SelvStrik.dk

strik og hækling

28. januar 2015 14:05
by Elisabeth SelvStrik
6 Kommentarer

I <3 mine strikkeprøver!

28. januar 2015 14:05 by Elisabeth SelvStrik | 6 Kommentarer

Måske har du hørt at 'det er godt at lave en strikkeprøve'. Og måske har du tænk 'aj, alt det arbejde for ingenting'. Men jeg kan super godt anbefale at lave en strikkeprøve - især hvis du er vild med at tingene passer og ikke skal strikkes om - og at lege.

Jeg var selv en der ikke gad - ja, dovenskab er en af mine bedste egenskaber :) - at lave strikkeprøver. Men jeg blev simpelthen så træt af, at jeg troede jeg kunne sjusse mig til maskeantallet, og når det så ikke lykkedes, skulle trevle op :(

Derfor har jeg de sidste par år lavet strikkeprøver - og mange af dem. Som Louise Klint engang har sagt på et kursus: Man skal elske sine strikkeprøver. Og det gør jeg :)

Hvorfor lave en strikkeprøve?

Som sagt: Det er dejligt ikke at trevle op og smide for mange timers strik væk. Hvis du laver egne opskrifter eller ændre i opskrifter / bruger andet garn end opskriften foreskriver - ja så er det ret godt at kunne. Men det er jo en praktisk årsag :)

En mindre praktisk årsag og grunden til at jeg elsker mine strikkeprøver er, at det er et fantastisk sted at slippe fantasien løs og lege og eksperimentere med farver, teknikker og prøve vilde ting af.

Strikkeprøver er for mig et sted hvor jeg kan teste farver mod hinanden, ser hvordan det ser ud at blande forskelligt slags garn og se hvordan forskellige garntyper falder ud i bestemte mønstre. Ofte kan man godt se farverne ved at lægge garnet i nøgler mod hinanden. Men hvordan virker det med den og den mønsterfarve eller hvis jeg bytter om på mønster og brundfarve... osv :)

Jeg har alle prøverne i en kasse, men min plan er at sætte dem op på en opslagstavle, fordi de er også super inspirerende at kigge på.

Strikkeprøverne kan bruges flere gange!

På prøverne sætter jeg et manilla-mærke hvor jeg skriver dato, pindstørrelse, garntype og teknik - så kan jeg altid vende tilbage en anden gang. Især pindstørrelse er ret godt, fordi det er det eneste jeg ikke ville kunne se ved at kigge på prøven (manilla-mærker kan du købe her)

Når der er en seddel på behøver jeg heller ikke lave en strikkeprøve hver gang - hvis jeg skal bruge samme garn, teknik og strikkefasthed, så kigger jeg bare på strikkeprøven :)

Hvordan laver man så en strikkeprøver?

Super enkelt gælder det om at lave et stykke ca. 20 x 20 cm strik i den teknik (glatstrik, rille/ret, mønster, flerfarver), med det garn og de pinde som skal testes. Den skal være ca. 20 x 20 cm for at du kan være sikker på at prøven er stor nok til at måle 10x10cm og selvom strik er elastisk skal det ligge fladt ved måling.

Bagefter skal prøven skylles op eller dampes, fordi fibrerne sætter sig ved brug og ved udsættelse for fugt. Men det kan lyn hurtigt gøres over en el-koger. Bare hold den over dampen og træk lidt i den fra side til side, indtil den slapper af (du kan mærke forskellen).

Så lægger du prøven fladt på et bord og måler hvor mange masker der er vandret og hvor mange masker der er lodret. Så har du Y masker (vandret) gange Z pinde/rækker (lodret).

Alle strikker forskelligt, så strikkeprøver er personlige og du kan altså desværre ikke bruge en andens strikkeprøve - til at måle strikkefastheden. Men du kan jo godt blive inspireret :) Så du kunne jo næste gang tage dine strikkeprøver med til et strikkemøde.

Skriv så gerne en kommentar <3

Hvordan opbevarer du dine strikkeprøver? Har du et godt trick eller er der noget i blogindlægget du ikke helt fangede? Skriv rigtig gerne en kommentar, jeg bliver altid glad for at vide der er mennesker på den anden side af skærmen :)

 

5. januar 2015 12:19
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Nu med striber der ikke jogger :)

5. januar 2015 12:19 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Godt nytår! Så er jeg helt tilbage på mit værksted efter en dejlig ferie. Har du haft ferie? Håber du kom godt ind i det nye år :)

Jeg har blandt andet brugt min ferie på at løse strikkeproblemer. Jeg er i gang med at strikke Rachel Søgaards cardigan EN (som jeg tidligere har strikket i lamauld) - men jeg vil nu strikke den som sweater og i marineblå, orange, brændt karry og grå lamauld

Ærmerne og kroppen har jeg strikket og der er kun bærestykket med mønster tilbage, men father f*****%&#"¤! jeg hader at striberne/maskerne ikke følgerne hinanden ved farveskift når man strikke rundt. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men på engelsk hedder det jogless stripes.

Jeg har Googlet og jeg har YouTubet indtil mine fingre var ved at falde af - for teknikker som virker for andre, virker åbenbart ikke for mig. Og jeg kan ikke leve med striber som jogger :)

Hvis du tænker: "Hur?! Hvad er problemet." Så se her hvordan striberne hopper ved farveskift: 

Problemet opstår fordi man ikke rigtig strikker rundt, men faktisk strikker i spiral (hvis du hækler, kender du sikker også til det). Ja, og så synes de sidste masker højere end de første. 

Jeg har prøvet alt muligt: Ikke at strikke den første maske i ny farve, men bare at trække den løs af, gøre det samme bare på anden pind i ny farve, 'bare' at trække lidt i tråden på den ene og den anden måde for at få den første maske større eller mindre, strikke ned i den foregående maske og jeg har spurgt alle jeg kender.

Men men men nu er jeg simpelthen en lille smule lykkeligere fordi endelig er det lykkes :)  

Det jeg gjorde var; første maske på den anden pind med en ny farver, løfter jeg den foregående maske op på pinden og strikke den sammen med den første maske.

Det kan virke ulogisk (syntes jeg), men det gør faktisk at den første maske fra den foregående stribe synes højere (selvom der er en maske mindre).

Det ser sådan her ud: 

Sådan strikker du jogless stripes der virker (for mig i hvert fald :)

1. Strik en pind med den nye farver. Når du skal til at strikke anden pind tager du masken som ligger under den første maske (se pil) og løfter op på pinden. 

2. Nu er der 2 masker på pinden i stedet for en og dem strikker du ret sammen i den nye farver. Resten af pinden strikker du bare normalt med den nye farver. Det ser sådan her ud når de ligger på pinden sammen. 

 3. Nu er maskerne strikket sammen og det ser så sådan her ud - og ja hvis du tæller op så er der en maske mindre i højden lige der. 

Ahhh så skal jeg i gang med at strikke den sweater færdig - uh jeg glæder mig til at komme i gang :)

Forresten - hvis du vil strikke sammen med andre - fx i morgen tirsdag den 6. januar - så kom til strikkecafe hos SelvStrik på Østerbro (KBH) mellem Nordhavnen og Østerport Station. Det er altid den første tirsdag i hver måned.

Jeg bliver altid glad for en kommentar. Måske du har et super-trick? Til jogless stripes eller til noget andet strikkerelateret - eller bare en tanke om det jeg har skrevet her.