SelvStrik.dk

strik og hækling

4. september 2012 11:46
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Søvnløs på Østerbro

4. september 2012 11:46 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Nogen ligger søvnløse over finanskrise og arbejdsløshed. Helle kan nok heller ikke sove, fordi 'hvad finder Ekstra Blandet nu på at skrive...' om hendes mand. Lille mig, jeg ligger søvnløs over garn!

 

 

Min problemstilling er jo grundlæggende positiv. Jeg har kastet mig ud i projektet. Jeg har lidt penge at købe for. Jeg kan selv sætte webshoppen op og det jeg ikke kan, kan min søde mand hjælpe mig med (Geeks rule the world!). Jeg har en kreds af strikkere, som alle gerne vil hjælpe med at vælge garn. Jeg har kontor/lager plads hos nogle utrolig venlige mennesker. Og der er så utrolig meget garn i verden.

Det hele kører som smurt.... men det er faktisk det med garnet, som er 'problemet'. Fordi hvordan skal jeg kunne vælge?

Okay, jeg har valgt noget fra, fordi jeg (desværre) ikke tror, at jeg kan sælge garn til 300kr nøglen (selv om der er 150g i :). I den anden ende af skalaen har jeg også valgt det billigste fra - jeg kan ikke være Netto, der køber mega partier ind.

Det jeg kan er at være mig. Lille, ikke så lille Elisabeth, som har en drøm, der hver dag vokser sig lidt større og får lidt mere kød på som tingene skrider frem. Jeg kan købe garn som jeg tror på, garn jeg selv ville købe og så er der forhåbentlig også andre, der vil købe det - det finder jeg jo ud af.

Men det er stadig meget nervepirrende, for hvad hvis jeg tager helt fejl! Hvad hvis det bare er mig som er vild med farver? Hvad hvis jeg alligevel ikke kan formidle alt det sanselige ved garn? Hvad hvis jeg bare drukner i arbejde (som alle andre) og ikke har tid til alle de ideer der skulle gøre Selvstrik anderledes? Ahhh

Det er jo nok sådan det er at være selvstændig - altså at der hele tiden er ting, som føles totalt livsvigtige, hvilket jeg må finde en måde at navigere i...

24. august 2012 08:22
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Shop, shop, shop-ejer

24. august 2012 08:22 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

:D ... Jeg skal være webshop ejer! Snart.

Jeg har drømt om det. At blive garnsælger. Ahhh.

Det er egentlig ikke, fordi jeg ønsker at sælge garn, men fordi jeg vil røre ved så meget forskelligt garn som muligt :) Og det er ligesom det man gør som garnsælger - altså min slags garnsælger.

Jeg vil gøre garn sanseligt og give andre en følelse af, at de faktisk kan røre ved alt det dejlige garn.

Jeg vil samle alt det gode. Alt det jeg synes er det bedste indenfor sin kategori. Fordi alle har ret til et godt garnskab!

 

 

I mit garnskab og jeg arbejder også på, at mit webshops garnskab har:

- en god, slidstærk bomuld i stærke og mange farver. Til mystiske diy projekter. Til en Pippi-paryk. Til grydelapper i sidste øjeblik til faster.

- en lidt mere lækker bomuld også i stærke og mange farver. Til de små babytrøjer man aldrig får strikket til sine egne, men ender med at strikke til venindernes børn.

- slidstærkt sokkegarn i sindssyge vilde farver. Til de grå hverdage. Til den sure nabo. Til mine tæer nede i mine støvler til vinter, hvor kun jeg kan se, at de er neongule og græsgrønne.

- lækkert sokkegarn i masser af multicolor. Som man ikke nænner at bruge til sokker, men strikkes til huer, handsker og benvarmere man altid vil elske.

- den tyndeste, men varmeste cashmere lace i lune farver. Til det lækre projekt man strikker, strikker og strikker på og bare glæder sig til at blive færdig med. Eller til at blande med andre garner og blive hurtigere færdig.

- en lækker merino og/eller lammeuld i 100g's fed med laaaaang løbelængde. Optimalt set begge dele i 50 farver! Et henholdsvist lidt dyrt og et billigt garn, som kan bruges til alt fra huer, tørklæder, cardigans, babytæpper - you name it.

- alpakaen i alle farver til alt! Cardigans til store og små, huer, halstørklæder, undertrøjer til små tusser og de lækreste babytæpper man selv helst vil beholde.

- islandsk garn i 100 farver, med 100 opskrifter på en perfekte trøje, der ikke kan slides op. Kan du høre det? Det skal du strikke trøjer af - som du har noget blødt under, fordi det islandske er varmt, men blødt ... det kræver vist, at man tæsker fibrene lidt med shampoo først :)

- og endelig garnet ingen har set! Den hellige gral af det lækreste garn i silke, merino, alpaka, håndfarvet i unika multicolor farvninger. Det er blødt, det er fantastisk og man har nok ikke lige råd til, at lave en hel voksen sweaters af det. Men huen, babytrøjen, kysen til bedstevenindens nye baby - bliver strikket med denne her!

Jeg arbejder på højtryk og jeg håber, at få samlet alt det til jer - og nså håber jeg der er andre end mig selv, som vil købe :)

14. april 2012 17:15
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

1-2-3 pust

14. april 2012 17:15 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Så er der dømt mund-til-mund og fuld natostilling til Selvstrik!

Efter en længere pause i indlægene, kommer her et lille indlæg om mellem(blog-krise)tiden :)

For jeg har jo strikket siden sidst, det blev til en hel masse huer, et iPhone cover, nogle babyting, en tyk trøje, en halv cardigan og alt det som blev fundet for let før det var færdigt. Billederne neden for viser lidt af det.

Hmm den poncho (det første billede) blev fundet for let, men når jeg nu kigger på billedet tror jeg at jeg skal kigge på den poncho igen. Det vil i så fald ikke være første gang jeg strikke noget, trevler det op, for at strikke det igen :) Længe leve at tage billeder af ens kreationer.