SelvStrik.dk

strik og hækling

19. januar 2011 13:54
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Første prøvelse coming up!

19. januar 2011 13:54 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Mit nytårsforsæt for 2011 er jo som bekendt a) at strikke i bund og b) ikke købe mere garn før a er udført!

Det er egentlig gået meget godt. Jeg har i nogle uger været i gang med det første rigtige projekt: Et strikket sjal i en regnbue Kauni og noget marineblå merino. Begge fra Det Uendelige Garnlager. Jeg synes farverne er magiske, det er jo bare Kauni når det er bedst :)

 

 

Okay, så jeg er på sporet. Jeg strikker med garn jeg allerede har - tjek. Jeg er allerede i gang med, at planlægge andre projekter med garn jeg allerede har - tjek. Jeg har ikke købt en eneste gang ting, redskab, pind, garnnøgle eller fiber siden 1/1-2011 - tjek.

Men men men, hvad skal jeg i morgen? Uhh fristelsen er stor... jeg skal til Slavi og se hans garn in persona. Og her taler vi altså om en seriøs garn-pusher! Han har alt muligt som man ikke kan få nogen andre steder i Danmark. Og jeg skal ikke handle! Det er som at lukke en tørlagt alkoholiker ind til en julefrokost - det kan kun ende med et tilbagefald. Jeg har forsøgt, at overtale mig selv til, at jeg ikke skal handle noget overhovedet! Men det holder jo ikke. Nu er planen at jeg kun tager et lille-bitte beløb med og køber for (stort smil).

Se hvordan det går... Fortsættelse følger...

18. december 2010 08:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

18.dec En huuueeee mere :)

18. december 2010 08:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jamen, det er meget koldt, og man kan altså ikke få for mange :)

 

 

Det er sådan en skør lille-peter-hue, men jeg er vild med den og den er strikket i Bel-Air som er noget meget blødt garn. Jeg er ret sart med, hvad jeg kan have mod huden, men Bel-Air er utrolig blødt. Garnstuen på Østerbro har den.

Nå, den er strikket i rib, men 4 ret, 2 vrang, så bliver ribben lidt mere fast og mindre elastisk. Jeg havde vel egentlig strikket den til min mand... men han var ikke så vild med den, og jeg var, så det gav vist lidt sig selv :)

8. december 2010 08:02
by Elisabeth SelvStrik
1 Kommentarer

8.dec. - og en hue mere

8. december 2010 08:02 by Elisabeth SelvStrik | 1 Kommentarer

Hov, jeg glemte denne hue til indlægget om Sonia Rykiel!

 

 

Den er strikket på pind 4,5, med garn fra Det Uendelige Garnlager: den sorte er alpakka fra Drops (20-30g) og den pinke og lilla er... cool wool? måske, 1/3 nøgle af hver.

Jeg elsker, at bruge garn fra Det Uendelige Garnlager og det gør min mand også :) Replikker som "Skal du nu have garn igen?", "Har du ikke nok garn" og "Har du overhovedet plads til mere garn" kan ofte høres her på adressen. Men jeg er ligeglad, fordi jeg siger bare "Ja, jeg skal have mere garn" og "Nej, lige den farve/kvalitet har jeg ikke" og "Ja, det er klart jeg har plads til mere garn".

Nogen er til grej og andre til garn :)