SelvStrik.dk

strik og hækling

22. januar 2014 13:23
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Min værktøjskasse <3

22. januar 2014 13:23 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg elsker strikke- og hækleværktøj - og jeg har også en del (det snakker vi mere om en anden gang).

Men anyway jeg vil gerne vise, hvad jeg har i min værktøjskasse og måske I har lyst til at skrive i kommentarfeltet hvad der er i jeres?

Da jeg købte KnitPro udskiftelige rundpinde, fulgte der et fint etui med. Og jeg er blevet utrolig glad for det, fordi den ene side er gennemsigtig, så man skal ikke rode rundt nede i en toilettaske ting (som jeg tidligere brugte). Man kan se alt i det, og det er fladt så det kan være i tasken når jeg er på farven. Det har sådan set bare en god størrelse: Der kan være det der skal være, men det er ikke så stort, at jeg ender med at hælde en masse i som jeg så ikke kan finde igen :)

I KnitPro sættet var der pinde op til størrelse 10mm - men 7, 8, 9 og 10 har jeg taget ud, fordi jeg bruger dem sjældent. Men jubiii så blev der plads til (nogle af) mine elskede Clover hæklenåle i stedet for <3

Så har jeg en Storke Saks - det er en fin lille broderi saks, hvor jeg har hæklet lidt stangmasker på håndtagene, så ligger den bedre i mine hænder.

Inden i har jeg et målebånd, der ruller sig selv ind når man trykker på en lille knap, en mintgrøn maskeholder, en pindemåler-ugle, en kuglepen og små/store manillamærker til at sætte på strikkeprøver. 

Min nyeste erhvervelse og som jeg er meget glad for, er et lille gammel sølvplet cigaretetui. Jeg bruger det til at huse maskemarkører, som jeg bruger når jeg laver opskrifter og værktøjet til KnitPro pindene bor også her. Etuiet fandt jeg i mine gemmer fra min mormor og jeg kan rigtig godt lide at hun er med mig :)

Hvad har du i din værktøjskasse?

29. september 2010 21:05
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Garnvinde - uundværligt powertool til strikkere

29. september 2010 21:05 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I meeeeeget lang tid har jeg ønsket mig en garnvinde. Min mand er efterhånden træt af at være menneskelig garnvinde og mine knæ bliver aldrig rigtig gode til opgaven. Men sørme om jeg ikke fandt en dejlig sjælfuld en i weekenden. Er den ikke fantastisk :)

 

 

 

Jeg var tilfældigvis på Møn (ja det var jeg faktisk :) Her mødte jeg en fabelagtig kvinde, en sand artsfælle og håndarbejds-ven, som havde en lille butik, Frk. Fingerbøl. Vi fik en god lang sludder om garn, håndarbejde og livet i al almindelighed. Og jeg kom altså derfra med en smuk garnvinde.

 

 

 

Som det måske kan ses af billedet, er det en ældre dame, som trænger lidt til nye bånd og en klud - men ellers fejler hun intet. Jeg har opkaldt hende efter den dejlige kvinde fra Frk. Fingerbøl. Så for første gang må jeg introducere: Anna Margrethe Borre fra Møn.

 

 

 

Må vi få mange dejlige år sammen :)

 

17. september 2010 21:07
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Powertools - med kvindepower!

17. september 2010 21:07 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Kvinders powertools behøver ikke have strøm for at have power! Her kan I se mine ynglings powertools, min lille æske med de mest vigtige ting for at strikke - altså udover garn og pinde :)

 

 

I min lille æske er der en rigtig god lille saks (som er helliget strik og håndværk); et målebånd der ruller sig selv ind (simpelthen u-undværligt); en lille beholder til små sikkerhedsnåle; en stor og en lille hæfte-ende-nål; en maskeholder; et par hæklenåle; en pinde-måler; en gammel stikkeprøve jeg godt kan lide; lidt bomuldsgarn i en stærk farve (man ved aldrig, hvornår det kan være handy) og så har jeg også altid en blyant af en slags.

 

 

Men hov, hvor er min orkis-skytte? Der plejer at være en lille orkis-skytte, som jeg ikke helt har lært at bruge, men den er der for at minde mig om at det og vævning og et par 100 andre ting vil jeg lære en dag :) Øv... håber jeg finder den.