SelvStrik.dk

strik og hækling

31. august 2013 15:32
by Elisabeth SelvStrik
4 Kommentarer

Mit hjerte banker for strik

31. august 2013 15:32 by Elisabeth SelvStrik | 4 Kommentarer

... så jeg er helt rundtosset. I dag har jeg gen-opdaget hvad der giver mig energi. Hvad der får min mølle til at køre rundt.

 

 

Jeg har været sammen med en fra vores opgang, hvis datter er jævnaldrende med min datter. Jeg har aldrig rigtig talt med moderen, men i dag kom vi til at snakke om vores arbejde... Og det var bare så super fedt, at tale med en anden kreativ om strik og garn og tilskæring og konstruktion og og og.

Hendes passion er digitale symønstre, så det er en helt anden retning, men hun fik mig til at huske på min egen passion og på hvor meget jeg savner at være connected med den.

I nogen tid har jeg følt at jeg var gået kreativt i stå. Jeg har brugt al min energi på at ordne webshop, regnskab, strategi, lave penge, få de forskellige ting til at spille sammen... og har haft svært ved at mærke mig selv i det. Jeg har følt mig drænet kreativt.

Jeg har mærket min energi dale og ikke rigtig kunne finde ud af hvorfor eller hvad jeg skulle gøre for at komme i forbindelse med den igen. Men i dag fik jeg igen suget i maven. Følelsen af at alt stiller sig på række og giver mening.

Jeg henter min energi ved at skabe. Strik er en måde for mig at skabe. Det er i virkeligheden en meget lukket eller solo process for mig, fordi jeg fordyber mig i mit eget univers i en periode. Jeg elsker det. Og jeg er også afhængig af det. Hvis der går for lang tid i mellem bliver jeg deprimeret. Min hjerne har brug for de kemikalier, der opstår når jeg går ind i mig selv.

Pludselig sker der en nogle ting i mit liv og det føles som at være i forbindelse med mig selv igen. Som om der var en hemmelig verden, jeg glemte og nu har fundet igen <3

21. april 2013 08:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Huller

21. april 2013 08:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Ind i mellem mister jeg orienteringen - kender du det?

 

 

Hvad er det nu jeg har gang i... hvad er det nu jeg skal... hvor er jeg på vej hen... Selv om jeg har verdens bedste arbejde, så kommer tvivlen ind i mellem og så mister jeg orienteringen.

Måske er det et grundvilkår. For mig er det i hvert fald. Ikke bare i mit arbejdsliv, men bare livet generelt. Jeg kender følelsen af at falde, før jeg gør det. Jeg ved når det sker. Og efterhånden ved jeg også, hvad jeg skal gøre for at finde tilbage til vejen igen.

At blogge hjælper <3

 

5. marts 2013 12:44
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

Fødselsdags krise

5. marts 2013 12:44 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Jeg har aldrig haft det før. Ikke da jeg blev 25. Ikke da jeg blev 30.

Fødselsdage er bare en dejlig dag, hvor min mand og jeg har tradition for at holde fri og hygge. På fredag har jeg fødselsdag igen og jeg sad netop og tænkte over hvad jeg havde lyst til: bacon-æg-Meyerbrød-pandekager og hvad skulle vi lave...

Så pludselig kom åndenøden, lidt hjertebanken og et mega langt bandeord. Ahhhhh. Stop verden. Ahhhhh. Jeg er ikke klar til at blive 37. Ahhhhhhh. Hvorfor er jeg her nu. Ahhhhh. Hvad har jeg udrettet - bort-set-fra-en-super-dejlig-datter-og-have-gennemført-en-lang-uddannelse-der-også-tog-meget-længere-tid-end-planlagt. Men ellers har jeg ikke udrettet en skid.

Mens jeg sad der og hyperventilerede, tænkte jeg over mit liv. Og fik totalt præstationsangst. Fordi det ligner overhovedet ikke det liv jeg troede jeg ville have nu som 37 år.

 

 

Men så tænkte jeg efter. Hvad havde jeg egentlig drømt om? Det første billede der kom til mig af en 37-årig var et totalt picture-perfect billede af succesfuld karriere, mange penge og smukt hus/børn.

Men når jeg så tænkte efter hvad jeg drømte om, så var det at være får-avler, kunstmaler, barn-løs, politiker, mor til mange børn, brandmand, selvstændig, glad for livet, kærlighed, bo ved Vesterhavet, forfatter, uafhængig, fri, venskaber, at sanse verden og være sammen med en mand som ryster min verden. Ja, i bund og grund drømte og drømmer jeg vel stadig om at være Pippi :)

Puha det var dejligt lige at komme i kontakt med mine drømme. For jeg lever jo mine drømme ud. Jeg er selvstændig, uanset hvor mange penge jeg tjener. Jeg arbejder som kunster, uanset om der er nogen der kan lide det eller ej. Jeg er også forfatter, uanset om der er nogen der læser det eller ej. Trods hårde tider kan jeg sige at min mand er min bedste ven og efter 16 år ryster han stadig min verden. Jeg er mor og de sidste 5 år har jeg været på den vildeste rejse - ind i mig selv. Jeg er glad for livet og føler mig fri indeni.

At jeg så (stadig) bor i den samme lejlighed som har jeg gjort siden jeg var 19 år, har det (stadig) bedst i jeans og sneaks, er ligeglad med at nyheder og elsker at eksperimentere - betyder bare at jeg prioriterer 'mind over matter' og går mine egne veje.

Faktisk når jeg tænker over det, så har jeg et pissegodt liv. Ja ja, der er altid noget der kan være anderledes. Men på de vigtige ting - så er jeg der allerede :)