SelvStrik.dk

strik og hækling

30. marts 2016 07:48
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Tilbage til kernen 1

30. marts 2016 07:48 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Det er lang tid siden jeg har blogget. Det sidste års tid har jeg følt min motivation dale for SelvStrik og jeg har tvivlet – hvad er mit projekt egentlig? Hvad vil jeg? Hvorfor gør jeg, det jeg gør? Og hvad er mit bidrag til verden?

Hvorfor strikker jeg og hvad betyder strik og kreativitet for mig? De tanker vil jeg begynde at dele med dig.

Når jeg fortæller at jeg strikker og sælger garn, spørger mange om: Hvad koster det at du strikker xx til mig / vil du ikke strikke xx for mig. Der er mange der strikker for andre og sælger det, og det er ok at folk spørger, men det er ikke lige mig.

Jeg strikker ind i mellem til venner og bekendte, men jeg strikker mest for min egen skyld. Jeg vil påstå at jeg har strikket mig ud af depression (mere om det senere).

Når jeg strikker, så er det mit rum. Det er ikke for andre. Det kan være det bliver til andre - bagefter.

Men mens jeg strikker, så er det mit rum. Uanset om jeg strikker i bussen, foran Netflix eller på mit værksted til en podcast. Uanset om jeg strikker karklude, laver en opskrift eller strikker en babyhue efter en andens opskrift, så skaber jeg et sted kun for mig hvor tiden står stille.

Selv når jeg strikker med andre, så laver jeg et rum i rummet, hvor jeg må være og fylde et hundrede procent. Det er det strik giver mig. Et rum til at være mig uden filter.

Glæden ved det rum, følelsen af at lade op, styrken i at mærke sin kraft, selv når man ikke kan mærke sin kraft i andre sammenhænge – det vil jeg gerne give videre og det vil jeg have skal være mit bidrag til verden.

Fortsættelse følger...

Hvad betyder strik og hækling og kreatid egentlig for dig? Del meget gerne dine tanker i en kommentar. Jeg bliver altid glad for at høre hvad du tænker <3

27. marts 2015 13:25
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Transformativ danse-strik

27. marts 2015 13:25 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I lørdags havde jeg en fed fed oplevelse. Jeg transformerede følelsen af skam til glæde - med strik. Utroligt hvad det der strik kan :)

Jeg var på Den Sorte Diamant og se sidste dag af foto-udstillingen Weather Diaries. En billede-serie taget af foto/kunster-duoen Cooper og Gorfer, hvor vejrets elementer i kunst/mode i Island, Grønland og Færørende var tema. Billederne var store - som i 1:1 store!

 

Som afslutning på udstillingen kunne man være med til at armstrikke til musik. Rhythm knitting er den islandske designer Steinunn Sigurðardóttirs projekt. En super fed DJ sørgede for musikken, mens der på en storskærm var instruktioner i finger- og armstrikning. Og så skulle dem der ville være med så armstrikke.

Først stod min veninde og jeg og fingerstrikkede og armstrikkede lidt, mens vi hygge-snakkede. Så fik vi alle besked på at stoppe med at tale og i stedet for begynde at strikke sammen - altså fra den enes arm til den andens arm. Og bare hengive os til musikken og stemningen. 

Det var simpelthen så stærkt at mærke musikken og bare være i processen om at strikke og slappe af til musikken. Det var en samarbejdsøvelse, en meditativøvelse og danse-strik i et. Det var helt fantastisk <3

Alt det her strikkede vi - 10-20 mennesker på et par timer.

Der var også en del børn der tussede rundt med deres forældre - og de ville da også være med. Så helt spontant tog de noget garn og yarnbombede det rummet vi stod i :) Et stort kluddermor af garn og armstrikkere - det var så fedt at være en del af.

Det var en også en stor personlig oplevelse. Hvor jeg oplevede en stor glæde og en følelse af at noget skam over at være mig, blev transformeret til glæde. Følelsen af at være 100% mig selv uden at stille spørgsmål eller censorere eller moderere mig selv - men bare at være mig, med det jeg er og følge de strømninger jeg oplever. Det var vildt!

Jeg har ofte følelsen af at være for meget. At jeg fylder for meget. At jeg larmer for meget. At jeg er for høj. At jeg taler for højt. At jeg har for mange meninger. At jeg simpelthen er for meget. Nogen kender det, for andre lyder det måske mærkeligt.

Men lige den dag, at følge rytmen, at strikke som er min store passion, sammen med andre - og rumme at jeg måske er for meget. At rumme mig selv. Lige der transformerede jeg skammen over at være mig, til glæde og kærlighed til mig selv.

Det er faktisk uendeligt smuk hvad strik også kan <3

6. februar 2015 20:28
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Det handler overhovedet ikke om strik

6. februar 2015 20:28 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Eller det gør det på en måde alligevel for mig :)

Jeg føler mig fuld af energi - rockstjerne energi! Jeg har lige set et webniar/workshop med Carolina Bjørk. Det satte en masse tanker i gang. Og inspireret af Brene Brown vil jeg være sårbar og dele ud af de tanker jeg har. Jeg håber I vil bære over med at jeg ikke helt ved hvor tankerne fører hen :)

Kender du det at gå lidt rundt i livet og føles sig forvirret? Ind i mellem er der lidt klarhed, men så bliver det hele lidt uklart igen. Sådan har jeg det ofte. Jeg har alt det her energi og en masse på hjertet, men jeg kan ikke helt få hold på det og hvordan jeg skal få det ud.

Når jeg ved hvor jeg skal hen og ved hvad der føles rigtigt, er jeg en Pitbull. Jeg er ikke til at skyde igennem og kører bare på indtil! Men hvis jeg ikke ved hvor jeg skal hen eller hvad planen - hvad min Planen er, så er jeg som en væddeløbshest uden bane: al den energi bruger jeg så bare på at cykle rundt i hovedet og gøre mig selv endnu mere forvirret.

Alt dette her vil jeg meget gerne blogge noget mere om - men jeg ved ikke helt hvordan. Det føles lidt forkert at gøre det her - men jeg føler at jeg har meget mere på hjertet end bare at sælge garn. Ikke at der er noget galt med det - jeg elsker mit arbejde, men jeg har også noget andet på hjertet.

Jeg kan ikke helt forklare det, men det har noget at gøre med at strik ikke kun er strik. Strik er ikke kun resultatet eller de fine billeder eller hvor lækker man føler sig bagefter. Det har at gøre med at strik kan skabe venskaber, give ro i et stresset hoved og kan gøre man har nemmere ved at acceptere sig selv.

Jeg kan ikke helt forklare det. Jeg ved godt det her er et mærkeligt blogindlæg. Jeg har ikke alle brikkerne endnu, men det her kommer du til at høre mere om. For nu er det på tide at jeg finder ud af vildnisset og hugger den vej gennem skoven jeg vil gå!