SelvStrik.dk

strik og hækling

8. november 2013 23:53
by Elisabeth SelvStrik
4 Kommentarer

Endeligt nyt kluns til bloggen

8. november 2013 23:53 by Elisabeth SelvStrik | 4 Kommentarer

Jeg har snakket om det, truet med det, tænkt på det, ævlet om det - indtil det blev pinligt, fordi jeg ikke fik gjort noget ved det.

Nu er det gjort! Den gamle selvstrik-blog har fået nyt udseende, nye farver, ny header og nyt navn. Bloggen bliver til 'selvstrikket hverdag', men indholdet er stadig det samme: Strik, hækling, iværksætteri, sjov, billeder og at være en kluddermor :)

Det er så vildt! Altså det er nok ikke så vildt for dig -  men for mig er det vildt.

*ahhh der breder sig en varme over endelig at få det ydre til at matche det indre*

 

3. januar 2013 13:43
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Buckle up !

3. januar 2013 13:43 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Så er et nyt år begyndt - og inspireret af en særlig mand, har jeg bestemt mig for at 2013 skal være et godt år for mig.

 

 

De sidste par år - okay måske lidt flere, har jeg været nede og trække grundvand som man siger. Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med de knubs, som livet jo indebærer. Jeg har været modløs, været på standby og troet jeg kunne sidde stormen af. Men jeg har fundet ud af at jo længere jeg sidder i orkanens øje, jo længere varer det før jeg kommer ud af stormen - og stormen er der stadig, også selvom jeg ikke hvirvler rundt.

 

 

I 2012 rykkede jeg ud af standby, ud af stormen.. og hvad så. Man forventer jo ligesom, at der så sker en masse... Det gør det bare ikke. Livet går videre, solen står op. Men ellers sker der ikke noget, hvis ikke man gør noget anderledes. Hvis første skridt er at stoppe op, så er det næste at begynde at gå igen. Det er så det jeg bruger 2013 på.

Ikke på, at lægge planer. Ikke på, at tænke på alt det jeg gerne vil. Ikke på, at kigge bagud og forud. Men på at gøre. Lidt hver dag.

Buckle up Dorothy, 'cause Kansas is goin' bye bye

26. oktober 2012 16:39
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Selvstrik - nu som garn-pusher!

26. oktober 2012 16:39 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Endelig, endelig, endelig, efter en masse ansen og masen og glæden, er selvstrik webshoppen open for bussiness, baby :)

Helt færdig er den jo ikke, den er nærmest 'work in progress', men det er vi jo alle sammen. men den er i hvert fald så færdig, at du nu kan bestille garn, opskrifter, strikkepinde og hæklenål, super luksus garn (nam nam). Så nu venter jeg bare på at kunne tage Dankort (kom nu Nets!) og at lægge den 20-100 flere opskrifter, produkter og ting på :)

Kom gerne forbi og besøg mig - så bliver jeg så glad :)

 

Selv om jeg kun har haft butikken åben i en lille uge nu, så har jeg haft min første ordre! Jeg er pavestolt :) (Okay skal nok chille lidt med smily'erne nu)

Strik og hækling er selvfølgelig mange ting, men det er også hvad man gør det til! Jeg vil gerne slå et slag for, at det behøver ikke være svært, snobbet, langhåret, surt, kedeligt, for kedelige trætte koner - men kan være for sjove, sære, skøre, kloge, fingernemme, fingerfumlede, unge, gamle, farveglade, ensfarvede, stribede kvinder og mænd - i sidste ende så er det hvad DU gør det til. Livet er en fest - det synes jeg også strik skal være.

Hvis der er noget du synes, der mangler i min garnshop, har forslag til noget garn du synes jeg skal tjekke ud, vil have hjælp med en opskrift, så skriv endelig til mig på elisabeth@selvstrik.dk.

Så har selvstrik siden på Facebook skiftet navn til Selvstrik - farver, striber og garn - kom også og kig forbi på Facebook.