SelvStrik.dk

strik og hækling

21. september 2010 15:00
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

Ups! Det var vist et selvmål...

21. september 2010 15:00 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Aghhh jeg er ikke for klog ind i mellem. Jeg havde møjsommeligt bestilt navnebånd med selvstrik.dk på i neongrøn på grå baggrund (ja, det synes jeg altså er flot!) - og så har jeg ventet 7-10 dage... De kom så i dag. 

  

 

Farven er rigtig, både på baggrund og skrift. Skrifttypen er den rigtige. Det står for højt på båndet, men okay det kunne jeg godt leve med. Men det ultimative selvsmål er, som den kvikke læser måske har lagt mærke til, dadadadaaaa der står SELVSTIK!!!!!

Det er egentlig meget sigende for, hvordan jeg har det lige nu. Jeg føler mig rimelig selvstukket! Hvorfor f%/¤##"!&!! tjekkede jeg det ikke inden jeg bestilte? Desværre kommer det ikke fuldstændig bag på mig. Jeg har måske (uhh selvindsigt) en lille lille bitte tendens til, at være en lille smule hurtig og ikke lade mig gå på af små fejl (?) Ups :) Heldigvis har jeg kun bestilt 100 - nu ubrugelige navnebånd.

Den enes nød, den andens brød: Hvis nogen lige står og mangler 100 navnebånd i neongrøn på grå baggrund med navnet selvstik.dk, ja så donerer jeg 100 stk af slagsen. Bare smid en mail på selvstrik@selvstrik.dk :)

 

Links:

Navnebånd fra Ikast Etiket

 

17. september 2010 21:07
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Powertools - med kvindepower!

17. september 2010 21:07 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Kvinders powertools behøver ikke have strøm for at have power! Her kan I se mine ynglings powertools, min lille æske med de mest vigtige ting for at strikke - altså udover garn og pinde :)

 

 

I min lille æske er der en rigtig god lille saks (som er helliget strik og håndværk); et målebånd der ruller sig selv ind (simpelthen u-undværligt); en lille beholder til små sikkerhedsnåle; en stor og en lille hæfte-ende-nål; en maskeholder; et par hæklenåle; en pinde-måler; en gammel stikkeprøve jeg godt kan lide; lidt bomuldsgarn i en stærk farve (man ved aldrig, hvornår det kan være handy) og så har jeg også altid en blyant af en slags.

 

 

Men hov, hvor er min orkis-skytte? Der plejer at være en lille orkis-skytte, som jeg ikke helt har lært at bruge, men den er der for at minde mig om at det og vævning og et par 100 andre ting vil jeg lære en dag :) Øv... håber jeg finder den.