SelvStrik.dk

strik og hækling

28. oktober 2010 21:00
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Inspirerende strikkedag!

28. oktober 2010 21:00 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Jeg var til strikkedag hos Marianne (aka Meheha på Ravelry), hvor også Irene (aka paapinden.dk) var. Det var super hyggeligt, at nørde igennem og liiiige udveksle tricks og tips på strikkescenen. Jeg kom i hvert til fald hjem med en masse.

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvordan jeg får a) råd og b) tid til min nye todo-liste. (Glemte selvfølgelig at tage billeder... men har lavet en lille rekonstruktion :)

 

 

TODO-listen:

a) Købe garn hos Ovis. Marianne fortalte, at det er det samme garn som bla Holst Garn har. Men Ovis har en vaskeservice, som gør at garnet bliver suuuuper blødt. Jeg mærkede selv forskellen og HVILKEN forskel. Det vides ikke, hvad hun vasker garnet med, men det vasker al spoleolien ud og gør at garnet bliver meget blødere end man selv kan vaske det efterfølgende. Det skal jeg selvfølgelig prøve....DONE, har bestilt og glæder mig allerede til det kommer :)

b) Gruppen CPH Knitters på Ravelry mødes i november til Julepakkeleg. Ud over at strikke og sætte ansigt på Ravelry'ister (hvilket jeg glæder mig helt vildt til), så er der pakkeleg, hvor der spillers om garn!!! Alle tager noget godt garn med, der så spilles om. Jubi jeg glæder mig allerede. Så håber jeg Slavi tager prøver med af sit garn, for det ser vildt lækker ud, men lidt dyrt så det kunne være rart lige, at se det (med fingrene :) ... DONE, har lige meldt mig til.

c) Hvilket fører mig over i punkt c: Skaffe (eller jeg må nok desværre købe) garn fra By Slavi. Jeg har hørt så meget om hans garn og Marianne havde lige en grøn melange Jitterbug. Vildt lækker. Men det vil jeg også. PENDING...

d) Jeg lånte også lige en opskrift på Finoa 2. En rigtig sød tunika / kjole fra Rasmilla. Og den kan jeg passende strikke af garnet fra Ovis. Det MÅ være karma :) Jeg tænker at strikke den i lilla eller pink, og så top / bund kant i noget multicolor strømpegarn fra Det Uendelige Garnlager. Jeg glæder mig allerede. Det er så halvt DONE og halvt PENDING. 

e) Så fik jeg set en Anne Strange Folklore Cardigan med hulkrus, i levende live... åhhhh den har jeg villet strikke i evigheder. Marianne havde strikket den rigtig fint med gule/røde nuancer i hulkrusen. Jeg vil have pang til min hulkrus; neongul, mørkelilla, klar grøn, turkis og pink.... øv jeg vil strikke den NU! PENDING...

e) Og så blev jeg lige mindet om Fåreavlernes julemarked på Remisen i slutningen af november. Jeg skal selvfølgelig med og har tilmeldt mig på Ravelry. DONE/PENDING

 

Links fra indlægget:

Strikkefællesskabet Ravelry

Irene fra Paapinden.dk

Net-garn-pusher Ovis.dk

Net-garn-pusher Holst Garn

Net-garn-pusher byslavi.dk

Net-garn-pusher Rasmilla som også har opskriften Fiona 2 - P.S. Rasmilla har også rigtig lækkert garn af halvt lammeuld og halv bomuld, desværre har jeg oplevet at garnet lugter meget af skyllemiddel :( go home bamseline

Folklore Cardigan fra Anne Strange

Fåreavlernes julemarked

14. september 2010 20:47
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Tudor garn - ny garn pusher :)

14. september 2010 20:47 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

I går var jeg forbi en ny lokal garnbutik, Tudor garn. - Eller okay helt ny er den vist ikke, men det er 'kun' 5 måneder siden den åbnede :) Men men men nu har jeg også været der!

Ejeren hedder Elisabeth som jeg, det er jo altid en god start :) Hun var utrolig åben og vi fik en lang snak om garn og strik. Hun viste mig en trøje af eget design (den burde hun lave til en opskift!) og vi nørdede derudaf. Der skal jeg snart ned igen!

Så får man 10% hvis man køber på nettet! Og en krone sparet er jo en krone tjent - som kan gå til at købe mere garn :) Det Uendelige Garnlager kræver jo sine ofre og i går fik det en jomfru: 4 nøgler Erantis fra Magnolia Yarns. Det er ikke en garn jeg er stødt på før, men den er jo fantastisk!

  

 

Jeg er helt forelsket i Erantis. Det er en uld/bomuld garn, der er SUPER blød og anti-krads, i stærke farver. Det er ellers svært, at finde garner som har en vis intensitet i farven - hvis man er vild med farver som jeg er. Så nu er jeg i gang med et tørklæde (okay og jeg er også i gang med en cardi fra Istex, en Drops-trøje til min datter, et sjal i Kauni... det var vist de projekter jeg har slået masker op til :)

  

 

Så købte jeg også 3 nøgler alpaka fra Indiecita i tre farver som jeg er vild med i øjeblikke. Det er en alpaka, som går rigtig langt på nøglen og er utrolig blød. Hvad jeg skal lave af det, ved jeg ikke helt endnu... måske et stribet sjal? eller en trøje til min datter? Jeg har også i lang tid haft lyst til at strikke en strikke-pose, sådan en jeg-er-på-langfart-men-strikketøjet-skal-ikke-fryse-pose :)

 

 

Links:

Tudor garn