SelvStrik.dk

strik og hækling

27. marts 2015 13:25
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Transformativ danse-strik

27. marts 2015 13:25 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I lørdags havde jeg en fed fed oplevelse. Jeg transformerede følelsen af skam til glæde - med strik. Utroligt hvad det der strik kan :)

Jeg var på Den Sorte Diamant og se sidste dag af foto-udstillingen Weather Diaries. En billede-serie taget af foto/kunster-duoen Cooper og Gorfer, hvor vejrets elementer i kunst/mode i Island, Grønland og Færørende var tema. Billederne var store - som i 1:1 store!

 

Som afslutning på udstillingen kunne man være med til at armstrikke til musik. Rhythm knitting er den islandske designer Steinunn Sigurðardóttirs projekt. En super fed DJ sørgede for musikken, mens der på en storskærm var instruktioner i finger- og armstrikning. Og så skulle dem der ville være med så armstrikke.

Først stod min veninde og jeg og fingerstrikkede og armstrikkede lidt, mens vi hygge-snakkede. Så fik vi alle besked på at stoppe med at tale og i stedet for begynde at strikke sammen - altså fra den enes arm til den andens arm. Og bare hengive os til musikken og stemningen. 

Det var simpelthen så stærkt at mærke musikken og bare være i processen om at strikke og slappe af til musikken. Det var en samarbejdsøvelse, en meditativøvelse og danse-strik i et. Det var helt fantastisk <3

Alt det her strikkede vi - 10-20 mennesker på et par timer.

Der var også en del børn der tussede rundt med deres forældre - og de ville da også være med. Så helt spontant tog de noget garn og yarnbombede det rummet vi stod i :) Et stort kluddermor af garn og armstrikkere - det var så fedt at være en del af.

Det var en også en stor personlig oplevelse. Hvor jeg oplevede en stor glæde og en følelse af at noget skam over at være mig, blev transformeret til glæde. Følelsen af at være 100% mig selv uden at stille spørgsmål eller censorere eller moderere mig selv - men bare at være mig, med det jeg er og følge de strømninger jeg oplever. Det var vildt!

Jeg har ofte følelsen af at være for meget. At jeg fylder for meget. At jeg larmer for meget. At jeg er for høj. At jeg taler for højt. At jeg har for mange meninger. At jeg simpelthen er for meget. Nogen kender det, for andre lyder det måske mærkeligt.

Men lige den dag, at følge rytmen, at strikke som er min store passion, sammen med andre - og rumme at jeg måske er for meget. At rumme mig selv. Lige der transformerede jeg skammen over at være mig, til glæde og kærlighed til mig selv.

Det er faktisk uendeligt smuk hvad strik også kan <3

6. juni 2013 20:46
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Danse-strik med Stephen West <3

6. juni 2013 20:46 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Okay, et lidt forsinket indlæg om en super fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme.

For et par uger siden (f**k tiden flyver) var jeg inde og se strikkeguruen Stephen West danse og strikke! De var sådan set en kombineret danse / strikke forestilling, sammen med danse (guruen) Kirstie Simson - wau det var fedt.

Inden jeg fortæller om oplevelse, skal I lige se en super fed bluse han havde på, som er hans nyeste opskrift Swingback - jeg vil strikke den! (ved ikke lige hvornår, men det vil jeg)

 

 

Nå, men tilbage til selve forestillingen. Da vi kom sad Stephen West på trappen op til vores sæder - der sad han og strikkede og sagde 'hej' til dem der kom forbi. Vi blev opfordret til at strikke under stykket og der var lys, så vi kunne se hvad vi strikkede. Selve forestillingen var bygget op som en slags selvbiografiske monologer blandet med dans, og strikning undervejs.

Det var super spændende at høre brudstykker af Stephens liv med strik, hvordan han i high school altid gik og strikkede og selvfølgelig mistede et nøgle garn og først opdagede det efter folk nærmest faldt i garnet bag ham.

 

Finalen

Til sidst i forestillingen blev vi opfordret til at komme op på scenen og deltage i the grand finale. Der var en masse små silkekokoner, der blev bredt ud som et lille lommetørklæde - farvet i alle regnbuens farver.

2 og 2 skulle vi forsigtig trække i hver vores hjørne af lommetørklædet og brede den uspunden silke ud... Forestil dig et helt sort rum, sort bagbeklædning, sort gulv, stort set ingen scenografi og så en masse mennesker der forsigtigt trækker i hver sin ende af fin uspunden regnbuefarvet silke indtil hele rummet var indhyllet i tynde regnbuefarvet silketråde og mennesker der eksperimenterede med at puste til silke, trække i silke og danse med silken - det var magisk.

 

Snak med Stephen West

Bagefter kunne man så købe Stephen West's opskriftsbøger og få dem signeret og så selvfølgelig få en sludder. Jeg skulle egentlig ikke købe noget (mm klart!), men jeg endte selvfølgelig med at komme hjem med 2 bøger og fik en lang snak med Stephen - som var utrolig åben og venlig. Det føltes som at tale med en gammel ven :)

Jeg kan ikke sige det nok gange: Det var super inspirerende. Og jeg siger det lige igen: Det var super inspirerende.

Jeg elsker uventede oplevelser og måske bor der en amatørskuespiller i mig, men jeg synes det er fedt at blive inddraget. Det var ikke et danse / teater stykke, det var en danse / teater oplevelse jeg sent vil glemme <3

 

27. januar 2011 09:44
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Plask!!!!!!!

27. januar 2011 09:44 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Lad os bare sige jeg faldt i vandet... men blev ikke så våd, som jeg kunne :)

Jeg har jo været hos By Slavi og kigge på garn. Da jeg har et nytårsforsæt om, at strikke i bund, harmonerede det ikke så godt med at besøge Slavi. Men f... harmoni - det var pissehyggeligt :)

 

 

3 timer fik vi 3 strikkere og Slavi til at gå med strikke/garnsnak og kaffe. Han var virkelig åbenhjertet og serverede kage og så fik vi lov til at se aaaaallllllttttt hans garn - mums :)

Og vi fik også handlet...Ahhh jeg glemmer sent rummet FYLDT med garn... jeg vil også "sælge" garn :)

Jeg kan kun sige, at det er så ærgerligt, at man ikke kan mærke det bløde garn på nettet. Farverne er vanvittig smukke og unikke og det hele er bare så lækkert. Det er ikke sidste gang jeg er der!

 

 

Jeg har et par veninder, som venter barn over sommeren, så det er oplagt, at jeg skal strikke noget til dem af Slavis garn :) (lydet det ikke som en god forklaring?)

Jeg købte 4 nøgler, hvilket jeg faktisk synes er temmeligt beskedent, eftersom det ene er en gave. Så dagens fangst til mig selv: 100g Colinette Jitterbug farve 132, 100g Araucanía Ranco Multy farve 310 og 100g Araucanía Aysen (70 merino, 20 alpaca, 10 silke), alt sammen i forskellige multicolor blandinger.

Tak for kaffe og hygge Slavi :)