SelvStrik.dk

strik og hækling

17. august 2015 17:13
by Elisabeth SelvStrik
3 Kommentarer

Pink Slægtningen

17. august 2015 17:13 by Elisabeth SelvStrik | 3 Kommentarer

Meget for varm til nu, men super lækker: Jeg har strikket Pia Hernøs i Slægtningen i pink :)

Kender du det at have noget garn liggende i måske endda flere år og pludselig skal det være? Sådan var det med dette her garn.

Sidste sommer havde jeg været på den årlige Samsø-tur og købte 2 nøgler Hjelholt farveskifter garn i lilla/pinke nuancer. Og så en morgen vågnede jeg og tænkte: Slægtningen! Skal jeg strikke i det garn. (Ja, sådan er det ofte for mig :)

Jeg har som sædvanlig ændret lidt i opskriften - da min strikkefasthed ikke passede. Så den er strikket på pind 4,5 i den mindste størrelse. Jeg er startet oppefra som opskriften siger, men er bare startet med at strikke rib på pind 3 og strikket ca. 5cm. Herefter skiftede jeg over til pind 4,5 og strikkede så som mønsteret, indtil jeg synes det var bred nok.

Det betyder at de færdige mål på trøjen dermed er blevet:

Brystmål: 61 cm

Omkreds nederst ved rib: 108 cm

Længde fra top til bund: 62 cm

Raglan mål (fra hals til ærmegab): 37 cm

Ærmelængde fra ærmegab: 47 cm

Den er dejligt tynd, alligevel varm og ikke for bred, så jeg sejler rundt i den.

Og ja, så var der ikke helt nok garn, så jeg købte et ekstra nøgle ensfarvet i pink. Og jeg er blevet ret glad for mine pinke ærmer :) I alt endte jeg med at bruge 2,5 nøgler Hjelholt garn og trøjen er en størrelse L.

Den var ret nem at strikke, det eneste man lige skal holde øje med er at raglan og foran har udtagninger på forskellige pinde. Så jeg satte maskemarkører på (som opskriften skriver) og satte en lille seddel på med hvornår der skulle være udtagning, så var der nemt at huske selvom jeg ind i mellem holdt pauser fra strikkeriet :)

Den eneste ulempe er at garnet er 1-trådet og trækker lidt til højre. Det er ikke slemt, men lige da jeg var færdig blev jeg helt ked af det. Men det rettede sig og nu tænker jeg ikke over det :)

Jeg er ret vild med den og hvis det ikke var fordi jeg er i gang med en masse andet, så kunne jeg godt have lyst til at strikke den i 1 tråd yaku uld og 1 tråd kid mohair... senere :)

Læg endelig en kommentar :) Jeg bliver altid meget glad for kommentarer, enten hvis du har oplevet/strikket/hæklet noget lignende eller bare gerne vil sige hej :)

Kommentarer (3) -

Thea

Den ser lækker ud!
Kh Thea

Thea

Jeg er i fuld gang nu. Jeg hader alt med tal og regning, men sjovt nok; jeg har en app hvor jeg tæller omgange.
Jeg har sat små markører i ved ærme og store midt for og bag, så skal der bare tages ud på hver 4 p. ved de små markører, hver 6. ved de store markører - ergo er række nr med i 4 og eller 6 tabellen? Så ved jeg lige hvad der skal gøres.

Desværre glemte jeg at notere hvor ofte under ærmerne, så ingen strik i dag i sommerhuset...

Men jeg er vild med at du har lavet denne vejledning. Den tror jeg der er mange der kan bruge.

Kh Thea

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading