SelvStrik.dk

strik og hækling

5. januar 2015 12:19
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

Nu med striber der ikke jogger :)

5. januar 2015 12:19 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

Godt nytår! Så er jeg helt tilbage på mit værksted efter en dejlig ferie. Har du haft ferie? Håber du kom godt ind i det nye år :)

Jeg har blandt andet brugt min ferie på at løse strikkeproblemer. Jeg er i gang med at strikke Rachel Søgaards cardigan EN (som jeg tidligere har strikket i lamauld) - men jeg vil nu strikke den som sweater og i marineblå, orange, brændt karry og grå lamauld

Ærmerne og kroppen har jeg strikket og der er kun bærestykket med mønster tilbage, men father f*****%&#"¤! jeg hader at striberne/maskerne ikke følgerne hinanden ved farveskift når man strikke rundt. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men på engelsk hedder det jogless stripes.

Jeg har Googlet og jeg har YouTubet indtil mine fingre var ved at falde af - for teknikker som virker for andre, virker åbenbart ikke for mig. Og jeg kan ikke leve med striber som jogger :)

Hvis du tænker: "Hur?! Hvad er problemet." Så se her hvordan striberne hopper ved farveskift: 

Problemet opstår fordi man ikke rigtig strikker rundt, men faktisk strikker i spiral (hvis du hækler, kender du sikker også til det). Ja, og så synes de sidste masker højere end de første. 

Jeg har prøvet alt muligt: Ikke at strikke den første maske i ny farve, men bare at trække den løs af, gøre det samme bare på anden pind i ny farve, 'bare' at trække lidt i tråden på den ene og den anden måde for at få den første maske større eller mindre, strikke ned i den foregående maske og jeg har spurgt alle jeg kender.

Men men men nu er jeg simpelthen en lille smule lykkeligere fordi endelig er det lykkes :)  

Det jeg gjorde var; første maske på den anden pind med en ny farver, løfter jeg den foregående maske op på pinden og strikke den sammen med den første maske.

Det kan virke ulogisk (syntes jeg), men det gør faktisk at den første maske fra den foregående stribe synes højere (selvom der er en maske mindre).

Det ser sådan her ud: 

Sådan strikker du jogless stripes der virker (for mig i hvert fald :)

1. Strik en pind med den nye farver. Når du skal til at strikke anden pind tager du masken som ligger under den første maske (se pil) og løfter op på pinden. 

2. Nu er der 2 masker på pinden i stedet for en og dem strikker du ret sammen i den nye farver. Resten af pinden strikker du bare normalt med den nye farver. Det ser sådan her ud når de ligger på pinden sammen. 

 3. Nu er maskerne strikket sammen og det ser så sådan her ud - og ja hvis du tæller op så er der en maske mindre i højden lige der. 

Ahhh så skal jeg i gang med at strikke den sweater færdig - uh jeg glæder mig til at komme i gang :)

Forresten - hvis du vil strikke sammen med andre - fx i morgen tirsdag den 6. januar - så kom til strikkecafe hos SelvStrik på Østerbro (KBH) mellem Nordhavnen og Østerport Station. Det er altid den første tirsdag i hver måned.

Jeg bliver altid glad for en kommentar. Måske du har et super-trick? Til jogless stripes eller til noget andet strikkerelateret - eller bare en tanke om det jeg har skrevet her. 

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading