SelvStrik.dk

strik og hækling

27. januar 2011 09:44
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Plask!!!!!!!

27. januar 2011 09:44 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Lad os bare sige jeg faldt i vandet... men blev ikke så våd, som jeg kunne :)

Jeg har jo været hos By Slavi og kigge på garn. Da jeg har et nytårsforsæt om, at strikke i bund, harmonerede det ikke så godt med at besøge Slavi. Men f... harmoni - det var pissehyggeligt :)

 

 

3 timer fik vi 3 strikkere og Slavi til at gå med strikke/garnsnak og kaffe. Han var virkelig åbenhjertet og serverede kage og så fik vi lov til at se aaaaallllllttttt hans garn - mums :)

Og vi fik også handlet...Ahhh jeg glemmer sent rummet FYLDT med garn... jeg vil også "sælge" garn :)

Jeg kan kun sige, at det er så ærgerligt, at man ikke kan mærke det bløde garn på nettet. Farverne er vanvittig smukke og unikke og det hele er bare så lækkert. Det er ikke sidste gang jeg er der!

 

 

Jeg har et par veninder, som venter barn over sommeren, så det er oplagt, at jeg skal strikke noget til dem af Slavis garn :) (lydet det ikke som en god forklaring?)

Jeg købte 4 nøgler, hvilket jeg faktisk synes er temmeligt beskedent, eftersom det ene er en gave. Så dagens fangst til mig selv: 100g Colinette Jitterbug farve 132, 100g Araucanía Ranco Multy farve 310 og 100g Araucanía Aysen (70 merino, 20 alpaca, 10 silke), alt sammen i forskellige multicolor blandinger.

Tak for kaffe og hygge Slavi :)

 

 

19. januar 2011 13:54
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Første prøvelse coming up!

19. januar 2011 13:54 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Mit nytårsforsæt for 2011 er jo som bekendt a) at strikke i bund og b) ikke købe mere garn før a er udført!

Det er egentlig gået meget godt. Jeg har i nogle uger været i gang med det første rigtige projekt: Et strikket sjal i en regnbue Kauni og noget marineblå merino. Begge fra Det Uendelige Garnlager. Jeg synes farverne er magiske, det er jo bare Kauni når det er bedst :)

 

 

Okay, så jeg er på sporet. Jeg strikker med garn jeg allerede har - tjek. Jeg er allerede i gang med, at planlægge andre projekter med garn jeg allerede har - tjek. Jeg har ikke købt en eneste gang ting, redskab, pind, garnnøgle eller fiber siden 1/1-2011 - tjek.

Men men men, hvad skal jeg i morgen? Uhh fristelsen er stor... jeg skal til Slavi og se hans garn in persona. Og her taler vi altså om en seriøs garn-pusher! Han har alt muligt som man ikke kan få nogen andre steder i Danmark. Og jeg skal ikke handle! Det er som at lukke en tørlagt alkoholiker ind til en julefrokost - det kan kun ende med et tilbagefald. Jeg har forsøgt, at overtale mig selv til, at jeg ikke skal handle noget overhovedet! Men det holder jo ikke. Nu er planen at jeg kun tager et lille-bitte beløb med og køber for (stort smil).

Se hvordan det går... Fortsættelse følger...

18. januar 2011 09:45
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Januar blog-blokkering

18. januar 2011 09:45 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Måske startede det allerede i december. Jeg lavede en julekalender, jeg havde både emner og billeder at skrive om, men.... så fik jeg akut blog-blokkering :)

 

 

Jeg tror det handler om, at på denne blog er jeg meget offentlig; venner og bekendte ved jeg skriver her. I øjeblikket er der en masse ting i mit liv, som jeg gerne vil blogge om, men jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg gøre det uden, at føle det går for tæt på. Hmmm.... hvordan gør I andre det? 

Jeg er på den ene side, vild med blogtanken, det er en fantastisk mulighed for at komme ud over rampen med ting der ellers bare putter sig i et hjørne. På den anden side er jeg et temlig privat menneske og hvordan beholder jeg en følelse af privatliv...

Hmm er ikke sikker på, at dette egner sig til et blogindlæg, men det blev det alligevel :)