SelvStrik.dk

strik og hækling

7. april 2015 14:26
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Stripe Study Shawl

7. april 2015 14:26 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Dette her er mit absolut yndlings sjal.

Jeg elsker det! Fordi det var sjovt at strikke, det er praktisk fordi det er langt og ikke så bredt, garnet er blødt og jeg er vild med farverne.

Sjalet er Stripe Study Shawl af den finske designer Veera Välimäki. Du kender måske hendes mønster til kjolen Laneway? Nå, men hun er en skøn designer, som laver enkle designs der bare lige har et twist.

Twistet i dette her sjal er at det er strikket med vendestrik (også kaldet venderækker eller vendepinde). Hvor man ikke strikker pinden helt færdig, men vender midt på en pind og så strikker den anden vej. På den måde kan man få den ene side af sjalet til at være længere end den anden side af sjalet, Så det bliver asymmetrisk.

Opskriften er på engelsk, men nem at følge, det er bare retstrik også kaldet rillestrik på alle pinde og så vende når opskriften skriver det. Og når man har strikket den første stribe ligger mønsteret i fingerne :)

Det er strikket på pind 3 af Yaku superwash uld. Jeg har brugt 3 nøgler Turkis og lidt over 2 nøgler Lysturkis Yaku uld, så 6 nøgler og det har så kostet 270kr i garn at strikke. RETTELSE: sjalet vejer 224g, så der er gået 4,5 nøgle garn til og ikke 6 nøgler - så kun 225kr :)

Og det måler 223cm x 50 cm.

Det var så sjovt at strikke, at jeg strikkede et mere i grå og magenta yaku uld. Desværre ingen billeder, måske kommer de senere. Men det er i hvert fald ikke sidste gang jeg strikker det.

Hvad er dit yndlingssjal?

26. august 2013 14:32
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Bella tunika til Lutten

26. august 2013 14:32 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Jeg har fået 2 nye bøger i shoppen fra Lene Holme Samsøe: Babystrik på pinde 3½-4 og Børnestrik på pinde 3½-4.

Så nu er jeg i gang med at strikke Bella Tunika til min datter aka Lutten. Jeg har ikke strikket til hende i meget lang tid og jeg glæder mig helt vildt til at forære hende den. Hun bliver så glad for ting, jeg laver til hende <3

Min datter har valgt farven (Magenta-farvet Yaku uld) og jeg modellen. Den er ret nem at strikke, med et dejligt strikke-diagram og så strikkes den rundt uden ret meget montering - I like :)

 

23. marts 2013 12:05
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Weekend (strikke) pligter

23. marts 2013 12:05 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Min datters halsedisse er blevet væk i udflytterbørnehaven og der er ca. 5.000 kvm den kan være på... så jeg tror bare jeg strikker en ny.

Hun har selv valgt farverne og glæder sig til at den er færdig, så er det jo en fornøjelse <3

 

Den er strikket i Yaku uld i farverne Magenta og Lilla og opskriften er Selvstrik halsrør i en mindre børnestørrelse.