SelvStrik.dk

strik og hækling

11. november 2010 11:11
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Av min skulder

11. november 2010 11:11 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

- og tommeltot. Så har jeg ikke tennis-albue, men strikke-skulder. Okay det lyder ret dramatisk, men det føles faktisk også ret u-fedt.

Alle strikkere har det ind i mellem, jeg har det i hvert fald ind i mellem. Det er altid når man mindst har lyst til at blive sinket i sin strikning at det kommer.

Øv, jeg ville rigtig gerne snart være færdig med min Helga Isager Patent cardigan, som jeg strikker i Drops alpaka - så jeg kan komme videre med en selvstrik opskrift på cardi med lett-lopi garn.

 

 

Jeg har ikke rigtig fundet noget der hjælper - jo, at lave være med at strikke. Men det er jo ikke en reel mulighed over længere tid!

Det kan være jeg må gøre som Liselotte fra Slagt en Hellig Ko; strikke med træpinde, så det går lidt langsommere og er lidt mere skånsomt for kroppen. Eller se at få en rutine med lidt daglig tai chi - det hjælper faktisk, men jeg vil hellere strikke!

P.S. kl.11:11 den 11/11 - det er da sjovt :) 

Links fra indlægget:

Liselottes blog 'slagt en hellig ko'

Find Taoistisk Tai Chi Forening Danmark her

Find International Taoist Tai Chi Society her

5. november 2010 21:01
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Jubiii, endelig er den min!

5. november 2010 21:01 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Der er en strikkebog, jeg har ønsket mig i umindelige tider! Men nu er den MIN!

 

 

Jeg så Marianne Isagers 'Japan' for første gang, for nogle år siden og de her tre trøjer, har bare printet sig ind i min hjerne.

 

 

Jeg ved ikke hvad det er, men især de to første virker voldsomt inspirerende på mig. Jeg får lyst til, at strikke mønsteret i 3x3 meter, i pangfarver og smække det op på væggen.

Jeg er vild med at det larmer, men på en afdæmpet måde. Det er tidløst. grafisk og alligevel moderne. Det er enkelt og alligevel komplekst. Det er alt muligt på en gang. I min optik er de små kunstværker forklædt som trøjer.

 

 

Og den sidste trøje trækker på nogle klassiske teknikker som jaquard-strik og nordiske mønstre, men farverne og længden gør den tidssvarende. Farve-sammensætningen er meget inspirerende. Tak Marianne I :) (Ok, nu skal der ikke gå Merci-chokolade i den)

Jeg har taget fotos af bogen, hvilket man vel i virkeligheden ikke må offentliggøre. Men når jeg nu skriver positivt om bogen, håber det er ok med dig Marianne I? (Det ville ellers være cool, hvis hun læste min blog :) hehe

 

Links fra indlægget:

Find Marianne Isager her

5. november 2010 16:50
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Ovis garn is in da house!

5. november 2010 16:50 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Og ja det er virkelig super blødt! Jeg bestilte 4 nøgler á 50g Ovis Supersoft i lyse lilla (Hyacinth) og et á 50g Aubergine. Og Christina fra Ovis Garn kom selv og afleverede det, fordi hun "arbejder liiiige i nærheden". Og så kunne jeg "lige få portoen retur"... det er edderspiseme super service :)

 

 

Det er super lækkert, blødt, dybe intense farver, men emma-dilemma......det dufter af skyllemiddel og øvbøv jeg har parfumeallergi :( så en aften med Ovis giver desværre hovedpine og åndenød - damn!

Jeg har endnu ikke løst det, men overvejer at:

a) vaske det og håbe på at duften forsvinder - det har jeg så desværre erfaring for ikke hjælper

eller

b) hænge det til af-duftning - og helst et sted jeg ikke opholder mig. Det kan så være rimelig svært i en lejlighed, hvor alle rum er opholdsrum. Hmmm måske skulle jeg hænge det ned i mit kælderrum og håbe at der ikke er møl eller andet der kan spise mit super bløde garn.

Og jeg som havde glædet mig så meget til at strikke med det... hvordan kunne jeg ellers komme af med duften? Kunne noget suge duften til sig, måske eddike? Hjææælp, er der ikke nogen, der har et godt ammestue/husgeråd?

 

Links fra indlægget:

Her finder du Ovis garn