SelvStrik.dk

strik og hækling

11. december 2010 08:32
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

11.dec.- i dag er det min mands fødselsdag..

11. december 2010 08:32 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Hurra hurra hurra :)

I dag handler det ikke om så meget, min dejlige skovhugger har fødselsdag og det skal fejres.

 

 

Vi har sådan en tradition med, at tage fri fra job på hinandens fødselsdag og så lave kæmpe lækkert morgenbord og bare hygge os.

I år skal vi bage vaniljekranse og vores datter på 2 ½ år skal være med for første gang - altså til kransebageriet. Det bliver mega hyggeligt, uhh glæder mig :)

Sidste år fik han denne selvstrikket sweater af Lucca Fino, som desværre blev lidt for lang :)

 

 

Det var min første efter opskrift, og jeg strikkede den om 4 gange - tror jeg det endte på. Modellen var lavet til en mindre og mere tæt mand... min mand er dejlig høj, på omkring de 2 meter og det var modellen ikke helt lavet til. Desværre fik jeg modereret den for meget og den blev for lang :)

Jeg har ikke haft så meget tid til at strikke i år, så jeg har købt noget - som jeg ikke vil skrive om her, han læser nemlig med. Men håber han bliver glad for det alligevel :)

 

 

10. september 2010 21:00
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Islansk strik 1

10. september 2010 21:00 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Sidste vinter strikkede jeg en super fed trøje til min mand, Fönn i Lett Lopi garn fra Istex (altså trøjen hedder Fönn :). Det var mit første større projekt efter opskrift og jeg er virkelig stolt af resultatet. (Der er nu ikke noget som sin elskede skovhugger i eget strik :) 

 

 

 

Det var første gang jeg strikkede med to farver og jeg var nervøs. Fordi skulle jeg lave dunter på bagsiden... eller lade begge tråde følger hele arbejdet... ingen af delene kunne jeg. Men så var jeg til strikkecafe på Jagtvejen bibliotek og her var der en dejlig strikker som var håndstrikker for Vivian Høxbro. I løbet af 15 min. havde hun lært mig at jacquardstrikke, hvor trådene følger arbejdet på bagsiden. Når man første kan det, er det bare der ud af, men man skal lige ind i det. Så jeg øvede mig med en strikkeprøve.

 

 

 

Jeg er faktisk blevet ret vild med at lave strikkeprøver, fordi jeg tidligere brugte utrolig lang tid på at strikke, trevle op, strikke og trevle op. Nu hvis jeg skal lave et svært mønster, så laver jeg lige en lille prøve. Så ved jeg også nu af erfaring, at jeg på større arbejder skal en halv pind ned, fordi jeg strikker løst på ensfarvet større arbejder.

Nå for at komme tilbage til fler-farvet strik, så barsler jeg med at lave små instruktionsvideoer af blandt andet flerfarvet-strik. Jeg modtager gerne forslag til hvad jeg ellers kan lave instruktionsvideoer af. Det kunne være opslåning, ret og vrang... Bare skriv til mig på selvstrik@selvstrik.dk :)

 

Links:

Mandesweater fra Istex i Lett-lopi, find Fönn her