SelvStrik.dk

strik og hækling

7. marts 2014 11:35
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

B-Day 15% på SelvStrik

7. marts 2014 11:35 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I morgen den 8. marts har jeg fødselsdag og så er det også den Internationale Kvinde Dag :)

Det fejre jeg ved at give 15% rabat på alt på SelvStrik.dk i 3 dage - dog ikke fragt, men der er som sædvanlig fri fragt for køb over 200kr (kun i dk).

Du får rabatten ved at skrive "B-Day15%" i kommentarfeltet ved betaling, så trækker jeg rabatten manuelt. De 15% gælder fredag 7/3, lørdag 8/3 og søndag 9/3.

Jeg bliver 38år og lige i år har det at blive ældre ramt mig.

Jeg har det egentlig fint med at blive ældre, på en måde har jeg altid følt mig som en gammel sjæl og som tiden er gået afspejler mit ydre nu mit indre. Men alligevel føltes det anderledes i år.

Jeg er utrolig glad for mit liv og pludselig bliver jeg bange for at miste det. Og bange for alligevel ikke at 'nå' alt det jeg gerne vil.

"Sometimes the fastest way to get there is to go slow" som Tina Dickow synger. Mit tempo er måske bare at go slow og så må jeg jo se hvad der er tid til.

Jeg glæder mig til morgenmad med familien i morgen og hygge med vennerne om aftenen - god weekend til dig :)

 

28. februar 2014 12:45
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Små pels dyr

28. februar 2014 12:45 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Eller det er det ikke - men det ligner!

Endelig er der kommet dejlig store pels pompom'er i shoppen. Det er pels fra kanin og de ligner til forveksling små bløde dyr. Min datter har flere gange forsøgt, at bortføre et par af dem, især de pinke og naturfarverne faldt i datterens smag.

De er bløde, pænt store og lige til at sætte på en lækker hue <3

27. februar 2014 17:14
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Det er dejligt at give :)

27. februar 2014 17:14 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I januar 2014 rundede SelvStriks Facebook side 2014 likes. Som tak for det du og du og du giver mig, ved at følge mig her og på Facebook, giver jeg tilbage til nogle andre.

En kunde fik peget mig i retning af Rokken / varmestuestrik og det er jeg utrolig glad for. Varmestuestrik hjælper utrolig mange mennesker både med det de strikker/hækler og ved det fællesskab som produktion af håndarbejdet giver. Og Bente, Pia (billedet) og de andre på Københavner depotet blev meget glade for en sæk blandet garn.

Her står depotbestyrer Pia foran nogle af de huer, strømper, tæpper som er blevet strikket - klar til at blive sendt ud til væresteder og herberge.

Varmestuestrik under Rokken er et fantastisk frivilligt initiativ som startede i 2006. I dag er det en masse mennesker fordelt i over alt i Danmark som strikker og hækler til socialt udsatte: Hjemløse, prostituerede, børn og voksen på væresteder, i krisecentre og herberge.

Garnet købe de af penge doneret fra fonde eller garnbutikker som donerer garn. Og de kan bruge alt: uden banderoler, fejlindfarvninger, rester, optrævlet garn - alt bliver brugt.

Selve arbejdet med at producerer sokker, trøjer, tæpper, trøjer, luffer, huer, ting til børn står de også for. Det er virkelig et kæmpe arbejde, som gør så godt for mange.

Hvis nu du står med noget garn du ikke selv får brugt eller vil hjælpe med at strikke - så kontakt disse utrolig venlige mennesker. Du kan finde telefonnumre osv på Rokken varmstuestrik.