SelvStrik.dk

strik og hækling

4. februar 2016 14:19
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Karkludene overtager planeten

4. februar 2016 14:19 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Ok, måske ikke helt så dramatisk. Men det kunne var rart hvis plastik ikke overtog planeten.

Som du måske har hørt, ender der plastikstøv i vores mad, når vi bruger de der plastklude der tørre hurtigt :(

Alt det plastik er ikke så godt for vores kroppe og planet, men så kan man jo strikke eller hækle et par karklude i stedet for.

Det har jeg i hvert faldt gjort og det er blevet til et par gratis opskrifter på forskellige klude, der kan bruges som karklude, vaskeklude eller rengøringsklude og der blev også et par makeup (fjerner) rondeller.

Mine klude er lidt mindre end jeg ellers har set på nettet. Fordelen er at de tørre hurtigere og ikke hænger og fylder ned i vasken eller hvor man nu hænger dem.

Jeg har brugt Pimabomuld fra CaMaRose. Primært fordi jeg er vild med farverne og den er blød, men den er også holdbar og farveægte, så farven ikke forsvinder ved vask. Men du kan bruge alt bomuldsgarn.

Og så er det i gang :) 

Nederst i blog indlægget er der nogle fif til pæn udtagning med drejet ret og hvordan man får en pæn kant generelt.

Karklud i falsk patent

Garn: 2 tråde Pimabomuld (19g Turkisgrøn + 1g Grå)

Pind 4

Størrelse: ca. 17 x 17 cm

1) Slå 35 m op med 2 tråde Pimabomuld

2) Strik *2 ret, 2 vrang* 1 ret

3) Gentag på alle pinde indtil kluden er kvadratisk

4) Hækl en række fastmasker hele vejen rundt for pænere kant

 

Skakmat karklud / vaskeklud

Garn: 2 tråde Pimabomuld (18g Grå)

Pind 4

Størrelse: ca. 17 x 17 cm

1) Slå 30 m op med 2 tråde Pimabomuld

2) Strik 8 rækker ret / rille strik (ret på alle pinde)

3) Strik 5 ret (kant masker) *5 ret, 5 vrang* 5 ret (kant masker)

4) Strik 6 rækker sådan: de første 5 og de sidste 5 m ret, mens de andre masker strikkes som masken viser (ret over ret og vrang over vrang)

5) Strik nu 5 ret *vrang over ret og ret over vrang* 5 ret, sådan at mønsteret bliver modsat

6) Strik 6 rækker mere: 5 ret * ret over ret og vrang over vrang* 5 ret

7) Fortsæt indtil du har en næsten kvadratisk klud, afslut med 8 rækker ret / rillestrik og luk af.

 

Ziggi Zag vaskeklud

Garn: 1 tråd Pimabomuld (12g Lys-turkisgrøn)

Pind 3

Størrelse: ca. 17 x 17 cm

1) Slå 40 m op med 1 tråd Pimabomuld

2) Strik 8 rækker ret/rille strik

3) Strik 5 ret (kant masker) *5 ret, 5 vrang* 5 ret (kant masker) Gentag det mellem **

4) Strik 4 rækker mere, hvor du på hver pind for rykkes mønsteret 1m - dog er de første 5 m og de sidste 5 m altid retstrik/kantmasker - sådan at næste pind er 5 ret, 4 vrang *5 ret, 5 vrang* 1 ret

5) Strik 5 rækker, indtil mønsteret er 5 ret (kantm) *5 vrang, 5 ret* 5 kantm

6) Fortsæt med at strikke 5 rækker hvor mønsteret rykkes 1 m til den ene side efterfulgt af 5 rækker strik hvor mønsteret rykkes til den anden side.

7) når du har strikket 50 rækker af mønsteret, fortsætter du i ret / rille strik og strikker 8 rækker. Luk af.

 

Makeup rondeller

garn: 1 tråd Pimabomuld (2g Banangul)

Pind 3

Størrelse: ca. 8,5 x 8,5 cm

1) Slå 8 m op med 1 tråd Pimabomuld

2) Strik ret/rillestrik over alle pinde, mens du: Tag drejet ret ud på den næstsidste m på hver pind indtil du har 20 m

3) Strik 12 rækker (uden udtagning)

4) Strik 2 ret sammen på hver anden pind indtil du har 8 masker igen. Afluk de 8 masker.

 

Tips :)

Udtagning drejet ret:

Strik en ret, men tag ikke masken af pinden. Strik så en ret mere nu i den bagerste tråd, tag masken af pinden og så er der 2 masker og intet hul fra udtagningen :)

Pæn kant ved ret/glatstrik:

Første maske strikkes ikke, men løftes af vrang med garnet foran.

Strik altid den sidste maske ret

På den måde kommer der en fin kant.

15. februar 2013 19:03
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Ahhh det er snart forår - 2.0

15. februar 2013 19:03 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Foråret fortsætter nede i mit værksted, da der nu også er kommet lækkert Pima bomuld fra Strikkebogen. 22 farver er der nu i shoppen og der kommer et par mere i næste uge.

Nu mangler vi bare solen og at det også bliver forår udenfor :)

Der er så mange farver og jeg elsker dem alle <3

Jeg er bare vild med Trine Bertelsen, som har Strikkebogen, -s farvevalg :)

Kommenter endelig - jeg vil meget gerne høre hvad du synes om farverne - måske du allerede kender kvaliteten?

16. marts 2011 08:51
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

En garn-o-holikers bekendelser

16. marts 2011 08:51 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Jeg gjorde det igen - igen. Købte mere garn. Så er det sagt. Den er ikke længere. Ingen undskyldninger. Hvis garnpolitiet fanger mig er dette her min forklaring:

Jeg så en garnbutik som jeg ikke har været i før, men hørt om (Therese garn). Jeg er ikke ofte på de kanter og jeg havde vitterlig en halvtime at slå i hjel inden et møde.

 

 

Jeg gik ind i butikken, og konstaterede at hun havde meget meget garn (der var nærmest ikke en plet, hverken på gulv eller vægge, hvor der ikke var garn). Meget af garnet havde jeg ikke set før. Der var rigtig meget akrylgarn, men jeg udforskede hylder og kasser, indtil jeg fandt det jeg ikke kunne ville leve uden.

Jeg købte 2x50 gram Onion Knit ecobomuld-uld blanding i marineblå, 100 gram SandnesGarn Palett multicolor pink sokkegarn (som nu nok bliver til et sjal), 2x100 gram Lang Sol Dégradé multicolor støvetgrå/lilla bomulds-båndgarn (som skal være et funky tørklæde) og 50 gram Lang Colora multicolor, som jeg tidligere har strikket en hue i, i en anden farvekombi.

Det var handlingsforløbet fru betjent!

Note-to-self: Therese Garn har i det hele taget meget garn fra Lang! Hun er en spøjs, men venlig kvinde, og hvilken strikkenørd er ikke lidt mærkelig.