SelvStrik.dk

strik og hækling

7. august 2014 13:46
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Så er jeg tilbage :)

7. august 2014 13:46 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Så er en del ugers ferie slut. Det var dejligt - selvom vi alle tre var syge på skift - at holde ferie. Hvad med dig - har du holdt eller skal du?

Vi har holdt ferie i Danmark og har kørt en del frem og tilbage gennem landet. Jeg elsker at kører i bil, så længe jeg kan sidde ved siden af og strikke :) og det har jeg gjort i stor stil.

Vitamin D

Vitamin D opskriften er fra Ravelary, har ligget i min skuffe i laaaang tid. Jeg købte den og det garn jeg startede med, passede ikke til den. Så i denne ferie gik jeg i gang med den i 1 tråd Gylden Kashmir lace (100% kashmir) og 1 tråd tynd SelvSrik Glimmertråd i kobber. Jeg brugte 2 nøgler Cashmere Lace og 1/2 cone glimmertråd.

Den var rigtig sjov at strikke. Den blev flot. Men den blev for kort og... ja den blev bare ikke helt til mig. Jeg har ikke blokket den endnu og jeg kommer heller ikke til det. Jeg trevler den op og bruger garnet til noget andet. Måske Lise-Lotte Wellers Sommersky.

 

Antarktis

Antarktis sjalet har jeg også luret på i en del tid. Det er også en opskrift fra Ravelry og garnet passede perfekt til opskriften.

Opskriften var rigtig let at følge og egner sig rigtig godt til, hvis man ikke er vant til at strikke efter engelske opskrifter. Og en god begynder opskrift, fordi man kun strikker ret, vrang, slå om, ind- og udtagninger.

Jeg har strikket det af 1 nøgle Bronze/silver-farvet Gleem Lace (55% Bluefaced Leichester uld og 45% silke). Jeg gjorde lidt større og har brugt ca. halvdelen af et nøgle Gleem Lace-garn.

Det er blevet så let og lækkert. Nu skal det bare blokkes :)

 

Og lidt hurtig strik eller jeg mener hækling :)

Jeg kan godt lide at personliggøre mine ting. Og tur-tasken var simpelthen for kedelig! Nu med grønt håndtag af Pimabomuld:)

 

Det samme var den lille skind clutch - den fik lige en omgang grønt pima også :)

2. marts 2013 10:26
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Ny opskrift - Sideways sjal

2. marts 2013 10:26 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har lavet en ny opskrift på et sjal, Sideways sjal, som jeg selv er ret vild med. Jeg ved godt det er uudholdeligt med selvglade mennesker :)

Det er en super nem og enkel opskrift, der kun kræver ret, vrang og udtag. Alle der kan strikke ret og vrang kan strikke det. Du kan bruge det garn og de pinde du vil og det bliver stadig et super flot sjal. Det er lige min stil.

 

Dette er strikket i grå og blå Pimabomuld

 

Dette her er strikket i Lamauld i Lyselilla 2

 

Historien bag Sideways sjalet er at jeg for nogle år tilbage, 'opfandt' en måde at strikke tørklæder og sjaler på. Jeg var irriteret over at striberne enten blev lodrette eller vandrette og jeg ville have striber på skrå. Så jeg eksperimenterede og eksperimenterede og kom frem til denne her måde at strikke det på.... Heheh senere fandt jeg så ud af at det var blevet opfundet før - og sikkert 100 gange før. Jeg vidste det bare ikke :) Se mit første forsøg her.

Men jeg havde en super fedt proces omkring det. Og det blev starten på en ny måde at strikke for mig, hvor jeg fik puttet mere af mig selv ind i strikken, og følge min egen vej i stedet for at følge andres veje og opskrifter. Ja, faktisk var det også der hvor tankerne omkring at blive selvstændig begyndte at forme sig.