SelvStrik.dk

strik og hækling

23. september 2014 11:31
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Strikkekursus på Sejerøfærgen!

23. september 2014 11:31 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I weekenden var jeg til Islandsk Strikkefestival, og der mødte jeg Mette Dahl, som laver et superspændende kursus i Design af farvestrik - på Sejerøfærgen.

Jeg var på denne her Strikkefestival og så en kvinde ud af øjenkrogen, som så bekendt ud. Jeg har sådan en klæbehjerne med ansigter (kan genkende ansigter fra børnehavevenner, jeg først ser 25 år senere), men ikke med navne, så jeg skulle lige høre hvad hun nu hed :)

Og jo, vi havde gået på kursus med hos Håndarbejdes Fremme for et par år siden og så faldt vi i snak.

Jeg kan huske hende fra kurset, som en utrolig nysgerrig og kreativ strikker. Og nu har hun lavet noget super kreativt: Strikkekursus i Design af farvestrik på Sejerøfærgen!

Hun bor selv på Sejerø, og fik ideen om at lave et strikkekursus over flere gange på selve færgen. Så ringede hun selvfølgelig til færgeledelsen og de var helt med på ideen. Bagefter fik hun LOF kalundborg med på den også. Og ja nu er hun i gang.

Det er stadig få pladser og prisen på kurset er 1.040 + 180kr for færgebilletter til alle gangene.

28. august 2014 12:30
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Magic loop workshop vel overstået :)

28. august 2014 12:30 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I mandags holdt jeg min første workshop i strik.

Der var fuldt hus med 6 kvinder var mødt op for at lærer, hvordan man magic loop'er. Jeg glemt selvfølgelig at tage et billede mens de var der... men her er et billede af da de var gået :)

Det var første gang jeg skulle have kursister ned i mit lyse kælderkontor på Østerbro, Kbh. Det gik godt og var super hyggeligt, trods et par "det kan jeg vist ikke", så kom alle igennem.

Og selvfølgelig spurgte en om noget jeg ikke vidste, så siden har jeg fået lejlighed til at lære noget nyt :) Jeg gad godt at vide om de er fortsat der-hjemme?

Det var virkelig lærerigt og jeg har allerede tænkt over nogle ting jeg skal gøre anderledes næste gang - for jeg er totalt bidt af det. Hvorfor har ingen fortalt, hvor sjovt det er at undervise!?

Den næste workshop i magic loop bliver Tirsdag den 7. oktober kl.18:30-21

Det var så sjovt, at jeg fik brændt mit lys i begge ender og nu ligger med halsbetændelse :( men det går vel væk igen.