SelvStrik.dk

strik og hækling

2. september 2015 11:02
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

PopUp Strik - Østergro

2. september 2015 11:02 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I mandags var jeg sammen med næsten 30 andre, på Østergro med mit projekt PopUp Strik, som jeg laver sammen med Carsten Bo.

Østergro er Københavns største tagfarm på 600m2, der drives som en forening og ligger på toppen af et gammelt bilauktionshus (som har forstærket tag) på Østerbro.

Bare at komme der op var lidt af en oplevelse: Enten via en meget meget lang snoet brandtrappe-lignende trappe i metalnet - eller en elevator, som der var en fest inden i! Jeg prøvede begge dele.

Elevatoren kørte kun en gang, fordi der var en fest i elevatoren :) ja, du læste rigtigt en fest! Det var en bil-elevator, som var ret rummelig ca. 15-20m2 ca. og inde i den stod 2 langborde, hvor nogle af foreningens medlemmer holdt fødselsdag. De var vældig rare og vi fik også en lille sludder på vej op.

Vel oppe på taget var det som en kæmpe have. Eller i virkeligheden som en kæmpe køkkenhave, med en lille sti i midten og et fint drivhus midt på. Bagved drivhuset var der høns og i mellem markerne var der bistader.

Det havde regnet hele dagen, men da vi var der var det fint vejr og hele haven eller markerne summede af liv og planter som var glade for vand :)

Hvad er Østergro?

Østergro er en privat forening, startet i 2004 af Livia, Sofie og Kristian, 3 øko-entusiaster. Livia og Kristian står for den daglige Og så høster de til medlemmerne.

Der er 40 medlemmer af Østergro (mega lang venteliste, men prøv) som kan bruge taget til at fx. holde fest i elevatoren eller bare komme og se planterne gro og selvfølgelig få del i høsten. Medlemmerne må gerne deltage, men for at sikre kontinuitet og overblik er der altså Livia og Kristian som står for den daglige drift. I øjeblikket dyrkede de blandt andet grønkål, fennikel, tomater, spiselige blomster og andet godt. Nam tænk at have (del i) sin egen økologiske farm :)

PopUp Strik på Østergro

Oppe på taget i det fine drivhus mellem markerne fortalte Kristian fra Østergro om stedet, mens vi strikkede og hæklede og nørklede og stillede spørgsmål.

Det var en meget særlig fornøjelse at sidde der og strikke - midt inde i byen, men alligevel helt ude på landet :)

Tak til alle jer der var dukket op :) Godt vi ikke var flere, vi kunne lige være der og heldigvis var regnen stoppet, så der var rig mulighed for smukke billede og fin gåtur rundt.

Tak til Østergro for at åbne dørerne for os :)

4. juni 2015 10:54
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

PopUp Strik med digte

4. juni 2015 10:54 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Og så var der PopUp Strik for anden gang - denne gang med digt-oplæsning af forfatter/digter Maja Petrea Fox.

Vi var i Indreby Kulturhus på Charlotte Ammundensens Plads (hvor der forøvrigt også er strikkegraffiti /streetart strikke arrangementer). 35 var mødt op til at se hvad Carsten Bo og jeg havde fundet på :)

Forfatter Maja Petrea Fox er kun 24 år, men har en gammel sjæl og et virkelig talent for at skabe nærvær, som også understøttes af hendes fantastiske rammende tekster.

Det som ramte mig meste var digtet om tvivl, jeg bringer et uddrag af her:

Jeg tvivler på livet, jeg tvivler på døden

og jeg tvivler på alt det imellem

Jeg tvivler på det næste måltid

og den næste omgang

Jeg tvivler på, at du skal købe det i dag

Jeg tvivler på mennesker

Jeg tvivler på taxametret

Jeg tvivler i garderoben og entréen

Jeg tvivler på kokain

Jeg er i tvivl om tvivlen og resten

og det er vel egentlig helt ok

Tror jeg nok

Efter og ind i mellem oplæsning fik vi lov til at stille en masse spørgsmål og Maja delte rundhåndet ud af refleksioner om skriveprocesser, vejen til forlags-debut, om at trykke den første bog selv, om integritet og meget andet.

Og selv om hun oftes optræder i jazzklubber sammen med et jazzband og derfor var helt ude af sit element, formåede hun alligevel at skabe en super stemning og forbindelse til os strikkende i salen i kulturhuset.

I fredags havde hun forlagsdebut med digtsamlingen Åben. Hvis du er interesseret i at købe digtsamlingen Åben, har jeg stadig 2 signerede eksemplarer á 179kr, som også kan sendes for 30kr ekstra der kan købes ved at sende en mail til mig på selvstrik ( a ) selvstrik . dk eller du kan købe dem direkte hos Maja HER.

Fotograf Inge Gottfredsen tog nogle billeder, som har jeg venligst har fået lov til at bringe (tjek hendes billeder ud på hendes hjemmeside, de er ret fantastiske)

Næste PopUp Strik er flyttet fra tirsdag den 16. juni til lørdag den 13. juni - hvor der er World Wide Knit in Public Day :) Hvis du gerne vil have en mail, dagen før så kan du skrive dig op til nyhedsbrevet HER.

 

29. april 2015 15:34
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

PopUp Strik 1.0

29. april 2015 15:34 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

I mandags var der PopUp Strik for første gang og det så sådan her ud:

Hvad er PopUp Strik?

PopUp Strik er et spændende projekt jeg har med Carsten Bo fra Strikkefestivalen KnitWork.

Det er en ny uformelt og kulturel måde at strikke og møde andre på. Det er kort sagt: Strik med andre på skjulte/hemmelige steder i København.

Man kender datoerne på forhånd og så kan man tilmelder sig med sin mail eller mobilnummer (det er IKKE bindende). Dagen før får man en mail eller sms med adressen og så dukker man bare op, hvis man kan og synes det lyder spændende.

Selve arrangementerne er gratis, men nogle steder skal der købes indgang eller der er en cafe der kan købes kaffe/te/kage.

PopUp Strik på Politi Museet

I mandags var vi på Politi Museet på Nørrebro i København, hvor 23 skønne mennesker var mødt op med hækle- og strikketøjet.

Politi Museet havde meget genereøst åbnet dørerne for os gratis og stillede med Lasse, en god fortæller og historie-studerende som arbejder på stedet.

Selve museet er den oprindelige Station 6 fra slut 1860'erne og modtagelsen, samt selve murerne og trappen står stadig fra den gang.

Det var i modtagelsen (se billeder længere oppe) vi sad og strikkede /hæklede, mens Lasse fortalte om det gamle Nørrebro og politistyrken i slut 1800-tallet. Det var utrolig spændende og vi fik også lige rundet politiet i besættelsestiden og hvornår der kom kvindelige betjente til (først i 1960'erne kom der kvindelige betjente!! Men fra 1915 kunne kvinder arbejde i politiet på kontor). Lidt skægt, så var der et par deltagere som var vokset op på Nørrebro i 1940'erne og 1950'erne, som også kunne fortælle lidt om det. 

Bagefter var der tid til at gå rundt og kigge - og så kunne man tage en selfie på en rigtig politimotorcykel. Og jep, det er mig der hækler på motorcyklen :)

Et andet interessant sted var Mord Rummet. I montrerne var udstillet forskellige ting fra gamle mordsager, blandet andet dette strikkede sjal/cape, med hæklede borter, fra Valby Langgade-mordet (sorry kan ikke huske årstallet). 

Dog vil jeg godt advare mod at kigge i skufferne, hvor hver skuffe er en gammel mordsag med billeder... Det var ikke for sarte sjæle, men heldigvis kan man jo lade være med at kigge i skufferne (hvis man ikke som mig, er for nysgerrig).

Bagefter satte vi os op i frokoststuen og fik kaffe, kage og mere strik/hækling og en snak.

Tusinde tak til alle jer der kom, vi var helt overvældet af interessen og glæder os meget til næste gang den tirsdag den 26. maj.

Hvis du vil have besked om PopUp Strik, kan du komme på maillisten her og næste gang er tirsdag den 26. maj.

Hvis du vil se flere billeder og video så kig forbi Instagram og søg på #popupstrik :)