SelvStrik.dk

strik og hækling

22. november 2013 23:17
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Hvis den hellige gral...

22. november 2013 23:17 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

...er garn, så kommer det fra Manos!

Dette her garn har jeg kigget på, savlet over, sukket efter siden jeg så det første gang for ca. 5 år siden. Jeg vidste jeg ville have det i shoppen, men tiden skulle lige blive rigtig og det er den nu!

Hvad synes I om det?

Jeg er vild med kombinationen af farver, silke, uld og så er det Fair Trade - jamen det er nam nam. I første omgang har jeg Silk Blend i 7 farver (silke og uld) og Manos Lace i 3 farver (silke, baby alpakka og kashmir).

Og det kan fås i shoppen fra på mandag (ikke at jeg vil af med det, men jeg er nok nødt til at sælge lidt af det) <3

12. februar 2013 12:04
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Ahhh, det er snart forår

12. februar 2013 12:04 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Ok, måske ikke helt - men det føles sådan i min webshop.

 

Der er kommet så meget dejligt garn, bøger, opskrifter og ting hjem, så jeg har vedtaget at foråret officielt er i gang. Det hjælper også at jeg er flyttet kontor og nu sidder et super dejlit sted. Det er en høj kælder, men med masser af lys, 3 meter til loftet, ro og så jeg kan holde overblik på mine ting. Stuen derhjemme er ryddet for garn (ok, næsten), hvilket faktisk er utroligt dejligt.

 

 

Med alle de nye varer er jeg gået i photo-mode og har travlt med at tage billeder og behandle dem, skrive tekst... alt det andet der skal til for at formidle alt det dejlige i kasserne.

Noget af alt det der er kommet hjem er multifarver Fleece Artist håndfarvet merino lace i 3 farver - Saldanha Two hedder det - og det er meget nam! Er ikke helt sikker på jeg vil sælge det :) Og Clover hæklenåle, som jeg helt har overgivet mig til og nu er totalt hooked på :)

Håber også du nyder foråret (og sneen)

16. marts 2011 08:51
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

En garn-o-holikers bekendelser

16. marts 2011 08:51 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Jeg gjorde det igen - igen. Købte mere garn. Så er det sagt. Den er ikke længere. Ingen undskyldninger. Hvis garnpolitiet fanger mig er dette her min forklaring:

Jeg så en garnbutik som jeg ikke har været i før, men hørt om (Therese garn). Jeg er ikke ofte på de kanter og jeg havde vitterlig en halvtime at slå i hjel inden et møde.

 

 

Jeg gik ind i butikken, og konstaterede at hun havde meget meget garn (der var nærmest ikke en plet, hverken på gulv eller vægge, hvor der ikke var garn). Meget af garnet havde jeg ikke set før. Der var rigtig meget akrylgarn, men jeg udforskede hylder og kasser, indtil jeg fandt det jeg ikke kunne ville leve uden.

Jeg købte 2x50 gram Onion Knit ecobomuld-uld blanding i marineblå, 100 gram SandnesGarn Palett multicolor pink sokkegarn (som nu nok bliver til et sjal), 2x100 gram Lang Sol Dégradé multicolor støvetgrå/lilla bomulds-båndgarn (som skal være et funky tørklæde) og 50 gram Lang Colora multicolor, som jeg tidligere har strikket en hue i, i en anden farvekombi.

Det var handlingsforløbet fru betjent!

Note-to-self: Therese Garn har i det hele taget meget garn fra Lang! Hun er en spøjs, men venlig kvinde, og hvilken strikkenørd er ikke lidt mærkelig.