SelvStrik.dk

strik og hækling

13. december 2013 15:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Strikkede julestjerner og hjerter

13. december 2013 15:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

... SelvStrik style!

Hver år tænker jeg at jeg vil lave en masse opskrifter og strikke en masse til jul - og så kommer realiteterne og banker mig i hovedet, for jeg når ikke halvdelen af det jeg tror. Hvilket nok er et almindeligt problem for mange, især omkring juletid :)

Men i år nåede jeg faktisk at strikke julepynt og lave det til en opskrift. Og opskriften kan købes på SelvStrik.dk

Julestjernerne og hjerterne er strikket i lamauld og den lilla er strikket med en tynd følge-tråd af guld. Som strop har jeg brugt navne bånd fra Ikast-etiketter, på det ene står der SelvStrik.sk og på det andet "Til Vega fra Mor". De sidste har jeg lige fået lavet og min datter er helt vild med dem - hvilket jo præcis har planen :)

I nyhedsbrevet i næste uge kommer der en gratis opskrift på stjernen og hjertet som pude. Det er en købe opskrift, men dem som får nyhedsbrevet, får også opskriften gratis. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

29. november 2013 13:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

De bedste julemarkeder 2013

29. november 2013 13:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

... ligger selvfølgelig alle sammen denne weekend. S¨å jeg kan lige så godt erkende, at jeg ikke når dem alle sammen - øv.

Plantefarvet merino (til venstre) og pelsuld (til højre) fra sidste års Fåreavlernes Julemarked :)

Her kommer mine 4 favoritter, men jeg vil egentlig hellere se dine i kommentarfeltet.

Fåreavlernes Julemarked

Er det mest spændende, hvis man er syg med garn og fibre (som jeg : ).

Der er alt hvad man kan ønske sig af alpakkagarn, mohairgarn, merinould, fåreuld, pelsuld og jeg har sågar købt zobelgarn (som jeg stadig ikke har brugt, fordi det er så sjældent og smuk), plantefarvet garn, gode tilbud, filtede uld sutsko, skind til at lægge i stolen, strikkede strømper og fårepølser.

Det er fortrinsvist små producenter og det gør at udvalget er enormt og meget varieret - hvilket jeg elsker <3

Hvis du tager forbi, så kig efter Lovisa: En varm og venlig filtkunstner med langt gråt hår og lang uldkjole med filtede blomster på. Hun laver de fineste små dukker, filtede agern og filtede kugler. Der er en pris til voksne og en pris til børn - hun elsker børn og jeg elsker, hvordan hun er så utroligt meget sig selv.

Fåreavlernes Julemarked: 30.November - 1. December, kl. 10-17, Remisen, Blegdamsvej 132, 2100 Kbh.Ø

Camilla Plums Julemarked

Fuglebjerggaard, hvor Camilla Plum bor og arbejder, er et utroligt spændende sted af krydderier, mad, natur og inspiration. Og de julemarkeder, og også de økomarkeder hun tidligere holdte, er bare lækre - på en ikke-wellness-agtig måde, men en meget naturlig, sanselig og autentisk måde.

Jeg er vild med, at hun er kreativ, står fast på sine værdier og helt sig selv. Og sådan er stemningen også på gården <3

Camilla Plums Julemarked: 30. November - 8. December, hver dag fra kl.10-16, Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge

Republikkens Julemarked

Republikken er egentligt et kontorfællesskab for mindre virksomheder. Men fordi de også har værkstedslokaler med maskiner og redskaber, så tiltrækker det mange mindre kunsthåndværkere. Og det er så kunsthåndværkerne, der holder julemarked med plexiglas øreringe, julepynt, postkort, illustrationer, tasker og smykker.

P.S. De har også en rigtig hyggeligt cafe, hvor man kan kigge forbi i almindelig kontortid og arbejde eller mødes, hvis man er en mindre virksomhed, eller bare for at kigge. Koster kun den kaffe / the / kage man indtager :)

Republikkens Julemarked: 29. November - 1. December, fredag kl.13-20 og lør/søn kl. 10-17, Vesterbrogade 26, 1. sal, 1620 Kbh.V

KDAKs Julemarked

Det er designskolen og arkitektskolen som holder deres julemarked sammen. Og det plejer at være en samling super fede ting af strik, keramik (min gamle passion), papir you name it, som er kreative og mærkelige og smukke og helt unikke.

Jeg har stadig en mærkelig nisse lavet som collage af avispapir og så lakeret - det bliver ikke jul uden den :)

KADKs Julemarked: Lørdag 30.november kl. 10-18, Danneskiold-Samsøes Allé 51, 1434 Kbh. K