SelvStrik.dk

strik og hækling

8. december 2014 15:11
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

De lækreste huller!

8. december 2014 15:11 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Min veninde Christine har strikket et super lækkert sjal / tørklæde af noget af det garn jeg sælger i SelvStrik shoppen.

Selve garnet er så fint at man ikke har lyst til andet end at kigge på det, men hun har forvandlet det til en skønhed. Og kun 1 nøgle Scrumptious Lace er gået til dette mega store og nam nam tørklæde med huller i!

Opskrift: Holey Square Shawl af Marianne Sigg - gratis opskrift fra Ravelry. På engelsk, men ret enkel.

Garn: 100g Scrumptious Lace i farven Teal (merino 55% og silke 45%, 100g=1.000m)

Pindstørrelse: Strikket på pind 3,5 mm.

Færdige mål: 127cm x 55cm

Modificeret i forhold til opskriften: slog 135 masker op i stedet for 201. Strikket på rundpind og klippet op, i stedet for frem og tilbage.

7. august 2014 13:46
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Så er jeg tilbage :)

7. august 2014 13:46 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Så er en del ugers ferie slut. Det var dejligt - selvom vi alle tre var syge på skift - at holde ferie. Hvad med dig - har du holdt eller skal du?

Vi har holdt ferie i Danmark og har kørt en del frem og tilbage gennem landet. Jeg elsker at kører i bil, så længe jeg kan sidde ved siden af og strikke :) og det har jeg gjort i stor stil.

Vitamin D

Vitamin D opskriften er fra Ravelary, har ligget i min skuffe i laaaang tid. Jeg købte den og det garn jeg startede med, passede ikke til den. Så i denne ferie gik jeg i gang med den i 1 tråd Gylden Kashmir lace (100% kashmir) og 1 tråd tynd SelvSrik Glimmertråd i kobber. Jeg brugte 2 nøgler Cashmere Lace og 1/2 cone glimmertråd.

Den var rigtig sjov at strikke. Den blev flot. Men den blev for kort og... ja den blev bare ikke helt til mig. Jeg har ikke blokket den endnu og jeg kommer heller ikke til det. Jeg trevler den op og bruger garnet til noget andet. Måske Lise-Lotte Wellers Sommersky.

 

Antarktis

Antarktis sjalet har jeg også luret på i en del tid. Det er også en opskrift fra Ravelry og garnet passede perfekt til opskriften.

Opskriften var rigtig let at følge og egner sig rigtig godt til, hvis man ikke er vant til at strikke efter engelske opskrifter. Og en god begynder opskrift, fordi man kun strikker ret, vrang, slå om, ind- og udtagninger.

Jeg har strikket det af 1 nøgle Bronze/silver-farvet Gleem Lace (55% Bluefaced Leichester uld og 45% silke). Jeg gjorde lidt større og har brugt ca. halvdelen af et nøgle Gleem Lace-garn.

Det er blevet så let og lækkert. Nu skal det bare blokkes :)

 

Og lidt hurtig strik eller jeg mener hækling :)

Jeg kan godt lide at personliggøre mine ting. Og tur-tasken var simpelthen for kedelig! Nu med grønt håndtag af Pimabomuld:)

 

Det samme var den lille skind clutch - den fik lige en omgang grønt pima også :)

22. november 2013 23:17
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Hvis den hellige gral...

22. november 2013 23:17 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

...er garn, så kommer det fra Manos!

Dette her garn har jeg kigget på, savlet over, sukket efter siden jeg så det første gang for ca. 5 år siden. Jeg vidste jeg ville have det i shoppen, men tiden skulle lige blive rigtig og det er den nu!

Hvad synes I om det?

Jeg er vild med kombinationen af farver, silke, uld og så er det Fair Trade - jamen det er nam nam. I første omgang har jeg Silk Blend i 7 farver (silke og uld) og Manos Lace i 3 farver (silke, baby alpakka og kashmir).

Og det kan fås i shoppen fra på mandag (ikke at jeg vil af med det, men jeg er nok nødt til at sælge lidt af det) <3