SelvStrik.dk

strik og hækling

3. august 2012 08:28
by Elisabeth SelvStrik
4 Kommentarer

Jeg bliver så glad, når...

3. august 2012 08:28 by Elisabeth SelvStrik | 4 Kommentarer

... nogen vælger, at blive ved med at strikke trods knuder!

Som med alle nye ting, er det også med at strikke: Der kommer udfordringer, der er ting der ikke gør som man vil, der er ting man ikke forstår osv. Det vigtigste er, at man a) holder ud og b) ringer til en ven, hvis man er ved at opgive.

Det var der så en, som gjorde for et par uger siden - og jeg var glad for at kunne hjælpe.

Det var en nybegynder, som havde kastet sig over en Garnstudio opskrift, som så nem ud... Hvilket den sikkert også var, hvis hun havde kunnet forstå den.

Jeg kunne ikke gennemskue om der manglede noget i opskriften, de havde skrevet forkert eller hvad. Så vi endte med at finde en løsning, hvor hun strikkede to højrestykker og strikkede dem sammen. Resultatet kan I se her:

 

 

Resultatet blev rigtig godt og man kan ikke se, at det er hendes andet strikkeprojekt. Håber du har fået blod på tanden efter mere og tak fordi jeg måtte vise resultatet :)

Hvis andre mangler hjælp til strikketøj eller hæklearbejde, så skriv endelig til mig på: selvstrik@selvstrik.dk. Hvis jeg ikke kender opskriften, har jeg ofte en ide der kan hjælpe dig videre eller jeg kan pege dig i retning af en anden, der kan hjælpe.

Keep knitting :)

 

10. marts 2011 11:20
by Elisabeth SelvStrik
4 Kommentarer

Her kommer Pippi Langstrømpe...

10. marts 2011 11:20 by Elisabeth SelvStrik | 4 Kommentarer

Tjula-hop-tjula-hej-tjula-hop-sa-sa.

Min datter på næsten tre ville enten være et spøgelse eller Pippi til fastelavn. Pippi vandt, men hun er jo også stærkest :)

 

 

Meeen jeg synes det var lidt kedeligt, hvis hun skulle ligne alle de andre Pippier på en prik, plus BR's Pippi hår så meget varmt ud. Så inspireret af en pagehårs-hue jeg fandt en dag på nettet - strikkede jeg en Pippi paryk.

Jeg kom liiidt sent i gang og den første blev for lille, så weekenden stod på speed-strik. Men den blev færdig i tide og min datter var lykkelig. Også fordi "mor strikket den te mig" som hun fortalte alle der gad lytte :) ("Det er min datter" sagde den lykkelige mor :))

 

 

Lidt info om Pippi-parykken: Den er strikket i muskat (det skinnende bomuldsgarn fra Drops) på pind 3.

Da patentstrik giver sig og har det med at vokse, har jeg strikket den på en forholdsvis lille pind, så den holder formen.

1) Jeg slog 42 masker op og strikkede patentstrik på alle pindene, dvs. ikke nogle kantmasker i ret. Mit første forsøg var med kantmasker, men jeg synes kanten er pænere uden.

2) Herefter strikkede jeg et stykke, som var halvdelen af min datters hoved fra top til øreflip, hvilket var ca. 15 cm.

3) Så delte jeg maskerne i tre og strikkede tre lange haler på hver ca. 25 cm (som senere blev flettet).

4) Dernæst slog jeg 42 masker op i den anden ende, så der nærmest kom en midterskilning. Og gjorde det samme som ved det første stykke (15 cm og derefter dele maskerne i tre og strik 25 cm)

5) Så flettede jeg de to fletninger og lavede et par sting så fletningerne blev holdt i form. (Her kunne man også sy en sløjfe på eller hækle luftmasker som hår der strikker frem)

6) Så strikkede jeg pandehåret, som også fungerer som det der holder parykken fast på hovedet. Jeg lagde parykken fra mig og slog 80 masker op på pind 3 med samme garn og strikkede et 7cm højt bånd rib (1r,1v).

7) Pandehåret/pandebåndet monterede jeg 4 steder i parykken: foran ved midterskilningen (hvor det skal stikke frem som pandehår), bagerst samme sted (hvor det skal være skjult) og ved hver fletning.

8) Wupti... Pippi hår :)

 

1. februar 2011 16:02
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Vaskeklude...

1. februar 2011 16:02 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg er jo ved at strikke i bund... selvom der er lang vej til, hvis det overhovedet er muligt :)

Men jeg har blandt andet rigtig rigtig meget bomuldsgarn. Så vaskeklude kommer der her nogle stykker af.

 

 

 

Denne her er lukket, strikket på rundpind. Garnet er lidt tykt, tror det er noget øko bomuld fra Brugsen i offwhite. Den er strikket på pind 3,5, opslået 40 masker og startet med 2 ret, 2 vrang. Herefter er mønsteret 4 ret 4 vrang og ved hver ny rækker forskydes mønsteret 1 maske.

De to her nedenfor er med Drops bomuldsgarn. De er strikket på pind 3, med perlestrik i kanten, og så ellers 6 ret 6 vrang - igen med forskydning i mønsteret. Den brune er godt nok svær at se på billedet, men de er super bløde og lidt tykke som jeg synes de skal være :)