SelvStrik.dk

strik og hækling

3. december 2010 08:15
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

3.dec - Forsinket nissehue til min datter

3. december 2010 08:15 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Med et års + nogle dages forsinkelse, er nissehuen endelig strikket færdig :)

 

 

Sidste år bestemte jeg mig for, at det var helt åndssvagt at købe en nissehue til min datters morgensamling i vuggestuen. Jeg kan jo så pære-nemt selv strikke en, der er meget mere personlig. Ja og så kom jeg ikke længere. Hvis man har uendeligt tid, kan ALT (næsten) lade sig gøre, men i virkeligheden var der andre ting som udfyldte tiden.

Men i år ville jeg gøre det! Det var efterhånden blevet en æressag. Den skulle jo være færdig til hendes pakkekalender, som den første gave. Ups!

Jeg håber hun er så lille, at hun (forhåbentlig) ikke kan huske om pakkekalenderen startede den 1. eller øhh den 3. :) Ellers må dette anset for at være bevismateriale nr.... 100, som kan bruges i mod mig i retssagen "Barn vs. Mor". Jeg håber bare hun vil råbe af mig, når hun bliver teenager og så kan jeg sige undskyld og vi kan komme videre.

 

Opskrift på Nissehue str. 2-3år:

Huen er størrelse 2-3 år og strikket på pind 3 af bomuldsgarn fra Det Uendelige Garnlager. Jeg mener, den røde er muskat fra Drops og den lilla er noget fra Brugsen.

Garnforbrug: ca. 1/3 af et 50g nøgle af hver farve.

Teknikker: ret, vrang, indtagning. Evt. strik rundt med 'Magic Loop' (en lang rundpind) og 'jogless stripes' så det ikke ses, hvor striberne skifter farve.

Slå 80 masker op, med dobbelt-tråd på pind 3.

Strik rundt i rib (2 ret, 2 vrang) med dobbelt-tråd indtil det måler 4cm.

Skift farve og strik (resten med enkelt-tråd) glatstrik, 4cm af hver farve.

Når du begynder på den 3. røde stribe, skal du til at tage ind. På første pind strikkes to masker sammen i starten og i midten. På næste pind strikkes to masker sammen mellem de to første, altså efter 20 masker og efter 60 masker.

Disse to pinde gentages. (Husk SAMTIDIG at holder striberne) Sådan at der i alt tages ind 4 steder med jævne mellemrum (2 steder på første pind og 2 steder på anden pind). Capish?

Hvis man gerne vil have en længere top på huen, kan man lade indtagningerne går over flere pinde, fx indtagning kun 2 steder eller på hver 4 pind.

Når den er færdig, kan man lave en pompom eller en kvast som jeg har lavet.

Skriv endelig, hvis det føles uforståeligt :)

30. november 2010 11:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Julekalender her på kanalen!

30. november 2010 11:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I forgårs fik jeg den ide, at jeg vil lave en julekalender her på bloggen. Så det kommer der så!

 

 

 

Derfor kommer der hver dag indtil den 24.dec et indlæg om noget jeg har strikket, en opskrift, anmeldelse af en cool blog eller noget andet om strik og hækling - men hver dag i 24 dage.

Så kan man abonnere på det gennem RSS (det lille orange ikon oppe i højre hjørne), eller man kan bare gå ind på siden og læse det, når man har lyst. Man kan jo også melde sig ind i facebook gruppen selvstrik.dk, du skal bare 'like' den (Der kommer også snart snart et link her på siden - hvorfor er der SÅ lidt tid på et døgn?). Det synes jeg klart du må gøre, det kunne være så hyggeligt :)

Det bliver mega spændende at se om der er andre end min selv, som gider at læse det. Men jeg synes man skal gøre ting, der er sjove og som gør en glad - så i morgen kommer der en julekalender på selvstrik.dk :) Ses vi i morgen?

(Og hvad har billedet af Guan Yin så at gøre med jul? Jeg fik ikke strikket mit julepynt færdigt - det er det som den lille frønken på billedet (Guan Yin) bruger som hue - men det skulle altså og kan stadig blive til en julekugle :) Jeg tror på det! )

Links fra indlægget:

Find selvstrik på facebook her