SelvStrik.dk

strik og hækling

5. december 2010 08:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

5.dec. - LILLE MUS KOM HER!

5. december 2010 08:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Ja, jeg var jo på fåravlernes julemarked på Remisen i søndags. Og her fandt jeg denne lille filtet mus til min datter på 2,5 år.

 

 

Lad os bare sige hun var HELT vild med den. Straks begyndte hun, at snakke med den (musse-hvisker?) og give den mælk.

Ja, lige siden hun så Pippis Jul (det er så hendes yndlingsfilm), så har hun stillet mælk ned til de små mus... ja hvilke mus siger vi også, men hun er altså af den overbevisning, at der bor mus i panelerne og at de skal have mælk. Min mand og jeg prøver, at respektere hendes leg, mens vi sniger os til at fjerne mælken med et "jamen nu kan den ikke drikke mere".

Når hun ikke kan finde musen (fordi hun går og gemmer den mærkelige steder) kalder hun på den. Det vil sige hun kalder ikke, hun råber af sine lungers fulde kraft: "LILLE MUS, HVOR EEEER DU - KOM HER!". 

Ja, hende er der saft og kraft i!

 

4. december 2010 07:33
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

4. dec. - Det pureste guld: Zobel

4. december 2010 07:33 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

På marked i søndags købte jeg noget meget sjældent - eller jeg er i hvert fald ikke stødt på det før. Det var det lækreste og blødeste og utrolig smukt bare at se på.

 

 

Et billedet er jo slet slet ikke det samme som at have det i hænderne. Men det er et fed af det mest udsøgte håndspundne garn af 80% merino og 20% Zobel - ja du læste rigtigt.

Zobel som det lille dyr man laver pelse af (som i nordsjælland har problemer med at holde næsen fra det hvide pulver, hehehe) og som altså giver det bløøøødeste, meste skinnende og jeg-kunne-æde-det super garn.

Det var en dame fra Sverige, som solgte det og hun havde altså nogle temmelig unikke ting - især fordi prisen var meget overkommelig for så lækre luksus garner.

Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal bruge det til. Der er omkring 60g/120m... hmm nogen ideer?

 

Links fra indlægget:

Find Ulla fra Sverige og måske mere zobel her

 

1. december 2010 07:45
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

1.dec - Julekalender på selvstrik :)

1. december 2010 07:45 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

I dag er det den 1.december og det er mega snart jul. Jubiii! Jeg kan fortælle, at jeg - på trods af at der er 24 dage endnu - allerede er bagud med alt julestrikningen :)

Jeg havde jo egentlig tænkt ikke at strikke julegaver, men så var jeg på Fåravlernes Julemarked...

 

 

og ups... lad os bare sige det blev dyrt og at jeg nu må strikke mig en masse julegaver, for jeg har lovet ikke at købe mere garn i år :) Godt det snart er nytår.

Men jeg købte nogle vildt lækre knapper i noget... mørkt træ. F.. jeg kan ikke huske var slags træ det var, men de er i hvert fald fede!

Så købte jeg 2x100g fed rigtig lækker marineblå merino uld. Det er blødt. Det er lækkert. Det er en klassiker.

Der røg også en Kauni i regnbuefarver ned i kurven. Det bliver nok et sjal til mig selv, sådan et mønsteret-ligger-i-fingerne-sjal.

Faktisk var jeg forundret over, hvor gode handler man kunne gøre sig på garn man også kan få i 'butikkerne'. Og så kunne man selvfølgelig få ting som er helt unikke...

Så købte jeg en filtet mus til min datter og et fed 80% merino og 20% Zobel, ja det kommer der et særligt indlæg om senere. Hmm hvad købte jeg ellers... 2 nøgler noget andet og ja så var min pung løbte tør :)

P.S. Ja, det er ikke bare dig, det er psyko-farver på billedet. Lad os bare sige jeg købte garn i mærkelige farver, for det er IKKE fordi der ikke var mere dagslys og at jeg ikke er en haj til paint.net/photoshop :)