SelvStrik.dk

strik og hækling

23. september 2015 10:10
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

En blå Camomille

23. september 2015 10:10 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Da jeg strikkede den grønne Camomille blev jeg helt helt forelsket. Derfor strikkede jeg kort tid efter et mere i blå - åh den blå:

Jeg har ikke fiflet med farverne, det er præcis den blå farve. Det er efter min mening en guddommelig farve <3

Nøj, jeg elsker det. Det lige strik efter mit hoved: enkelt udtryk, let strik (så man kan komme i flow) og alligevel tilpas meget variation til at man gider det. Og garnet bliver helt levende med lige den opskrift.

Det er også perfekt-at-have-med-i-tasken-strik, fordi man kan huske mønsteret i hovedet.

Jeg har strikket det i 1 tråd Saldanha Two som er håndfarvet merino uld i lyseblå/mørkeblå/flaskegrønne farver og 1 tråd Kid Seta som er kid mohair og silke i kobolt blåt - de 2 er som skabt til hinanden.

Jeg endte med at bruge de 2 nøgler Kid Seta (der var 8 g tilbage) og omkring 3/4 nøgle Saldanha (ca. 600m). Jeg strikkede selve sjalet, indtil jeg havde brugt det første nøgle kid seta og så strikkede jeg kanten af med det andet nøgle.

Det er ret stort, i hver faldt stort nok til at bruge som bindesjal eller et lækkert tørklæde.

Opskriften på lace sjalet er Helga Isagers Camomille sjal som findes flere steder, blandet andet i hendes nyeste bog Finstrikket (som kan anbefales at købe, ellers gå på bib).

I opskriften står der pind 3, men jeg har strikket det på pind 4,5 og 4 til blonden. Når det er lidt løst strikket, så kommer farverne virkelig frem. Strik eventuelt en lille prøve, måske du kan gå helt op i en pind 5.

Det er svært at tage billeder af lacesjaler, lace strik og hulstrik i det hele taget, fordi det smukke er netop at de er lette og gennemsigtige. (Og lidt foto-nørdet så har man bruge for lys forfra for at se farven, men det ødelægger gennemsigtigheden. Så man har faktisk brug for belysning forfra og bagfra og så kan det været svært for kameraet at følge med fordi hvad skal så være i fokus). Men selvom billedet er uskarpt, så kan du måske alligevel fornemme hvordan de 2 farver spiller sammen og letheden i strikken:

Jeg er blevet ret bidt af at strikke sjaler. Det er nu ikke fordi jeg tidligere har gået så meget med sjaler, men bindesjaler kan man jo næsten bruge som en cardigan og sjaler kan også bruges som tørklæder. Jeg har allerede en Camomille mere i tankerne, man kan altid lige bruge en Camomille mere... :)

Der kommer også til at ske spændende ting på SelvStrik.dk fordi jeg får en række danske opskrifter på lacesjaler, så du kan godt begynde at glæde dig :)

Har du også strikket en Camomille? Hvilken farve? Jeg vil rigtig gerne høre hvad du tænker, så skriv gerne en kommentar :)

7. august 2015 13:43
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Camomille i silke

7. august 2015 13:43 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Da jeg tog på ferie, tog jeg liiige et nøgle søgrønt Gleem Lace og et par nøgler Kid Seta med i tasken. Man ved jo aldrig hvad man får lyst til at strikke i sin ferie :)

På min ferie faldt jeg over Helga Isagers bog Finstrikket og huskede pludselig det smukke Camomille sjal - som jeg ikke havde strikket endnu. Men det har jeg så i mellemtiden:

(Til billede har jeg lige hijacket en smuk model Maya. Det er lige inden jeg har lyst til at give hende sjalet, fordi det bare passer så godt til hende, men er nok for glad for det selv.)

Camomille sjalet var overraskende nemt at strikke - også blonderne. Øh eller især da jeg lige tjekkede et par blogs og fandt ud af at masketallet skulle være deleligt med 6 :) Men efter de første 5 blonder så lå mønsteret bare i fingerne og jeg skulle bare liiige strikke en tak mere.

Alt i alt super sjovt at strikke, fordi jeg hurtigt kom i flow, det var let at have med i tasken og heller ikke alt for varmt at sidde med. Og rørende pris = 315kr for et stort sjal i håndfarvet uld og silke :)

Fakta om Camomille sjalet

Niveau: Selve sjalet er begynder (kun retstrik og udtagninger), mens det kræver lidt mere øvelse at strikke blonderne.

Tilfredshed: hurra det var et hit og jeg har lyst til at strikke et mere :)

Pind 4,5 og pind 4 til takkerne (selvom opskriften sagde pind 3, så er det blevet tæt og let)

Garnforbrug: ca. 80g Gleem Lace (håndfarvet uld/silke) og 45g Kid Seta (kid mohair/silke). Jeg brugte 1 nøgle / 25g Kid Seta (210m) til selve sjalet og lidt under et nøgle til blonderne.

Farver: Seagreen Gleem Lace og Aqua Kid Seta

Pris: 315kr for et stort sjal i uld og silke

Opskrift: Camomille af Helga Isager (bl.a. i bogen Finstrikket)

Mål: 51 cm på det bredeste stykke og 212 cm på langs.

8. december 2014 15:11
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

De lækreste huller!

8. december 2014 15:11 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Min veninde Christine har strikket et super lækkert sjal / tørklæde af noget af det garn jeg sælger i SelvStrik shoppen.

Selve garnet er så fint at man ikke har lyst til andet end at kigge på det, men hun har forvandlet det til en skønhed. Og kun 1 nøgle Scrumptious Lace er gået til dette mega store og nam nam tørklæde med huller i!

Opskrift: Holey Square Shawl af Marianne Sigg - gratis opskrift fra Ravelry. På engelsk, men ret enkel.

Garn: 100g Scrumptious Lace i farven Teal (merino 55% og silke 45%, 100g=1.000m)

Pindstørrelse: Strikket på pind 3,5 mm.

Færdige mål: 127cm x 55cm

Modificeret i forhold til opskriften: slog 135 masker op i stedet for 201. Strikket på rundpind og klippet op, i stedet for frem og tilbage.