SelvStrik.dk

strik og hækling

SelvStrik.dk | Passion

SelvStrik.dk

strik og hækling

29. oktober 2014 14:40
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Marius-bogen

29. oktober 2014 14:40 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har fået tilsendt strikkebogen Marius, som er en hel bog om et klassisk norsk mønster kaldet Marius.

I bogen er der 45 opskrifter på traditionel norsk strik i Marius mønsteret. Men det mest spændende er historien om designeren bag mønsteret: Feminist, kreativ ildsjæl, pioner og iværksætter, Unn Søiland Dale.

At være opslugt af sin passion

Unn Søilands lærte at strikke som barn på skødet af sin bedstefar. Bedstefaderen strikkede sokker, som mange andre mænd på den tid. Og herefter strikkede hun alle vegne.

I skolen strikkede hun i timerne, fordi hun mente det fremmede koncentrationen. Og hun blev ved, selv når læreren konfiskerede strikketøjet :) Hun havde sågar strikketøj i bilen, så hun kunne strikke, når hun ventede for rødt lys. Hendes datter skriver i bogen, at deres hjem var fyldt med garn, strik og beregninger til mønstre.

Unn skulle have sagt: "Strik er en form for æstetisk matematik." What not to love, tænker jeg :)

Måske er der nogen der kan genkende sig selv her? Jeg kan i hvert fald og det er utrolig interessant at læse om en kvinde fra 1926, som tog sin passion alvorligt, troede på sig selv og fik det til at lykkes.

Innovatør og kreativist

Unn Søiland ville efter sigende have været arkitekt, men hendes far mente det var for dyr en uddannelse (måske fordi hun var kvinde). Hun uddannede sig til lærer og efter 6 måneder som nyuddannet, kunne hun betale sit studielån tilbage til sin far.

Så tog hun til England, hvor hun arbejde som hushjælp mod en studieplads i engelsk på Oxford University. Hun arbejdede også som stewardesse og senere model.

Som model i Paris, strikkede hun, i ventetiden, på fotoshoots. De trøjer solgte hun og da der var efterspørgsel fra en engelsk indkøber på flere hundrede af hendes trøjer, ja så flyttede hun tilbage til Norge og hyrede håndstrikkere til at strikke for sig.

Da hendes virksomhed var på det højeste, havde Unn organiseret 1.000 håndstrikkere, rundt omkring i Norge. 1.000 personer - det er dælme mange, selv efter moderne standarter. Dette gav hende en plads som det første kvindelige medlem af Norges Industriforbund og senere var hun også med i bestyrelsen da kvindesagsbladet Sirene blev startet.

Meget inspirerende: Et kreativt og innovativt menneske, der virkelig kunne læse et marked og ikke var bange for at giver den gas <3

Tilbage til Marius trøjen

Marius-trøjen designede Unn Søiland i 1953 og var i sig selv også revolutionerende. På den tid var norske sweatre strikket i naturuld-farver, mens hun var med til at indføre de traditionelle marineblå, postkasse-rød og hvid, som nu forbindes med traditionel norsk strik.

Og hvis man er til traditionel norsk strik i blåt, rødt og hvidt, og måske især hvis man kender Marius trøjen, så er bogen nok lige i øjet til dig :)

Jeg manglede lidt i bogen, at Marius mønsteret ikke bare blev overført til andre farver, men at det faktisk blev nyfortolket. Fx. i grå med neonfarvet mønster, eller at mønsteret kom på strikket sengetøj eller noget man aldrig havde set før. Bogen lover ikke nyfortolkning, men det ville have været mere spændende og helt i Unn Søilands kreative og innovative ånd. Nå, men så kan jeg jo selv gå i gang, hvis jeg er så skide klog :)

4. juni 2014 10:03
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Det var det vildeste!!!!

4. juni 2014 10:03 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Det er selvfølgelig Knitting Peace på Østre Gasværk jeg taler om!

Det var det vildeste! Om torsdagen oplevede jeg forestillingen Knitting Peace på Østregasværk med ny-cirkuset Cirkus Cirkör. Allerede udenfor var der dekoreret med strik i træerne og på bygningen. Så ved man, at det er gennemført :)

Inde i foyen var loftet dækket af en slags tørresnorer med forskellige strikkede ting på - alt sammen hvidt. Det var det gennemgående tema: hvidt garn <3 (Det er så her jeg begynder at få lyst til at gå hjem og brænde alt mit tøj og kun have hvide ting :)

Og der stod kvinder, som arm-strikkede og strikkede på giga-pinde med 100 nøgler garn - igen var alt hvidt.

Forestillingen var som en slags dans / cirkus med strik og garn som omdrejningspunkt. Det var utrolig smukt lavet. Det var en masse små numre med 1 person som hovedaktør, men enkeltstykkerne gled over i hinanden, så utrolig galant at det blot føltes som en lang drøm. Og publikum klappede spontant, som til en jazzkoncert - utrolig befriende og let stemning.

Musikken var et helt kapitel for sig selv. Super spændende blanding af svensk folkemusik og eletronica - som en moderne version af Pippi (eller Pippi på syre - på den fede måde) af LoopTok. Når jeg sætter CD'en på er det som at være der igen <3

Jeg kan ikke rigtig huske så menget af de enkelt numre - jeg tror bare, at jeg var 100% nærværende i deres fantastiske univers og lod mig rive med at stemningen.

Bagefter sad jeg og mine to veninder over en kop varmt og gentog næsten i munden på hinanden: HVOR VAR DET VILDT! Og det var det. Det er nok det vildeste og mest inspirerende og enkeltstående kreative begivenhed, som må en eller anden måde altid vil stå for mig som synonymet for poesi.

Da jeg var på vej hjem, måtte jeg lige slå vejen forbi mit konto og sidde og arm-strikke til den lyse morgen. Ikke fordi det er så meget at vise frem, men det var sjovt og en fed følelse at være i <3

Hvis du ikke har læst det tidligere indlæg med traileren, så se den her:

5. december 2013 11:35
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Trøjerne der tager livet af mig <3

5. december 2013 11:35 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har den sidste måned strikket 3 trøjer - foruden 4 huer og så lidt strikkeprøver der ikke kom videre.

Det er jeg godt tilfreds med - men de f*** trøjer driller. De er sådan set færdige, men jeg er ved at lave min første trøjeopskrift og det bliver ikke helt som jeg vil have det. Ja, så de er alligevel ikke færdige.

Nå, jeg håber, at jeg snart får has på problemerne (når jeg strikker den næste trøje, jeg er gået i gang). Og at jeg snart kan have SelvStriks egen gratis sweater opskrift klar :)

Alle tre trøjer er strikker i lamauld (Grå/Turkis, Bordeaux/Grå og Brunmelleret).

Her er lidt fra kameraet - den brune er Lene Holme-Samsøes Lulu :)