SelvStrik.dk

strik og hækling

22. januar 2014 13:23
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Min værktøjskasse <3

22. januar 2014 13:23 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg elsker strikke- og hækleværktøj - og jeg har også en del (det snakker vi mere om en anden gang).

Men anyway jeg vil gerne vise, hvad jeg har i min værktøjskasse og måske I har lyst til at skrive i kommentarfeltet hvad der er i jeres?

Da jeg købte KnitPro udskiftelige rundpinde, fulgte der et fint etui med. Og jeg er blevet utrolig glad for det, fordi den ene side er gennemsigtig, så man skal ikke rode rundt nede i en toilettaske ting (som jeg tidligere brugte). Man kan se alt i det, og det er fladt så det kan være i tasken når jeg er på farven. Det har sådan set bare en god størrelse: Der kan være det der skal være, men det er ikke så stort, at jeg ender med at hælde en masse i som jeg så ikke kan finde igen :)

I KnitPro sættet var der pinde op til størrelse 10mm - men 7, 8, 9 og 10 har jeg taget ud, fordi jeg bruger dem sjældent. Men jubiii så blev der plads til (nogle af) mine elskede Clover hæklenåle i stedet for <3

Så har jeg en Storke Saks - det er en fin lille broderi saks, hvor jeg har hæklet lidt stangmasker på håndtagene, så ligger den bedre i mine hænder.

Inden i har jeg et målebånd, der ruller sig selv ind når man trykker på en lille knap, en mintgrøn maskeholder, en pindemåler-ugle, en kuglepen og små/store manillamærker til at sætte på strikkeprøver. 

Min nyeste erhvervelse og som jeg er meget glad for, er et lille gammel sølvplet cigaretetui. Jeg bruger det til at huse maskemarkører, som jeg bruger når jeg laver opskrifter og værktøjet til KnitPro pindene bor også her. Etuiet fandt jeg i mine gemmer fra min mormor og jeg kan rigtig godt lide at hun er med mig :)

Hvad har du i din værktøjskasse?

27. oktober 2013 09:05
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Lulu strik i lama

27. oktober 2013 09:05 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har haft kig på 'Lulu rilletrøje med lange masker', siden jeg købte Suveræn Strik, af Lene Holme Samsøe, i sommer.

Det er faktisk mit andet 'forsøg', første gang strikkede jeg den i lyselilla lamauld og oppefra. Men farven var helt forkert til mig og mønsteret blev ikke så smukt, når det blev strikket oppefra.

Men nu er jeg i gang igen, denne gang i brunmeleret Lamauld og det er helt rigtigt. Denne her brunmelerede Lamauld har jeg ventet på at lave noget af, og nu kan det kun gå for langsomt :)

Den opmærksomme læser vil måske opdage, at pindene på billedet er KnitPro rundpinde sæt i natural. Jeg har det nu i SelvStrik shoppen. Ja ja, jeg har overgivet mig, og er faktisk blevet ret vild med dem - men shhh: Sig det ikke til mine andre rundpinde.

 

 

20. oktober 2010 12:40
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Don't share needles!

20. oktober 2010 12:40 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

- som de siger på strikkefælleskabet Ravelry. Men strikkepinde og hæklenåle er jo et heeeelt kapitel for sig, derfor er dette indlæg helliget strikkepinde :)

 

 

Jeg har været igennem flere faser. Den første fase bundede i høj grad i, at jeg ikke vidste bedre! Derfor var mit mål bare at have så mange forskellige størrelser pinde og nål som muligt - BIG mistake! Jeg har derfor rigtig rigtig rigtig mange pinde i plastik og dårlig kvalitet metal.

Jumperpinde, der er meeeega lange og tunge, når der først kommer en masse strik på pinden. Strømpepinde (hvad skal man med dem!), hvor man sidder og fedte med 5 små pinde og hele tiden kæmper med at få maskerne til at blive på pinden. Og hæklenåle i dårligt metal, som med tiden er kommet til at se ud som om Uri Geller har været forbi. Okay sidstnævnte har måske også noget at gøre med at jeg er en såkaldet 'aggressiv strikker' - som min veninde kalder det :)

Det fører mig over til næste fase som handlede som sanselighed. Jeg blev helt vild med træpinde. Bambus var ok, men især rosentræ og ibenholt var et hit. Det var også en liiidt dyr affære, idet et sæt af de to sidstnævnte koster en hundredemand. Ups! Dem har jeg vist en del af (shhhh). Desværre blev de ofre for den aggressive strikning og strikketøjet glider heller ikke helt som det skal.

Nu er jeg tilbage til metal, men de såkaldte 'hurtigstrikkere'. Det er metalpinde som er hule, men er lavet af et ret let metal materiale (hmm må lige tjekke hvad det hedder - let-metal måske? eller måske er det aluminium). Og så opdagede jeg RUNDPINDE!!!

Dette revolutionerede min strikning. Igen min gode strikke-veninden var på banen og lærte mig at ALT kan strikkes på rundpinde - bare de er lange nok. Det lyder jo som lidt af et paradoks, men sådan er det. Magic Loop er det nye sort (selvom det er noget tid siden jeg begyndte på det - så teknisk set må det være det gamle sort?!!). Det er simpelthen fantastisk!

P.S. hvis nogen er interesseret i at købe nogle af mine 337 metal jumper/strømpepinde kan de henvende sig her selvstrik@selvstrik.dk

 

Links fra indlægget:

Her kan du finde Ravelry

Her kan du se trærundpinde i rosentræ og ibenholt fra Susannes

Her kan du købe Addi Turbo rundpinde også kaldet hurtigstrikkere

Se hvordan du kan strikke alt på rundpinde også kaldet Magic Loop på Youtube