SelvStrik.dk

strik og hækling

6. december 2010 08:00
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

6.dec. - Hyldest til Sonia R

6. december 2010 08:00 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

For dem som ikke kender hende: så kan jeg fortælle, at den franske designer Sonia Rykiel er mega sej! Derfor har jeg lavet et Iphone cover inspireret af hendes farver og stil.

  

 

Sonia Rykiel er en fransk mode designer, som har designet tøj siden før jeg blev født. Hun kaldes også 'Queen of Knitwear' og startede med at designe, fordi hun ikke kunne finde noget cool, at tage på da hun var gravid. Og så tog det bare fart derfra.

Hun er kendt for oversize og mini sweaters, og hendes kæmpe mega røde hår. Det skulle efter sigende være hende, der blandt andet opfandt trenden med, at have sømmene udvendigt på strik.

Det røde hår har hun stadig, selvom hun er rundet de 80 år og er stadig aktiv designer. Det er så inspirerende. Tænk stadig at lave tøj, der rykker i en alder af 80 år... Som Wayne og Garth ville have sagt: "Sonia R, we salute you" :)

Jeg er så helt vild med de farver hun brugte i den kollektion hun lavede til H&M sidste år (og forrig år?), selvom hun vist mest er kendt for blå og beige farver. Derfor har jeg ladet mig inspirere til et Iphone cover. 

 

Opskrift på stribet Iphone Cover a la Sonia Rykiel

Coveret eller sokken er strikket med to tråde bomuldgarn fra Det Uendelige Garnlager og på pind 2,5 og 3, så det bliver ekstra tykt og beskyttende.

Slå 32 masker op på pind 2,5 med to tråde sort garn.

Strik rundt i 4 rækker med 2 ret, 2 vrang så der danner sig en rib.

Skift til pind 3 og strik ret over alle masker (glatstrik).

Skift farve og strik herefter 4 rækker med næste farve.

Fortsæt indtil du har strikket 10 striber glatstrik (eller så synes den er lang nok)

Strik en ekstra række sort. Luk af på vrangen med en hæklenål eller en tredje strikkepind, ved at gå gennem 2 masker.

 

Links fra indlægget:

Find Sonia Rykiels web side her