SelvStrik.dk

strik og hækling

16. april 2012 10:26
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Hint hint... det er gult!

16. april 2012 10:26 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Hvad er: Gult, fyldt med alle farverne i verden og mit? Juhuuu det er mit nye garnskab :)

 

 

Som så mange andre har mit garn ligget mere eller mindre spredt i kasser og æsker og skuffer rundt i vores lejlighed. Men inspireret af en god (strikke-) veninde, fik jeg for kort tid siden mit eget garnskab.

Eller fik og fik - jeg købte det og fik mit livs lys med på ideen ved at love ham at alt det garn der ikke kunne være i skabet skulle ud... eh ja det var i hvert fald forhandlingsgrundlaget :)

Men som du kan se er det fantantisk! Alt er samlet, mine bøger står side om side, jeg kan se hvad jeg har og kommer ikke til at købe mere af noget jeg har i forvejen (det er i hvert fald arbejdstesen pt), det er samlet i farver, praktisk, fuld overblik og smukt er det også. 

Hvis du går med overvejelser om at kaste alt dit garn i et skab - det kan kun anbefales!

Som du kan se af nedenstående, ja så manglede der også lidt samling på mit garn. Sådan så det ud før Det Gule Garnskab... Ja før billedet er ikke så kønt!

 

10. august 2011 19:38
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

Billeder (af garn) fra USA turen

10. august 2011 19:38 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Her er så det lovede indlæg om garnet fra USA turen. Det er ikke fordi det blev til så meget, men det er jo også kvaliteten som tæller :)

Nogle nøgler Noro, som man jo også kan få i Danmark, men i USA var det ca 2/3 del af prisen i Danmark. Så det røg i kurven.

 

 

Så faldt jeg over dette her fantastiske lace i cashmere og uld. Det var dyrt, 38 dollars kostede det vist, men nu fortryder jeg at jeg kun købte et. Men sådan er det vist altid :) Er det ikke bare ubeskriveligt smukt med alle de farver?

 

 

16. marts 2011 08:51
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

En garn-o-holikers bekendelser

16. marts 2011 08:51 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Jeg gjorde det igen - igen. Købte mere garn. Så er det sagt. Den er ikke længere. Ingen undskyldninger. Hvis garnpolitiet fanger mig er dette her min forklaring:

Jeg så en garnbutik som jeg ikke har været i før, men hørt om (Therese garn). Jeg er ikke ofte på de kanter og jeg havde vitterlig en halvtime at slå i hjel inden et møde.

 

 

Jeg gik ind i butikken, og konstaterede at hun havde meget meget garn (der var nærmest ikke en plet, hverken på gulv eller vægge, hvor der ikke var garn). Meget af garnet havde jeg ikke set før. Der var rigtig meget akrylgarn, men jeg udforskede hylder og kasser, indtil jeg fandt det jeg ikke kunne ville leve uden.

Jeg købte 2x50 gram Onion Knit ecobomuld-uld blanding i marineblå, 100 gram SandnesGarn Palett multicolor pink sokkegarn (som nu nok bliver til et sjal), 2x100 gram Lang Sol Dégradé multicolor støvetgrå/lilla bomulds-båndgarn (som skal være et funky tørklæde) og 50 gram Lang Colora multicolor, som jeg tidligere har strikket en hue i, i en anden farvekombi.

Det var handlingsforløbet fru betjent!

Note-to-self: Therese Garn har i det hele taget meget garn fra Lang! Hun er en spøjs, men venlig kvinde, og hvilken strikkenørd er ikke lidt mærkelig.