SelvStrik.dk

strik og hækling

2. marts 2013 10:26
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Ny opskrift - Sideways sjal

2. marts 2013 10:26 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har lavet en ny opskrift på et sjal, Sideways sjal, som jeg selv er ret vild med. Jeg ved godt det er uudholdeligt med selvglade mennesker :)

Det er en super nem og enkel opskrift, der kun kræver ret, vrang og udtag. Alle der kan strikke ret og vrang kan strikke det. Du kan bruge det garn og de pinde du vil og det bliver stadig et super flot sjal. Det er lige min stil.

 

Dette er strikket i grå og blå Pimabomuld

 

Dette her er strikket i Lamauld i Lyselilla 2

 

Historien bag Sideways sjalet er at jeg for nogle år tilbage, 'opfandt' en måde at strikke tørklæder og sjaler på. Jeg var irriteret over at striberne enten blev lodrette eller vandrette og jeg ville have striber på skrå. Så jeg eksperimenterede og eksperimenterede og kom frem til denne her måde at strikke det på.... Heheh senere fandt jeg så ud af at det var blevet opfundet før - og sikkert 100 gange før. Jeg vidste det bare ikke :) Se mit første forsøg her.

Men jeg havde en super fedt proces omkring det. Og det blev starten på en ny måde at strikke for mig, hvor jeg fik puttet mere af mig selv ind i strikken, og følge min egen vej i stedet for at følge andres veje og opskrifter. Ja, faktisk var det også der hvor tankerne omkring at blive selvstændig begyndte at forme sig.

16. december 2012 11:09
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Being me :)

16. december 2012 11:09 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Efter jeg er blevet garnpusher, er livet blevet sjovere. Ganske enkelt.

 

 

Jeg finder pludselig ud af, at jeg har kompetencer som jeg ikke troede jeg havde.

Som tilfældigt at falde i snak med fremmede for at sprede ordet om min butik. At lave regneark, regnskab og gennemskue om en ide er rentabel eller ej. At kontakte mennesker jeg ikke kender, fordi jeg vil spørge dem om noget eller bare gøre opmærksom på mig selv. At følge min mavefornemmelse og ombestemme mig fordi det ikke føles helt rigtigt - og sejre på grund af det. Det er ikke fordi jeg er specielt introvert eller forsigtig - men jeg troede alligevel det ville være mere grænseoverskridende for mig.

Jeg er også sådan en som får 6.000 ideer i sekundet, hvilket kan være utrolig inspirerende og meget stressende på en gang. Jeg havde håbet, at det ville falde til min fordel, når jeg blev selvstændig. Men jeg var også lidt bange for om det ville være svært for mig (jeg kan næsten høre andres synspunkter): kan du nu også gøre noget færdigt. Og det er også en udfordring at have 6.000 ideer i sekundet og så vide hvilke man skal følge og hvornår er en anden ide bedre. Men jeg har fundet ud af, at når der ikke er en chef der puster mig i nakken - så gør det jeg selv :)

Jeg har altid været god til mange forskellige ting og kedet mig, hvis jeg skulle lave for meget af det samme. Jeg har fundet ud af at bevarer interessen ved at have gang i 3-5 forskellige opgaver på en gang. Men jeg har altid følt det var noget jeg skulle skjule, fordi det ikke blev forstået som noget positivt. Men endelig kan jeg bare være sådan. Jeg kan bare have gang i 100 ting på en gang - og få energi af det og glæde og rykke på 100 ting samtidig.

Det er en uendelig glæde at opleve at det jeg er god til, det er noget godt. Som faktisk er drivkraften til at få mig derhen hvor jeg gerne vil være.

Det er en fantastisk rejse ind i mig selv - og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Gør det du brænder for!

Der er 100 måder at gøre det på, nej faktisk er der millioner af måder at gøre det på og den rigtige er den som føles rigtig for dig. Lige fra at sige op på job, sælge huset og rejse jorden rundt - eller måske den jeg foretrækker: gøre lidt hver dag som gør mig glad.

På den lange bane er det ligegyldigt om du gør det på den rigtige måde, i den rigtige skala, i den rigtige rækkefølge. Det vigtigste er bare at du gør lidt hver dag og at du gør det på din måde.

Min rejse har været at søge råd, undersøge, læse bøger, blogge og læse andres blogs, ringe til en masse venner, snakke med fremmede om det og i perioder holde kortene helt tæt i frygt for, at det blev ødelagt af for mange meninger.

Ahh, det var bare det jeg ville - fortælle hele verden at det er blevet sjovere at være mig, Nej, jeg synes faktisk for første gang at det ikke er blevet sjovere, men at det er sjovt at være mig!