SelvStrik.dk

strik og hækling

10. februar 2011 16:02
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Når en frø bliver til en prins...

10. februar 2011 16:02 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Denne islandske sweater var nær gået i frø, men så reddede jeg den fra glemslen med et kys :)

 

 

Jeg startede på den for laaaaang tid siden. Jeg er helt vild med farverne og jeg manglede sådan set bare bærestykket. Men som set før, så kom der en masse andre dejlige (strikke) ting i vejen :)

Nå, men nu skal den være færdig... jeg glæder mig alllerede til at have den på.

 

 

 

Jeg fik tilfældigvis også taget dette billede, hvor jeg zoomer ud samtidig med at jeg fokuserer. Jeg er helt vild med udtrykket, som jeg ikke før har vidst hvordan man fik frem (uden photoshop :).

Men det skal jeg eksperimentere med... når jeg får tid :)

 

 

5. november 2010 21:01
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Jubiii, endelig er den min!

5. november 2010 21:01 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Der er en strikkebog, jeg har ønsket mig i umindelige tider! Men nu er den MIN!

 

 

Jeg så Marianne Isagers 'Japan' for første gang, for nogle år siden og de her tre trøjer, har bare printet sig ind i min hjerne.

 

 

Jeg ved ikke hvad det er, men især de to første virker voldsomt inspirerende på mig. Jeg får lyst til, at strikke mønsteret i 3x3 meter, i pangfarver og smække det op på væggen.

Jeg er vild med at det larmer, men på en afdæmpet måde. Det er tidløst. grafisk og alligevel moderne. Det er enkelt og alligevel komplekst. Det er alt muligt på en gang. I min optik er de små kunstværker forklædt som trøjer.

 

 

Og den sidste trøje trækker på nogle klassiske teknikker som jaquard-strik og nordiske mønstre, men farverne og længden gør den tidssvarende. Farve-sammensætningen er meget inspirerende. Tak Marianne I :) (Ok, nu skal der ikke gå Merci-chokolade i den)

Jeg har taget fotos af bogen, hvilket man vel i virkeligheden ikke må offentliggøre. Men når jeg nu skriver positivt om bogen, håber det er ok med dig Marianne I? (Det ville ellers være cool, hvis hun læste min blog :) hehe

 

Links fra indlægget:

Find Marianne Isager her

26. oktober 2010 14:00
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Gammel kærlighed ruster aldrig?

26. oktober 2010 14:00 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg var liiiige på lageret aka Det Uendelige Garnlager for at se om der skulle gemme sig noget spændende. Og sørme ja det gjorde der! En kvartstrikket Helga Isager 'Patentstrikket Cardigan', med det fedeste blå melange Drops alpaka garn.

  

 

I kender det sikkert: Fra første gang jeg så den, var jeg forelsket! Jeg MÅTTE bare strikke den. Da jeg købte garnet overvejede jeg, at begynde på den på vej hjem i bussen. Jeg var HELT tændt.

Det var cardiganen, som ville erstatte ALLE andre cardis. Men så havde jeg ikke den rigtige pindstørrelse, og så gjorde opskriften knuder, og så blev det sommer og så og så og så...

Nu 6-8 måneder senere er den begyndt at spøge igen. Garnet er jeg stadig helt vild med. Det er en skinnende marineblå (nr.6834m), med næsten kamæleon-agtige nuancer af lilla, turkis og rød.

Den strikkes af dobbeltgarn, så den bliver garanteret mega varm og knapperne skal ikke være træ som i opskriften, men enten store i rå metal eller måske en vild kontrast farve. Jeg skal bare liiiige finde min kouse med knapper (den har været væk siden vi malede og flyttede om for 2 måneder side - øv)

Jeg kan mærke, at jeg må i gang igen med at strikke den. Men tror jeg starter forfra i en mindre størrelse, den har jo ry for at strække sig meget ved brug.

... fortsættelse følger :)

 

Links fra Indlægget:

Drops alpaka garn

Patent strikket cardigan af Helga Isager

Helga Isagers bog 'Strikketøj'