SelvStrik.dk

strik og hækling

21. november 2014 13:07
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

SelvStrik i ny klæder :)

21. november 2014 13:07 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

SelvStrik.dk har fået en røvfuld maling og nye møbler - sådan i overført betydning - så der ser helt anderledes ud i shoppen. Hvis du ikke har været forbi den sidste uge, synes jeg du skulle kigge forbi :)

Da jeg for 2 år siden startede SelvStrik.dk gjorde jeg alt selv og den skulle egentlig bare i luften så hurtigt som muligt.

Denne gang - har jeg også gjort det hele selv - men har brugt tiden på at få det rigtige udtryk frem. Selvom jeg har haft gang i hele 2 grafikere, så er jeg åbenbart sådan en som skal gøre det selv :)

SelvStrik har fået helt nyt logo, der er bedre billeder af alt garnet og senere kommer også nye billeder af alt tilbehøret, og mange steder er der også kommet nye beskrivelser.

Generelt er det blevet nemmere at handle, du behøver ikke oprette dig om kunde/have en konto, du kan bare putte i kurven, betale, taste din adresse og så er der en ordre på vej til dig :) Snart kommer der også PayPal på.

Det er stadig fri fragt for ordre over 200kr og fast fragt på 25kr på ordre under 200kr (kun dk). Og så er der Fri fragt varer, som sendes fragt frit i Danmark. 

Jeg arbejder stadig på de sidste detaljer, men jeg håber du vil tage godt i mod den nye shop - og skriv hvis du har spørgsmål eller mangler noget eller bare vil sige hej til mig på: selvstrik (a) selvstrik . dk

Hvis du ikke kender SelvStrik.dk så kan jeg fortælle at hos mig kan du købe de smukke farver i de bedste kvaliteter. Håndfarvet garn, lace garn, kashmir, silke, kid mohair, lama uld, pimabomuld, blød yaku uld, lækre strømpegarner, blød glimmertråd på cone, opskrifter og så det bedste værktøj til at være kreativ med.

Mit motto er: Når man bruger tid og kærlighed på at strikke og hækle, kan man ligeså godt gøre det i en god kvalitet. 

Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om den nye shop -  hvordan ser der ud? Og er det nemmere at handle (eller er det bare noget jeg bilder mig i)?

kh.

Elisabeth

Garn-o-holiker og indehaver af SelvStrik.dk

15. februar 2013 19:03
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Ahhh det er snart forår - 2.0

15. februar 2013 19:03 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Foråret fortsætter nede i mit værksted, da der nu også er kommet lækkert Pima bomuld fra Strikkebogen. 22 farver er der nu i shoppen og der kommer et par mere i næste uge.

Nu mangler vi bare solen og at det også bliver forår udenfor :)

Der er så mange farver og jeg elsker dem alle <3

Jeg er bare vild med Trine Bertelsen, som har Strikkebogen, -s farvevalg :)

Kommenter endelig - jeg vil meget gerne høre hvad du synes om farverne - måske du allerede kender kvaliteten?

12. februar 2013 12:04
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Ahhh, det er snart forår

12. februar 2013 12:04 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Ok, måske ikke helt - men det føles sådan i min webshop.

 

Der er kommet så meget dejligt garn, bøger, opskrifter og ting hjem, så jeg har vedtaget at foråret officielt er i gang. Det hjælper også at jeg er flyttet kontor og nu sidder et super dejlit sted. Det er en høj kælder, men med masser af lys, 3 meter til loftet, ro og så jeg kan holde overblik på mine ting. Stuen derhjemme er ryddet for garn (ok, næsten), hvilket faktisk er utroligt dejligt.

 

 

Med alle de nye varer er jeg gået i photo-mode og har travlt med at tage billeder og behandle dem, skrive tekst... alt det andet der skal til for at formidle alt det dejlige i kasserne.

Noget af alt det der er kommet hjem er multifarver Fleece Artist håndfarvet merino lace i 3 farver - Saldanha Two hedder det - og det er meget nam! Er ikke helt sikker på jeg vil sælge det :) Og Clover hæklenåle, som jeg helt har overgivet mig til og nu er totalt hooked på :)

Håber også du nyder foråret (og sneen)