SelvStrik.dk

strik og hækling

30. september 2010 18:00
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Babytæppe: signed, sealed, delivered

30. september 2010 18:00 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Eller okay ikke signed, fordi jeg stadig venter på mine navnebånd, nu med selvstrik.dk og i farver som andre måske også kan holde ud.

Men min datter var heldigvis syg i sidste uge! Ellers var jeg aldrig blevet færdig med babytæppet i alpaca til min veninde - som jeg begyndte på ugen før :)

  

 

I kronologisk rækkefølge er historien følgende:

Jeg aftalte med en veninde, at kigge forbi ugen efter og se hendes lille nye dejlige 5 uger gamle datter. Dagen efter besluttede jeg, at hækle et babytæppe i Drops alpaka. Ja jeg kan være en smule ambitiøs med mine projekter. Så jeg hæklede og hæklede og hæklede og hæklede indtil mine hænder var ved at falde af - men jeg VILLE være færdig. Så blev min datter syg og jeg måtte flytte aftalen til denne uge.

Derfor nåede jeg det lige. Tirsdag aften var jeg færdig og onsdag skulle det afleveres :) Jeg tror, hun blev glad. Hun blev i hvert fald inspireret til, at hækle et selv. Så et stort held og lykke til A :)

 

 

Tæppet er hæklet af stangmasker, 2 rækker af hver farve. Jeg har brugt 3 nøgler af hver farve, og det er ca. 120cm bredt og ca. 100cm langt. Som afslutning på kanten har jeg hæklet fastmasker hele vejen rundt, hvilket også skjuler at jeg ikke bryder garnet, når jeg skifter farve. Ja jeg er en doven hund! Men jeg ved ikke noget værre end at have strikket og hæklet og endelig være færdig... og så skal man lige hæfte 100 ender. Nej tak. Så er det nemmere, at tage tråden videre og så skjule den efterfølgende. Det sparer også garn - hvilket jo må være godt i disse miljøvenlige tider.

 

Links fra indlægget:

Hvordan hækler man stangmasker

Drops alpaca garn

29. september 2010 21:05
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Garnvinde - uundværligt powertool til strikkere

29. september 2010 21:05 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I meeeeeget lang tid har jeg ønsket mig en garnvinde. Min mand er efterhånden træt af at være menneskelig garnvinde og mine knæ bliver aldrig rigtig gode til opgaven. Men sørme om jeg ikke fandt en dejlig sjælfuld en i weekenden. Er den ikke fantastisk :)

 

 

 

Jeg var tilfældigvis på Møn (ja det var jeg faktisk :) Her mødte jeg en fabelagtig kvinde, en sand artsfælle og håndarbejds-ven, som havde en lille butik, Frk. Fingerbøl. Vi fik en god lang sludder om garn, håndarbejde og livet i al almindelighed. Og jeg kom altså derfra med en smuk garnvinde.

 

 

 

Som det måske kan ses af billedet, er det en ældre dame, som trænger lidt til nye bånd og en klud - men ellers fejler hun intet. Jeg har opkaldt hende efter den dejlige kvinde fra Frk. Fingerbøl. Så for første gang må jeg introducere: Anna Margrethe Borre fra Møn.

 

 

 

Må vi få mange dejlige år sammen :)

 

22. september 2010 18:13
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Vinterhuer jeg mig strikke vil

22. september 2010 18:13 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har regnet mig frem til, at jeg har brug for fire huer på en sæson. En tynd, let, kun lun hue til starten og slutningen af vinteren. Og så en tyk, mega varm og tæt hue til den allerkoldeste vinter. Så har jeg brug for en skør og en normal hue. Det giver i alt fire huer.

Sidste år strikkede jeg denne her som den tynde hue. Jeg kan ikke huske, hvilket garn jeg strikkede med, men jeg havde købt det i Garnstuen på Østerbrogade. Det er bare strikket i rib (2 ret, 2 vrang) indtil jeg syntes det var nok. Modellen er min datter og jeg er vild med billedet :)

 

 

Da den hårde vinter tog til, så strikkede jeg en varmere hue med garn fra Det Uendelige Garnlager. Som man kan se, så har jeg en forkærlighed for store pompomer. Og her mener jeg ikke bare lidt store, nej jeg laver dem, så store og tykke som jeg kan holde ud at have på hovedet. Pompomer kan man slet ikke få nok af. Faktisk tror jeg livet bliver lidt sjovere med pompomer. Folk smiler og nogen griner, men der kommer en masse positiv energi ud af det.

 

 

Hvad skal denne vinters huer bringe af farver og mønstre? Jeg har købt mere Erantis, det der lækre bomuld/uld garn som jeg tidligere har skrevet om. Det kunne godt blive en god efterårshue, der ikke er for varm, men alligevel luner lidt. Nogle forslag?

Fortsættelse følger...