SelvStrik.dk

strik og hækling

27. oktober 2013 09:05
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Lulu strik i lama

27. oktober 2013 09:05 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har haft kig på 'Lulu rilletrøje med lange masker', siden jeg købte Suveræn Strik, af Lene Holme Samsøe, i sommer.

Det er faktisk mit andet 'forsøg', første gang strikkede jeg den i lyselilla lamauld og oppefra. Men farven var helt forkert til mig og mønsteret blev ikke så smukt, når det blev strikket oppefra.

Men nu er jeg i gang igen, denne gang i brunmeleret Lamauld og det er helt rigtigt. Denne her brunmelerede Lamauld har jeg ventet på at lave noget af, og nu kan det kun gå for langsomt :)

Den opmærksomme læser vil måske opdage, at pindene på billedet er KnitPro rundpinde sæt i natural. Jeg har det nu i SelvStrik shoppen. Ja ja, jeg har overgivet mig, og er faktisk blevet ret vild med dem - men shhh: Sig det ikke til mine andre rundpinde.

 

 

11. oktober 2013 19:07
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Nyt logo :)

11. oktober 2013 19:07 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Hvis du følger med på min Facebook side, ved du måske at jeg er i gang med at få lavet et professionelt logo. Eller det var jeg :) En proces der startede i juni og stadig har vi ikke rigtig fundet det rigtig udtryk.

Jeg havde en ide og en god mavefornemmelse af hvad jeg ledte efter, men måske kunne jeg ikke rigtig forklare det eller også har jeg ikke fundet den rigtige til at lave det.

Anyway, men det endte - som med det første logo - med at jeg lavede det selv, og jeg er egentlig godt tilfreds med det. Jaja det er ikke så perfekt og måske står det ikke helt lige, men det er måske bare mig: ikke særlig perfekt og ikke helt lige. Det har jeg det godt med.

Her er det for dem, der ikke har set det før:

 

6. maj 2013 13:41
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

UFO tid

6. maj 2013 13:41 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Jeg får ikke strikket meget i øjeblikket. Jeg bruger min energi på administrative ting i shoppen og min familie. Om aftenen når min datter er puttet, har jeg tid til at strikke, men der er jeg så træt. Kender du det?

 

 

Ideer er der nok af og får også kommet lidt i gang med noget, men det rykker ligesom ikke.

Måske kan jeg ikke samle mig, fordi der kører ting i baghovedet. Jeg overvejer, at skifte shopsystem. Der er nogle udfordringer ved det jeg har nu, som jeg bruger meget tid på, at arbejde uden om. Men at skrifte er en stor ting, både tidsmæssigt og hvad siger mavefornemmelsen?

Jeg har også lige afleveret årsregnskab, puha det var dejligt at få overstået - nu er jeg så i gang med regnskab for de første 3 måneder i 2013. Hvem siger forresten, at være på bagkant er dårligt? Andet end for nattesøvnen osv.

Så i stuen hober der sig UFO'er op - UnFinished Objects - og dagen efter trevler jeg op...

Billedet har jeg taget på Louisianna for nogle måneder siden... sorry har glemt kunsteren...anyone?