SelvStrik.dk

strik og hækling

14. juni 2014 13:16
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

WWKIP 2014

14. juni 2014 13:16 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Glædelige WWKIP :) I dag starter World Wide Knit in Public Day 2014 - altså lidt sært men 'dagen' varer en hel uge, så der er tid endnu til at nå det :)

I 2005 startede Danielle Landes WWKIP-dag, for at få strikkere (og hæklere må også være med) til at komme ud af stuerne og ud på gade og strikke sammen med nogle andre.

Så snaps lige strikketøjet og nogle strikke/hæklevenner og vise verden at strikning og hækling er det sejeste og det sjoveste og ikke behøver at blive gemt væk <3

11. juni 2014 14:55
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Silke mohair drømme...

11. juni 2014 14:55 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg er - som det meste af modeverdenen lige nu - totalt vild med mohair.

Det er det hotteste lige nu (og trenden fortsætter ind i efterår/vinter). Og jeg synes det er det smukkeste lige nu <3

Mohair er let og luftig og perfekt til lune og lidt kølige sommeraftener. Den puffer op, så den kan strikkes på større pinde og den egner sig rigtig godt som kombitråd med andre - fx Pimabomulden eller den bløde SelvStrik Glimmertråd.

Jeg har lige fået en masse nye farver hjem, af mohair/silke blandingen Kid Seta, så nu er der 11 farver. Farverne som er in nu er de blød pasteller: lys turkis, sart rosa og sart blå, selvfølgelig gråtonerne og så hvidt, masser af hvidt.

Men jo mere vi kommer ind i højsommeren, bliver det også de vilde farver som stærk gul, pink, kobolt blå og til efteråret de brændte farver som rød, rust, petroleum og græs grøn.

De farver jeg har valgt til SelvStrik, passer rigtig godt til Pimabomulden fra Strikkebogen. Her nedenfor kan du se, hvor smukke de er sammen.

Leder du efter opskrifter, så kig fx på Pickles.no. De har nogle virkelig lækre opskrifter, som egner sig godt til Kid Seta'en og opskrifterne til pind 5 passer med 1 tråd Kid Seta og 1 tråd Pimabomuld.

Husk: når du skifter garn ud i en opskrift, så skal du bruge samme antal meter (og hvis dobbelttråd, skal du have antal meter gange med 2) - og så lav en strikkeprøve. Det med strikkeprøven er rigtigt godt givet ud, fordi måske kan du ramme strikkefastheden på en større pind!!! Og så bliver alt jo sjovere - eller du skal en 0,5 pind ned og så kommer trøjen til at passe :)

Hvilke farver er du mest vild med lige nu? Skriv meget gerne en kommentar - det er så rart at høre hvad du tænker :)

 

Farverne på billederne er: Hvid Pima og Hvid Kid Seta - Lysegrå Pima og Lys grå Kid Seta - Turkisblå Pima og Lys aqua Kid Seta - Turkisgrøn Pima og Aqua Kid Seta - Lyslilla Pima og Syren Kid Seta - Pink Pima og Pink Kid Seta.

4. juni 2014 10:03
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Det var det vildeste!!!!

4. juni 2014 10:03 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Det er selvfølgelig Knitting Peace på Østre Gasværk jeg taler om!

Det var det vildeste! Om torsdagen oplevede jeg forestillingen Knitting Peace på Østregasværk med ny-cirkuset Cirkus Cirkör. Allerede udenfor var der dekoreret med strik i træerne og på bygningen. Så ved man, at det er gennemført :)

Inde i foyen var loftet dækket af en slags tørresnorer med forskellige strikkede ting på - alt sammen hvidt. Det var det gennemgående tema: hvidt garn <3 (Det er så her jeg begynder at få lyst til at gå hjem og brænde alt mit tøj og kun have hvide ting :)

Og der stod kvinder, som arm-strikkede og strikkede på giga-pinde med 100 nøgler garn - igen var alt hvidt.

Forestillingen var som en slags dans / cirkus med strik og garn som omdrejningspunkt. Det var utrolig smukt lavet. Det var en masse små numre med 1 person som hovedaktør, men enkeltstykkerne gled over i hinanden, så utrolig galant at det blot føltes som en lang drøm. Og publikum klappede spontant, som til en jazzkoncert - utrolig befriende og let stemning.

Musikken var et helt kapitel for sig selv. Super spændende blanding af svensk folkemusik og eletronica - som en moderne version af Pippi (eller Pippi på syre - på den fede måde) af LoopTok. Når jeg sætter CD'en på er det som at være der igen <3

Jeg kan ikke rigtig huske så menget af de enkelt numre - jeg tror bare, at jeg var 100% nærværende i deres fantastiske univers og lod mig rive med at stemningen.

Bagefter sad jeg og mine to veninder over en kop varmt og gentog næsten i munden på hinanden: HVOR VAR DET VILDT! Og det var det. Det er nok det vildeste og mest inspirerende og enkeltstående kreative begivenhed, som må en eller anden måde altid vil stå for mig som synonymet for poesi.

Da jeg var på vej hjem, måtte jeg lige slå vejen forbi mit konto og sidde og arm-strikke til den lyse morgen. Ikke fordi det er så meget at vise frem, men det var sjovt og en fed følelse at være i <3

Hvis du ikke har læst det tidligere indlæg med traileren, så se den her: