SelvStrik.dk

strik og hækling

26. oktober 2012 16:39
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Selvstrik - nu som garn-pusher!

26. oktober 2012 16:39 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Endelig, endelig, endelig, efter en masse ansen og masen og glæden, er selvstrik webshoppen open for bussiness, baby :)

Helt færdig er den jo ikke, den er nærmest 'work in progress', men det er vi jo alle sammen. men den er i hvert fald så færdig, at du nu kan bestille garn, opskrifter, strikkepinde og hæklenål, super luksus garn (nam nam). Så nu venter jeg bare på at kunne tage Dankort (kom nu Nets!) og at lægge den 20-100 flere opskrifter, produkter og ting på :)

Kom gerne forbi og besøg mig - så bliver jeg så glad :)

 

Selv om jeg kun har haft butikken åben i en lille uge nu, så har jeg haft min første ordre! Jeg er pavestolt :) (Okay skal nok chille lidt med smily'erne nu)

Strik og hækling er selvfølgelig mange ting, men det er også hvad man gør det til! Jeg vil gerne slå et slag for, at det behøver ikke være svært, snobbet, langhåret, surt, kedeligt, for kedelige trætte koner - men kan være for sjove, sære, skøre, kloge, fingernemme, fingerfumlede, unge, gamle, farveglade, ensfarvede, stribede kvinder og mænd - i sidste ende så er det hvad DU gør det til. Livet er en fest - det synes jeg også strik skal være.

Hvis der er noget du synes, der mangler i min garnshop, har forslag til noget garn du synes jeg skal tjekke ud, vil have hjælp med en opskrift, så skriv endelig til mig på elisabeth@selvstrik.dk.

Så har selvstrik siden på Facebook skiftet navn til Selvstrik - farver, striber og garn - kom også og kig forbi på Facebook.

24. februar 2011 07:10
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

strikke, optrevle, strikke, optrevle...

24. februar 2011 07:10 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Jeg har pt ekstra travlt i min hverdag og gider derfor kun små strikkeprojekter. Hvis jeg skal være ærlig får jeg næsten ikke strikket.

Min islandske cardigan fra sidste indlæg ligger og bare venter på at få gjort et halvt bærestykke færdigt. Men der har været et par huer, som jeg alligevel har fået strikket lidt på...

 

 

Jeg er helt vild med dette her garn, som er i gang med at bliver en lækker hue (sorry ingen billeder). Og så er jeg også i gang med en hue af det garn jeg købte hos Slavi. Men jeg bliver ved med at trevle op, fordi så bliver den for stor, så bliver den for lille, så passer mønsteret ikke til garnet bla bla bla. De to huer har jeg efterhånden strikket halvt 3 gange og 5 gange.

Jeg elsker ikke at have en opskrift, men bare finde på noget. Det er et eventyr hver gang og selve processen med at finde på, elsker jeg. Men så er der heller ikke altid noget, at vise frem af alle anstrengelserne...

28. november 2010 20:10
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Ovis igen igen :)

28. november 2010 20:10 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Frk. Ovis var så super sød, at bytte det garn jeg havde købt, til noget uden duft :)

 

 

For noget tid siden købte jeg det dejligste garn fra Ovis Garn, som er suuuper blødt.

Desværre har jeg parfumeallergi og da garnet duftede af skyllemiddel, fik jeg det skidt af at strikke med det. Det var jo ikke Ovis garn's skyld, men en foreslog mig alligevel at kontakte dem.

Frk.Ovis var super sød og foreslog at bytte det med noget nyt uden skyllemiddel. Jeg var egentlig i gang med, at lægge det sammen med eddike, men hun insisterede på at bytte det.

Jeg er bare så glad for at det kunne lade sig gøre: Ovis garn giver super service!

Links fra indlægget:

Find Ovis super bløde garn her!