SelvStrik.dk

strik og hækling

26. november 2014 18:58
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Hvordan man vælger garn til... babyting (2.del)

26. november 2014 18:58 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Når jeg strikker babyting, går jeg efter garn med bestemte egenskaber. Babystrik stiller bestemte krav til garnet, synes jeg. Her vil jeg dele hvad garn til babystrik skal 'kunne'.

Del 1 af dette blogindlæg, kan du finde her og der kan du læse om blødhed, vaskbarhed og slidstyrke.

Pindstørrelse og garntykkelse

Jo tykkere garnet er, jo større pinde - og jo tykkere bliver det strikket eller hæklede arbejde også. Så jeg strikker generelt babyting på pind 3-3,5. F.eks. Yaku superwash uld synes jeg har den rette tykkelse.

Jeg kan huske fra min datter var baby, at det var rart med flere lag. Så kunne man tage lidt af og på, alt efter hvor man var. Man kunne tage lidt af, når man var i babybio og lidt mere af, når man var hjemme hos nogen og endnu mere af til babygymnastik. Så tynd strik til flere lag passer rigtig godt til babyting, synes jeg.

Hehe jo mindre - jo mindre det er til ydre beklædning som kørerpose, voksipose og babytæppe. Så kan det være en fordel af det er lidt tykkere garn, eller måske endda meget tykt.

Farvevalg

Farver er jo meget personligt. Nogen kan godt lidt stærke farver til babyer og andre kan bedst lide duchede farver. Det er en smagssag, men uanset om jeg strikker med mit personlige farvevalg eller efter forældrernes ønsker, så vælger jeg farver efter at de skal holde sig pæne.

Sort og meget mørke farver kan have tendens at tabe farven i vask. Derfor jo mindre det er en garn-type jeg ved ikke mister farven, så bruger jeg ofte ikke disse farver til babyting.

Meget lyse farver som hvid og pudder, bruger jeg ofte heller ikke. Det er svært at holde noget hvidt med en baby i huset :) enten fordi det ofte ender på gulvet, eller fordi det bliver vasket med en masse andet, som det tager farve fra.

Hvis man mikser flere farver, kan man også overveje som farverne smitter af på hinanden. Det er jo ærgerligt, hvis det hele bliver grå/brunt. Men hvis det er lamauld, bomuld eller ren nye uld kan man eventuelt lægge det nystrikkede / nyhæklede arbejde i blød i 20 min i halv eddike og halv vand. Det binder farverne og man behøver kun at gøre det en gang.

Hvilken fibertype skal jeg vælge?

 

Ting der puttes i munden - og det gør babyer jo ofte :) - skal kunne vaskes ved lidt højere grader og skal kunne tåle lidt mere slid. Her kan jeg godt lide at bruge bomuld. Og gerne en fast bomuld, som Pimabomulden, der også er særlig slidstærk, så den kan tåle at blive bidt lidt i.

Selvom bomuld, ifølge banderolen, 'kun' kan tåle 30-40 grader, er det min erfaring at det ofte godt kan tåle lidt højere. Det kan være det krymper eller at farven forsvinder lidt, men med legetøj gør det jo ikke så meget, så længe det er rent :)

Til ponchoer, babytæpper og andet ydre-beklædning kan man godt vælge en lidt mere krads eller grov uld. Lamauld foretrækker jeg til det, måske en alpakka til babytæpper.

Undertrøjer, huer, kyser, djævlehuer, strømper, bukser - alts som skal være tæt på kroppen, strikker jeg altid i Yaku uld, fordi den er superwashbehandlet og er blød, men også varm.

Sweaters og bukser strikker jeg helst i alpakka, men kan i virkeligheden strikkes i det meste - bare det kan vaskes. Det er ikke helt tæt på kroppen og kan godt være lidt mere krads, men alligevel skal det kunne vaskes, fordi det hurtigt bliver beskidt af gylp, mad, kravle-snavs (ok det sidste ord opfandt jeg lige :)

Her kan du læse 1 del af dette blogindlæg.

Er der noget jeg har glemt? Eller hvad synes du er godt garn til babyting? Jeg bliver altid glad for en kommentar :)

25. november 2014 16:24
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Hvordan vælger man garn til... babyting (1.Del)

25. november 2014 16:24 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Der er efterhånden rigtig mange bøger ude, hvor nemt kan man bruge det garn man vil. Lene Holme Samsøes babystrik og børnestrik bøger for eksempel. Det er jo perfekt, hvis man har et yndlingsgarn. Eller er lidt sart og ikke tåler bestemte typer garn.

Jeg synes forskellige typer projekter, kalder på forskellige typer garn. Og her er lidt om, hvad jeg kigger efter, når jeg vælger garn til babystrik - og til dels også børnestrik. Jeg har delt blogindlægget op i del 1 og del 2, fordi ellers blev det for langt :)

Blødt og kan gå i maskinen

Det allervigtigste jeg kigger efter, til babystrik, er om det er blødt og kan vaskes.

Derfor strikker jeg mange baby og børneting af Yaku ulden (også voksen-ting som skal være tæt på huden). Den er rigtig blød, lidt bomulds-agtig og er superwash-behandlet, så den kan vaskes på 30 grader i maskinen. Husk altid uldvaskemiddel eller hårshampoo, almindeligt vaskepuler filter og ødelægger uld fibre.

Det er ret enkelt. Det kan være den lækreste pelsuld, men hvis det kradser bliver det ikke brugt. Og her er min tommelfingerregel, at jo tættere på kroppen og jo mindre babyen er, jo mindre må det kradse. Det gælder især babyundertrøjer, baby underbukser, blebukser, babyhuer og handsker.

Ting der ikke behøver være strikket af helt så blødt garn er: ponchoer, overtøj, babytæpper og måske legetøj (mere om det længere nede). Men hvis det skal i nærheden af kroppen, skal det være blødt.

Hvis det ikke kan vaskes, så er min erfaring at det enten ikke bliver brugt eller kun få gange. Så er det jo super ærgerligt, at have strikket eller hæklet noget af et særligt nøgle garn. Hvis der så 5 min. senere er gylp på og det kun kan håndvaskes (som mange forældre til småbørn ikke har tid/overskud til).

Fast og lidt slidstærkt

Jeg synes også at garnet skal være rimelig slidstærkt og ikke for prorøst. Fordi det ellers bliver slidt for hurtigt.

Små babyer løber ikke rundt. Men de har ofte nogle ufrivillige bevægelser eller nogle få bevægelser, som de gør rigtig meget. Tænk bare på hvordan fødderne karter rundt, når de kan bevæge dem. Jeg har en gang lavet super lækre sokker i angora, som blev slidt i stykker, 10 min efter jeg havde givet dem. Og det er jo ærgerligt - min veninde som modtog dem var i hvert fald rigtig øv over det.

Hvis det er ældre babyer eller børn kan man også tænke over om det strikkede eller hæklede arbejder er udsat for slid. Fx fine strikkede eller hæklede bukser skal kunne holde til at der kravles rundt, fra størrelse 3-4 måneder. Der kunne man overveje at sætte læderlapper på knæene eller simpelthen lave det i lidt mere slidstærkt garn, evt. superwash-behandlet garn eller strømpegarn.

Babytæpper og ponchoer

Hvis man strikker eller hækler et babytæppe eller andre ting, som ikke skal bæres direkte på kroppen eller med nogle lag mellem, kan man godt vælge uld der kradser lidt, så længe det også kan vaskes. Her er jeg glad for Lamaulden eller 2 tråde Yaku uld, de kan begge vaskes og strikkes på pind 4,5-5.

I 2.del skriver jeg om pindstørrelse/garntykkelse, farvevalgt og fibertype. Det kan du læse i morgen fra kl. 19

Er det noget jeg har glemt? Eller noget du er uenig i - så del rigtig gerne nede i kommentarfeltet :)

21. november 2014 13:07
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

SelvStrik i ny klæder :)

21. november 2014 13:07 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

SelvStrik.dk har fået en røvfuld maling og nye møbler - sådan i overført betydning - så der ser helt anderledes ud i shoppen. Hvis du ikke har været forbi den sidste uge, synes jeg du skulle kigge forbi :)

Da jeg for 2 år siden startede SelvStrik.dk gjorde jeg alt selv og den skulle egentlig bare i luften så hurtigt som muligt.

Denne gang - har jeg også gjort det hele selv - men har brugt tiden på at få det rigtige udtryk frem. Selvom jeg har haft gang i hele 2 grafikere, så er jeg åbenbart sådan en som skal gøre det selv :)

SelvStrik har fået helt nyt logo, der er bedre billeder af alt garnet og senere kommer også nye billeder af alt tilbehøret, og mange steder er der også kommet nye beskrivelser.

Generelt er det blevet nemmere at handle, du behøver ikke oprette dig om kunde/have en konto, du kan bare putte i kurven, betale, taste din adresse og så er der en ordre på vej til dig :) Snart kommer der også PayPal på.

Det er stadig fri fragt for ordre over 200kr og fast fragt på 25kr på ordre under 200kr (kun dk). Og så er der Fri fragt varer, som sendes fragt frit i Danmark. 

Jeg arbejder stadig på de sidste detaljer, men jeg håber du vil tage godt i mod den nye shop - og skriv hvis du har spørgsmål eller mangler noget eller bare vil sige hej til mig på: selvstrik (a) selvstrik . dk

Hvis du ikke kender SelvStrik.dk så kan jeg fortælle at hos mig kan du købe de smukke farver i de bedste kvaliteter. Håndfarvet garn, lace garn, kashmir, silke, kid mohair, lama uld, pimabomuld, blød yaku uld, lækre strømpegarner, blød glimmertråd på cone, opskrifter og så det bedste værktøj til at være kreativ med.

Mit motto er: Når man bruger tid og kærlighed på at strikke og hækle, kan man ligeså godt gøre det i en god kvalitet. 

Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om den nye shop -  hvordan ser der ud? Og er det nemmere at handle (eller er det bare noget jeg bilder mig i)?

kh.

Elisabeth

Garn-o-holiker og indehaver af SelvStrik.dk