SelvStrik.dk

strik og hækling

22. januar 2014 13:23
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Min værktøjskasse <3

22. januar 2014 13:23 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg elsker strikke- og hækleværktøj - og jeg har også en del (det snakker vi mere om en anden gang).

Men anyway jeg vil gerne vise, hvad jeg har i min værktøjskasse og måske I har lyst til at skrive i kommentarfeltet hvad der er i jeres?

Da jeg købte KnitPro udskiftelige rundpinde, fulgte der et fint etui med. Og jeg er blevet utrolig glad for det, fordi den ene side er gennemsigtig, så man skal ikke rode rundt nede i en toilettaske ting (som jeg tidligere brugte). Man kan se alt i det, og det er fladt så det kan være i tasken når jeg er på farven. Det har sådan set bare en god størrelse: Der kan være det der skal være, men det er ikke så stort, at jeg ender med at hælde en masse i som jeg så ikke kan finde igen :)

I KnitPro sættet var der pinde op til størrelse 10mm - men 7, 8, 9 og 10 har jeg taget ud, fordi jeg bruger dem sjældent. Men jubiii så blev der plads til (nogle af) mine elskede Clover hæklenåle i stedet for <3

Så har jeg en Storke Saks - det er en fin lille broderi saks, hvor jeg har hæklet lidt stangmasker på håndtagene, så ligger den bedre i mine hænder.

Inden i har jeg et målebånd, der ruller sig selv ind når man trykker på en lille knap, en mintgrøn maskeholder, en pindemåler-ugle, en kuglepen og små/store manillamærker til at sætte på strikkeprøver. 

Min nyeste erhvervelse og som jeg er meget glad for, er et lille gammel sølvplet cigaretetui. Jeg bruger det til at huse maskemarkører, som jeg bruger når jeg laver opskrifter og værktøjet til KnitPro pindene bor også her. Etuiet fandt jeg i mine gemmer fra min mormor og jeg kan rigtig godt lide at hun er med mig :)

Hvad har du i din værktøjskasse?

15. januar 2014 09:03
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Tætte PomPomer - version 2

15. januar 2014 09:03 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Måske har du ikke opdaget det (hehe), men jeg er vild med pompomer.

Og så er jeg også rimelig - okay ret utålmodig.

Derfor laver jeg pompomer ved at rulle dem op på hånden, eller gaffel, alt efter hvor store de skal være, som jeg har skrevet om før.

Men flere har spurgt: "hvordan jeg får pompomerne tætte" og det gør jeg med damp. Damp får garnet til at puffe op og lægge sig i nye folder. Det er også derfor det er godt at dampe strik eller hækling, når du er færdig. Så lægger det sig fint i de nye folder.

Første billede viser, når pompomen lige er lavet. Klip den rundt, så godt det lader sig gøre.

På andet billede holder jeg den over damp (pas på fingrerne!) og gerne i 5 min, mens jeg drejer pompomen (bare blive ved med at trykke knappen på kedlen ind). Måske klipper jeg den også lidt mere til, hvis der er tråde der stikker ud.

Billede tre: Wopla! Tæt og lækker pompom.

Garnet på billederne er Lamauld i Pink og Lilla.