SelvStrik.dk

strik og hækling

22. marts 2013 01:20
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Grand master hat

22. marts 2013 01:20 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Eller i hvert fald er der kommet endnu en hue af pinden. Surprise surprise. Rilla kalder jeg den :)

 

Jeg er vild med bare, at række ud (og nogle gader længere nede) og så har jeg hånden fuld af garn at være kreativ af. Jeg har et bestemt sted i hjernen, som kun beskæftiger sig med at finde på huer, for jeg kan altid komme på en hue mere.

Rilla huen er kun en uge gammel - det lille pus. Det er en overgangshue, der ikke er super varm, da den er strikket på pind 3,5 mm med 1 tråd Yaku garn. Men fordi Yakuulden er meget kompakt, så er huen ret tæt. Rilla er en posehue, som alligevel ikke er mega stor. Så den er faktisk både god til, hvis man har opsat hår eller har pagehår eller er korthåret.

Som de fleste af mine designs, er den super nem at strikke og kræver sådan set kun lidt øvelse i, at strikke på rundpind med magic loop eller strømpepinde, resten er bare ret, vrang og indtagninger :)

Læg gerne en kommentar - jeg bliver så glad hver gang du skriver :)

19. marts 2013 09:20
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

En hue før snestormen

19. marts 2013 09:20 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Mens vi (stadig!) venter på foråret og endnu en gang skal til at have sne, så røg der en hue mere af pinden.

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg elsker at strikke og hækle huer - og jeg kan altid finde på en hue mere :) When in doubt, knit a hat!

 

 

Det er en alpehue, som jeg kalder Alpehuen Anna. Den startede egetlig allerede i november måned, men jeg syntes der manglede noget... og kunne ikke helt finde ud af hvad. Det var først, da der kom en lille pompom på, at jeg blev venner med den og følte den var færdig :)

Den er strikket på pind 4 af 50g Marineblå Lamauld og en rest Petroleums farvet Lamauld til pompomen.

31. marts 2011 16:54
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

En hue på et hængende hår!

31. marts 2011 16:54 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Nu bliver det forhåbentlig snart forår, men jeg fik lige denne hue færdig.

 

 

Jeg har strikket den et par gange efterhånden, men den blev rigtig god til sidst :) Den er strikket i garn fra Slavi, samt en tynd guldtråd (som egentlig er garn til en strikkemaskine).

Garnet er rigtig lækkert, desværre er banderolen væk, men det er en uld/silke blanding, som bliver dejlig at have på til efteråret.

Den er strikket i rib: 3 ret, 1 vrang på rundpind. Det er en rigtig god måde at strikke huer på, synes jeg, fordi man ikke ser vrangmaskerne så tydeligt. Så det fremstår som en retstrikket hue, men ribbens fordele :)