SelvStrik.dk

strik og hækling

16. september 2014 13:34
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Tossemærkelige tirsdag

16. september 2014 13:34 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Jeg har en rigtig mærkelig dag i dag. Mit hoved og mine følelser er et heeeelt andet sted end arbejde pga. noget familie-drama og stressen rykker i mig. Men som altid kommer strikningen mig til hjælp :)

At strikke er simpelthen en gave og eminent til at hjælper mig til at fokusere, til nærvær og til at komme tilbage i min krop. Efter er par timers strikning, så er min hjerne i en eller anden grad rebootet og jeg føler mig som mig selv igen.

Strikning og så P1's Hjernekasse som podcast :)

Hvad er jeg så i gang med? Jeg er i gang med en cardi til min datter - Lene Holme Samsøes Pigernes Prikker i Yakuuld - og... hehe mønsterstrik frem og tilbage!? I don't think so. Så den steeker jeg da (sorry billeder senere).

Ved du hvad steeking er? Det er en gammel metode som er kommet frem igen. Finten er at man strikker rundt, i stedet for frem og tilbage, med 1 eller flere vrang-masker i mellem. Bagefter hækler man på begge sider af vrangmaskerne, på en bestemt måde, og så.... trommehvirvel... klipper man sit dyrbare strik op! 

Men fat mod, det holder, hvis du gør det på den rigtige måde :)

Der er mange, der har skrevet om det, måske du har fulgt Liselotte Weller fra Slagt en hellig ko, men denne her video neden for er jeg vild med. Ragga Eiríksdóttir er en topsej islænding og videoen er kort og koncist - lige som jeg er vild med. (Prøv at tjek Ragga ud på Instagram eller nettet - hun er sej og har en fed farvesans).

Nå til videoen :)

 Har du prøvet at steeke? (er der forresten nogen der ved hvad det hedder på dansk?) Hvordan var det? Overlevede du? Fortæl rigtig gerne om dine oplevelser i kommentarfeltet :)

 

19. august 2014 11:28
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Kurser hos SelvStrik

19. august 2014 11:28 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Dette har jeg varmet op i rigtig rigtig lang tid! Men nu holder jeg workshop i forskellige strikke-teknikker. Det bliver små hold, det bliver hyggeligt og det bliver lærerigt.

Alle kurserne holdes på Østerbro i København og man kan selvfølgelig købe garn, pinde og opskrifter - eller tage sit eget med.

Jeg glæder mig vildt til at se dig og dele ud af min erfaring - vi ses :)

 

Workshop: Magic Loop. Mandag den 25. august kl.18:30-21

Workshoppen om Magic Loop er på mandag den 25. august fra kl.18:30-21 på Østerbro i København.

Her kan man lære at strikke Magic Loop - eller alt på rundpind som jeg kalder det.

Med Magic Loop kan man strikke små babysokker, ærmer, huer, 2 strømper osv. på en rundpind 80cm eller længere. Det er ikke svært at lære, hvis du kan strikke ret og vrang.

Du vil lære at slå masker op og strikke rundt uden at det ruller, få et flow i strikningen, hvordan man strikker to på en pind (til fx. strømper).

Prisen er 150kr og inkluderer materialer, te, kaffe, sødt og hygge. Køb din billet her.

 

Workshop: Begynder-strik - på den sjove måde. Torsdag den 11. september kl.18:30-21

Begynder/let øvet-strik er torsdag den 11. september fra kl.18:30-21 på Østerbro i København.

Her kan du lære at strikke helt fra grunden, eller hvis det er lang tid siden du har strikket, kan du bruge det som genopfrisknings-strik. Let øvede er også velkomne.

Du kan købe pinde, opskrifter og garn eller du kan tage dit eget med.

Prisen er 30kr og inkluderer te, kaffe, sødt og hygge. Køb din billet her.

 

Workshop: Flerfarvet mønsterstrik. Tirsdag den 23. september kl.18:30-21

Strik mønster med flere farver er tirsdag den 23. september fra kl. 18:30-21 på Østerbro i København.

Her kan du lære at strikke mønster-strik i flere farver. Vi øver at strikke med flere farver på ret og vrangsiden, farve-dominans og lave lange farve-skift, der bliver pæne på bagsiden.

Vil du også strikke islandske trøjer med mønsterstrik i flere farver, som sidder lige i skabet

- det lærer du her :)

Prisen er 150kr og inkluderer materialer, te, kaffe, sødt og hygge. Køb din billet her.

10. februar 2011 16:02
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Når en frø bliver til en prins...

10. februar 2011 16:02 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Denne islandske sweater var nær gået i frø, men så reddede jeg den fra glemslen med et kys :)

 

 

Jeg startede på den for laaaaang tid siden. Jeg er helt vild med farverne og jeg manglede sådan set bare bærestykket. Men som set før, så kom der en masse andre dejlige (strikke) ting i vejen :)

Nå, men nu skal den være færdig... jeg glæder mig alllerede til at have den på.

 

 

 

Jeg fik tilfældigvis også taget dette billede, hvor jeg zoomer ud samtidig med at jeg fokuserer. Jeg er helt vild med udtrykket, som jeg ikke før har vidst hvordan man fik frem (uden photoshop :).

Men det skal jeg eksperimentere med... når jeg får tid :)