SelvStrik.dk

strik og hækling

3. januar 2013 13:43
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Buckle up !

3. januar 2013 13:43 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Så er et nyt år begyndt - og inspireret af en særlig mand, har jeg bestemt mig for at 2013 skal være et godt år for mig.

 

 

De sidste par år - okay måske lidt flere, har jeg været nede og trække grundvand som man siger. Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med de knubs, som livet jo indebærer. Jeg har været modløs, været på standby og troet jeg kunne sidde stormen af. Men jeg har fundet ud af at jo længere jeg sidder i orkanens øje, jo længere varer det før jeg kommer ud af stormen - og stormen er der stadig, også selvom jeg ikke hvirvler rundt.

 

 

I 2012 rykkede jeg ud af standby, ud af stormen.. og hvad så. Man forventer jo ligesom, at der så sker en masse... Det gør det bare ikke. Livet går videre, solen står op. Men ellers sker der ikke noget, hvis ikke man gør noget anderledes. Hvis første skridt er at stoppe op, så er det næste at begynde at gå igen. Det er så det jeg bruger 2013 på.

Ikke på, at lægge planer. Ikke på, at tænke på alt det jeg gerne vil. Ikke på, at kigge bagud og forud. Men på at gøre. Lidt hver dag.

Buckle up Dorothy, 'cause Kansas is goin' bye bye

16. december 2012 11:09
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Being me :)

16. december 2012 11:09 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Efter jeg er blevet garnpusher, er livet blevet sjovere. Ganske enkelt.

 

 

Jeg finder pludselig ud af, at jeg har kompetencer som jeg ikke troede jeg havde.

Som tilfældigt at falde i snak med fremmede for at sprede ordet om min butik. At lave regneark, regnskab og gennemskue om en ide er rentabel eller ej. At kontakte mennesker jeg ikke kender, fordi jeg vil spørge dem om noget eller bare gøre opmærksom på mig selv. At følge min mavefornemmelse og ombestemme mig fordi det ikke føles helt rigtigt - og sejre på grund af det. Det er ikke fordi jeg er specielt introvert eller forsigtig - men jeg troede alligevel det ville være mere grænseoverskridende for mig.

Jeg er også sådan en som får 6.000 ideer i sekundet, hvilket kan være utrolig inspirerende og meget stressende på en gang. Jeg havde håbet, at det ville falde til min fordel, når jeg blev selvstændig. Men jeg var også lidt bange for om det ville være svært for mig (jeg kan næsten høre andres synspunkter): kan du nu også gøre noget færdigt. Og det er også en udfordring at have 6.000 ideer i sekundet og så vide hvilke man skal følge og hvornår er en anden ide bedre. Men jeg har fundet ud af, at når der ikke er en chef der puster mig i nakken - så gør det jeg selv :)

Jeg har altid været god til mange forskellige ting og kedet mig, hvis jeg skulle lave for meget af det samme. Jeg har fundet ud af at bevarer interessen ved at have gang i 3-5 forskellige opgaver på en gang. Men jeg har altid følt det var noget jeg skulle skjule, fordi det ikke blev forstået som noget positivt. Men endelig kan jeg bare være sådan. Jeg kan bare have gang i 100 ting på en gang - og få energi af det og glæde og rykke på 100 ting samtidig.

Det er en uendelig glæde at opleve at det jeg er god til, det er noget godt. Som faktisk er drivkraften til at få mig derhen hvor jeg gerne vil være.

Det er en fantastisk rejse ind i mig selv - og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Gør det du brænder for!

Der er 100 måder at gøre det på, nej faktisk er der millioner af måder at gøre det på og den rigtige er den som føles rigtig for dig. Lige fra at sige op på job, sælge huset og rejse jorden rundt - eller måske den jeg foretrækker: gøre lidt hver dag som gør mig glad.

På den lange bane er det ligegyldigt om du gør det på den rigtige måde, i den rigtige skala, i den rigtige rækkefølge. Det vigtigste er bare at du gør lidt hver dag og at du gør det på din måde.

Min rejse har været at søge råd, undersøge, læse bøger, blogge og læse andres blogs, ringe til en masse venner, snakke med fremmede om det og i perioder holde kortene helt tæt i frygt for, at det blev ødelagt af for mange meninger.

Ahh, det var bare det jeg ville - fortælle hele verden at det er blevet sjovere at være mig, Nej, jeg synes faktisk for første gang at det ikke er blevet sjovere, men at det er sjovt at være mig!

5. januar 2011 21:03
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

Hej 2011 :)

5. januar 2011 21:03 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

For en gangs skyld har jeg et nytårsforsæt! Det vil faktisk sige, at jeg har to!

Nummer 1 er: At nyde livet mere. Det er en meget lille sætning. Der er kun små 4 ord, men også meget stort. Det er på en måde enkelt, men det kan også være meget svært - for mig i det mindste.

For mig handler det ikke om forkælelse eller mere chokolade (det er nu også lækkert). Men mere om at nyde det der allerede er i mit liv. Ofte bruger jeg en masse energi på alt det som ikke virker og glemmer at nyde det som holder. Min datter. Min mand. Når det jeg brænder for lykkes. Min blog. Så det er min intention i 2011: At nyde livet mere :)

Så er der nummer 2... jeg vil strikke i bund! 

 

 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet mig ud i, men jeg har rigtig meget lyst til at strikke i bund. Strikke og hækle med ALT garnet fra Det Uendelige Garnlager. Jeg har virkelig og jeg mener virkelig meget garn (måske får I det at se :) Egentlig tænkte jeg på at sælge ud, men jeg kan ikke. Jeg elsker simpelthen mit garn for meget.

Men problemet er, at Det Uendelige Garnlager bare er blevet for stort. Jeg kan ikke annektere mere plads i huset :) 

Oprindeligt ville jeg strikke helt i bund, altså til der ikke var et fiber i huset som ikke var gjort til noget, meeeen... jeg vil nok tage nogle garner fra som jeg ved bliver til en god hue. Men pointen er, at alt det garn hvor jeg tænker farven ikke liiiige er, eller kvaliteten ikke liiige er, eller sådan noget - det skal bruges! Og jeg giver også mig selv en udfordring: Ikke købe mere garn!

Ja, du læste rigtigt. Mit mantra for 2011 er: Ikke købe mere garn....Strikke med alt garnet....Nyde livet mere :)

Jeg synes også der er en pointe i, at få nyt blod ind i mit garnlager... hehehe så kan jeg købe mere garn :)