SelvStrik.dk

strik og hækling

7. november 2012 11:45
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Lace, min lace - hvad i alverden tænkte jeg på!

7. november 2012 11:45 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Hej, jeg hedder Elisabeth og jeg er en fejler!

 

 

Man kan jo lige så godt indrømme det først som sidst. Der er mange ting man skal lære, når man er blevet garnsælger. Blandt andet at vise mådehold (øh og min dødssynd er desværre grådighed)... Hvis mængden af fejl er lig med mængden af viden, bliver jeg meget meget meget klog. Især hvis jeg får stoppet mig selv fra at gøre de samme fejl 2 gange... eller i hvert fald ikke gør dem 3 gange!

Sagen er at jeg har fundet en garngrossist, som har det lækreste creme de la creme garn. Vi snakker de bedste kvaliteter og også de dyreste kvaliteter. Jeg vil faktisk gå så langt som, at hun forhandler den hellige gral inden for garn. Og den hellige gral er i dette tilfælde ikke gratis.

Problemet med at kigge på hendes garn er jo, at man skal være meget, og jeg gentager: meget, ualmindelig meget fokuseret for ikke, at komme til at impulskøbe en masse garn, som er smukt ja, men muligvis usælgeligt.

Og sagen er at jeg ikke helt tænkte mig om da jeg købte. Og problemet er at når man køber hos hende, så går de i gang med at producere garnet - så man kan ikke rigtig returnere det. Og for det ikke skal være løgn, så fik jeg mulighed for at tilføje en ekstra bestilling inden de sendte de fra england eller peru eller, hvor de nu sender fra. Jeg blev så glad over, at få lov til at købe mere, at jeg grrr bestilte de præcis samme farver, som jeg allerede havde bestilt. Hehe det er så dumt, at jeg næsten må grine :)

 

 

Det korte og det lange er, at jeg skal i gang med at strikke lace, hvilket jeg aldrig rigtig har været interesseret i, men "nød lærer nøgen kvinde at strikke lace"- Og muligvis lave julespecial på lacen eller alternativt finde ud af, hvordan man kan sælge den til TDC og bruge det i stedet for kobber, eller andet rentabelt... gode ideer modtages!

Det positiv er dog, hvis det viser sig at være usælgeligt, så må jeg bare beholde det selv og røre ved det hver eneste dag :D

Billederne er Fyberspates Sparkle Lace (yep, der er en diskret sølvtråd i), Fyberspates Faery Wings (så blødt og varmt og skinner som guld) og sidst men ikke mindst Fyberspates Scrumptious Lace som kommer i 3 andre farver og som løber 1.000meter på et nøgle!!! Det er altså til et helt sjal i et nøgle!

 

19. januar 2011 13:54
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Første prøvelse coming up!

19. januar 2011 13:54 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Mit nytårsforsæt for 2011 er jo som bekendt a) at strikke i bund og b) ikke købe mere garn før a er udført!

Det er egentlig gået meget godt. Jeg har i nogle uger været i gang med det første rigtige projekt: Et strikket sjal i en regnbue Kauni og noget marineblå merino. Begge fra Det Uendelige Garnlager. Jeg synes farverne er magiske, det er jo bare Kauni når det er bedst :)

 

 

Okay, så jeg er på sporet. Jeg strikker med garn jeg allerede har - tjek. Jeg er allerede i gang med, at planlægge andre projekter med garn jeg allerede har - tjek. Jeg har ikke købt en eneste gang ting, redskab, pind, garnnøgle eller fiber siden 1/1-2011 - tjek.

Men men men, hvad skal jeg i morgen? Uhh fristelsen er stor... jeg skal til Slavi og se hans garn in persona. Og her taler vi altså om en seriøs garn-pusher! Han har alt muligt som man ikke kan få nogen andre steder i Danmark. Og jeg skal ikke handle! Det er som at lukke en tørlagt alkoholiker ind til en julefrokost - det kan kun ende med et tilbagefald. Jeg har forsøgt, at overtale mig selv til, at jeg ikke skal handle noget overhovedet! Men det holder jo ikke. Nu er planen at jeg kun tager et lille-bitte beløb med og køber for (stort smil).

Se hvordan det går... Fortsættelse følger...

4. december 2010 07:33
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

4. dec. - Det pureste guld: Zobel

4. december 2010 07:33 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

På marked i søndags købte jeg noget meget sjældent - eller jeg er i hvert fald ikke stødt på det før. Det var det lækreste og blødeste og utrolig smukt bare at se på.

 

 

Et billedet er jo slet slet ikke det samme som at have det i hænderne. Men det er et fed af det mest udsøgte håndspundne garn af 80% merino og 20% Zobel - ja du læste rigtigt.

Zobel som det lille dyr man laver pelse af (som i nordsjælland har problemer med at holde næsen fra det hvide pulver, hehehe) og som altså giver det bløøøødeste, meste skinnende og jeg-kunne-æde-det super garn.

Det var en dame fra Sverige, som solgte det og hun havde altså nogle temmelig unikke ting - især fordi prisen var meget overkommelig for så lækre luksus garner.

Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal bruge det til. Der er omkring 60g/120m... hmm nogen ideer?

 

Links fra indlægget:

Find Ulla fra Sverige og måske mere zobel her