SelvStrik.dk

strik og hækling

19. januar 2011 13:54
by Elisabeth SelvStrik
2 Kommentarer

Første prøvelse coming up!

19. januar 2011 13:54 by Elisabeth SelvStrik | 2 Kommentarer

Mit nytårsforsæt for 2011 er jo som bekendt a) at strikke i bund og b) ikke købe mere garn før a er udført!

Det er egentlig gået meget godt. Jeg har i nogle uger været i gang med det første rigtige projekt: Et strikket sjal i en regnbue Kauni og noget marineblå merino. Begge fra Det Uendelige Garnlager. Jeg synes farverne er magiske, det er jo bare Kauni når det er bedst :)

 

 

Okay, så jeg er på sporet. Jeg strikker med garn jeg allerede har - tjek. Jeg er allerede i gang med, at planlægge andre projekter med garn jeg allerede har - tjek. Jeg har ikke købt en eneste gang ting, redskab, pind, garnnøgle eller fiber siden 1/1-2011 - tjek.

Men men men, hvad skal jeg i morgen? Uhh fristelsen er stor... jeg skal til Slavi og se hans garn in persona. Og her taler vi altså om en seriøs garn-pusher! Han har alt muligt som man ikke kan få nogen andre steder i Danmark. Og jeg skal ikke handle! Det er som at lukke en tørlagt alkoholiker ind til en julefrokost - det kan kun ende med et tilbagefald. Jeg har forsøgt, at overtale mig selv til, at jeg ikke skal handle noget overhovedet! Men det holder jo ikke. Nu er planen at jeg kun tager et lille-bitte beløb med og køber for (stort smil).

Se hvordan det går... Fortsættelse følger...

Kommentarer (2) -

Tine

Sikke nogle smukke farver du strikker i.
Jeg har faktisk aldrig prøvet Kauni. Men dine farver lokker Smile

Åh, hvor er jeg spændt på hvordan dit besøg hos Slavi ender!
Jeg har bestilt hos ham et par gange, og hans garn er bare super lækkert!

Selvstrik

Ja, jeg er også rigtig spændt på Slavi. Det er mit første besøg/køb hos ham.
Jeg skal blandt andet købe en gave til en jeg ikke kender. Min mand skal til fødselsdag hos en, som ønsker sig strikketing - det var lige en opgave for mig. Så hun får noget fra Slavi - så har jeg også lidt flere penge at købe for, selvom jeg ikke selv kommer til at strikke med det Smile

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading