SelvStrik.dk

strik og hækling

9. december 2012 14:56
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Lace up

9. december 2012 14:56 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Så er jeg begyndt at hækle lace.

Jeg indrømmer, at jeg startede med at strikke, men jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at strikke så mange masker - i hvert fald ikke i dag. Så jeg hækler i stedet for.

Lige nu leger jeg bare lidt, men det bliver forhåbentlig til en opskrift på et hæklet sjal / tørklæde af et nøgle Fyberspates Scrumptious Lace (farve på billedet Rose Pink).

 

 

Kommenter gerne :) Jeg eksperimenter lidt med forskellige kommentar extensions, så sig gerne til hvis den gør noget mærkeligt :)

6. december 2012 09:39
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Lace version 2

6. december 2012 09:39 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Lace is in da house!

Kashmire lace (billede nr. 3), silke/merino scrumptious lace (billede nr.1) og sparkle lace (billede nr. 2) fra henholdsvis det danske firma Gepard og engelske Fyberspates.

 

 

Nogle af jer læste måske mit indlæg om min implusshopping af lace til Selvstrik Shoppen - nu er det så endelig kommet og det er nams :) Jeg vil næsten ikke af med det, men eftersom jeg liiige fik skruet lidt for meget på antallet af nøgler, så må jeg nok heller.

 

 

Nu har jeg dette her lækre garn, men jeg mangler nogle opskrifter, hvis nogen ligger inden med noget eller har ideer eller vil lave en opskrift, så sig endelig til :)

 

 

P.S. Det er et nøgle af Rainbow Sparkle Lace tilbage og det sælger jeg ikke. Jeg kan ikke få mere og det nøgle der er tilbage (Bente) og jeg er blevet rigtig gode venner. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave af det og måske skal det bare ligge og sige "hej" til mig, men det er rigtig fint. Jeg snakker kun lidt med det, og det må jeg godt, fordi jeg snakker jo ikke med alt mit garn - kun dette ene lille nøgle :)

 

 

Pssstt... Jeg tester en ny måde at lave kommentarer på - kom gerne med en kommentar på den nye måde at kommentere på :)

16. november 2012 14:07
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Selvstriks egne opskrifter :)

16. november 2012 14:07 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Nu kan jeg meget stolt (ja, men det er jeg) præsentere mine egne Selvstrik opskrifter i Selvstrik shoppen :D

Til en start er der Selvstrik Huen og en gratis opskrift til Eva Solos nye tekande (DK + ENG).

 

 

I foråret henvendte Eva Solo sig til mig, for at høre om jeg ville lave en opskrift til dem - det havde jeg ikke prøvet før, men det lød rigtig sjovt, så hvorfor ikke. Det blev et spændende arbejde med Sidsel fra Eva Solo, hvor vi til sidst endte med den tevarmer du kan se her ovenfor. Den er strikket i Yaku uld fra Strikkebogen, fordi det garn er ualmindeligt smukt og så skal du kun bruge en nøgle garn til at strikke den. Opskriften er gratis, så du kan jo bare strikke den i det garn du har lyst til eller har i skabet :)

Jeg har også lavet et par færdigstrikkede versioner af Eva Solo tevarmeren i forskellige farve, dem kan du se her: Eva Solo strik by Selvstrik.dk.

Nå, den andne opskrift i Selvstrik shoppen Selvstrik Huen, som jeg startede med at strikke i alpakka sidste år. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bidt af forskudt rib! Måske er jeg forskudt i rib... og striber er jo bare mig, og det med at kunne strikke noget enkelt og få et mønster ud af det, er jo bare lækkert. Usnobbet strikning, det er lige mig.

 

 

Selvstrik Huen er strikket i Yaku uld fra Strikkebogen, som er varmt, men faktisk lidt bomulds-agtigt at røre ved og derfor er det utroligt blødt og kan bæres direkte på huden. Så er Yakuen også superwash og nogle rigtig rigtg flotte farver - sådan meleret lidt tweed-agtige.

Jeg laver også en version med pompom af Lamauld fra Strikkebogen - den kommer, når jeg liiige får pompom tid :)

En sidebemærkning: Jeg har forelsket mig i garnet fra Strikkebogen, bare sådan helt generelt! Det er varmt, god pris og super flotte farver - og Trine Bertelsen, som har Strikkebogen, har bare været helt utrolig venlig og lukket mig ind i en lidt lukket garn-branche - tak, Trine :)

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer flere opskrifter og de kommer løbende i butikken, skriv dig op til nyhedsbrevet, så får du hurtig besked :)