SelvStrik.dk

strik og hækling

11. december 2010 08:32
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

11.dec.- i dag er det min mands fødselsdag..

11. december 2010 08:32 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Hurra hurra hurra :)

I dag handler det ikke om så meget, min dejlige skovhugger har fødselsdag og det skal fejres.

 

 

Vi har sådan en tradition med, at tage fri fra job på hinandens fødselsdag og så lave kæmpe lækkert morgenbord og bare hygge os.

I år skal vi bage vaniljekranse og vores datter på 2 ½ år skal være med for første gang - altså til kransebageriet. Det bliver mega hyggeligt, uhh glæder mig :)

Sidste år fik han denne selvstrikket sweater af Lucca Fino, som desværre blev lidt for lang :)

 

 

Det var min første efter opskrift, og jeg strikkede den om 4 gange - tror jeg det endte på. Modellen var lavet til en mindre og mere tæt mand... min mand er dejlig høj, på omkring de 2 meter og det var modellen ikke helt lavet til. Desværre fik jeg modereret den for meget og den blev for lang :)

Jeg har ikke haft så meget tid til at strikke i år, så jeg har købt noget - som jeg ikke vil skrive om her, han læser nemlig med. Men håber han bliver glad for det alligevel :)

 

 

9. december 2010 07:33
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

9.dec.- giv noget til nogen :)

9. december 2010 07:33 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg vil følge andre blogger trop ved at opfordre til at give i den søde juletid. Jeg synes også det er vigtigt, at give uden for juletiden, men hvis julen inspirer folk til at give, so be it.

 

 

Man kan altid give lidt. Det behøver ikke være dyrt, det behøver ikke være politisk korrekt og der er mange måder at give på. Jeg giver mest til hjemløse og fattige i Danmark. Der er ingen tvivl om, at resten af verden også har brug for støtte, men mit hjerte banker mest for dem. 

Her er min liste, men hvem eller hvad synes du er godt at give til?

Mødre-hjælpen hjælper primært enlige mødre og de har en særlig julehjælp, som du kan støtte med et bidrag eller du kan købe og aflevere børneting i en af deres butikker.

Frelsens Hær gav sidste år 7.000 familier julehjælp, men desværre gik 2.500 ansøgere forgæves. I år giver de kun til børnefamilier, fordi der er ikke er penge nok. Du kan også hjælpe ved at give dit gamle tøj til organisationen.

Hus-forbi er en hjemløseavis, som sælges af hjemløse. Det er et virkelig godt initiativ, hvor hjemløse faktisk arbejde ved, at sælge avisen og så får de 8 af de 20kr som avisen koster. Køb en avis eller abonner på bladet.

Herbergerne En Varm Seng giver nattely i den kolde tid til hjemløse. De kan støttes ved at købe en plakat, hvor hele overskuddet går til En Varm Seng, man kan være frivillig og de mangler altid varmt tøj. Du kan også finde dem på facebook her.

Og så vil jeg forøvrigt skynde mig ned og købe et husforbi af min lokale sælger :)

7. december 2010 11:13
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

7.dec. - En kontrolfreaks bekendelser

7. december 2010 11:13 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

For en uges tid tænkte jeg, at det var en super ide med en julekalender. Et indlæg om dagen, det kunne vel ikke være så svært.

Det ville helt klart blive sjovt :) og det kunne jeg sagtens nå....

 

 

Det er typisk mig, og jeg er faktisk stolt af det: Evnen til at få en ide og så køre med den. Også selvom andre sige "nej, det kan du da ikke". Hehehe

Men på en eller anden måde havde jeg 'glemt' eller måske er fortrængt det rette ord, at jeg lige i denne måned (lige som alle andre) har rigtig meget på tallerkenen. Som jeg egentlig ikke kan nå. Jo mindre jeg opfinder tidsrejser. Eller på anden måde udvider den 4.dimmension.

Så meget mod min vilje (som det hedder i min familie; en vilje af Stahl :) har jeg nedskaleret mine projekter. Men denne u-prioriteret liste NÅR jeg inden den første januar:

- lave julekalender på selvstrik, at (om jeg så skal skrive dem om natten!) poste et indlæg om dagen
- lave julegaver til min datter og mand (skat: du har ikke læst noget om nogle julegave, er det forstået!)
- lave nyt skin til min blog (er snart færdig med at lære, at lave det selv fra grunden)
- afslutte webkursus med, at lave en super hjemmeside, gerne også med flash galleri
- julefrokost i verdens mindste mødregruppe (vi er to :), som nok sammenlagt med julemarked på Christiania
- forsoning med gammel ven
- se Harry Potter (du må ikke sige, hvad den slutter med :)
- købe julegaver
- forberede mig på mit nye job til januar
- og alt det almindelige daglige, så som aftensmad, der ikke for ofte skal komme nede fra hjørnet :)
 

Disse her kan der forhandles om:

- strikke nissehuer til mand og moi
- strikke et par cardigans færdig og et par andre strikkeprojekter, som har hængt noget tid
- pynte op til jul, desværre tror jeg denne post må vige for andre ting - der bliver kun tid til det elementære :)
- lave julepynt - det er noget jeg elsker, men jeg vil heller gøre ting fra den første liste
- strikke barselsgaver til to veninder (sorry tøser, det bliver selvbragt :)
- oprydning i garnbunkerne, som efterhånden er ved at overtage hjemmet (sorry honey :)

 

Hvordan går det med din jule-stress?