SelvStrik.dk

strik og hækling

2. september 2015 11:02
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

PopUp Strik - Østergro

2. september 2015 11:02 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I mandags var jeg sammen med næsten 30 andre, på Østergro med mit projekt PopUp Strik, som jeg laver sammen med Carsten Bo.

Østergro er Københavns største tagfarm på 600m2, der drives som en forening og ligger på toppen af et gammelt bilauktionshus (som har forstærket tag) på Østerbro.

Bare at komme der op var lidt af en oplevelse: Enten via en meget meget lang snoet brandtrappe-lignende trappe i metalnet - eller en elevator, som der var en fest inden i! Jeg prøvede begge dele.

Elevatoren kørte kun en gang, fordi der var en fest i elevatoren :) ja, du læste rigtigt en fest! Det var en bil-elevator, som var ret rummelig ca. 15-20m2 ca. og inde i den stod 2 langborde, hvor nogle af foreningens medlemmer holdt fødselsdag. De var vældig rare og vi fik også en lille sludder på vej op.

Vel oppe på taget var det som en kæmpe have. Eller i virkeligheden som en kæmpe køkkenhave, med en lille sti i midten og et fint drivhus midt på. Bagved drivhuset var der høns og i mellem markerne var der bistader.

Det havde regnet hele dagen, men da vi var der var det fint vejr og hele haven eller markerne summede af liv og planter som var glade for vand :)

Hvad er Østergro?

Østergro er en privat forening, startet i 2004 af Livia, Sofie og Kristian, 3 øko-entusiaster. Livia og Kristian står for den daglige Og så høster de til medlemmerne.

Der er 40 medlemmer af Østergro (mega lang venteliste, men prøv) som kan bruge taget til at fx. holde fest i elevatoren eller bare komme og se planterne gro og selvfølgelig få del i høsten. Medlemmerne må gerne deltage, men for at sikre kontinuitet og overblik er der altså Livia og Kristian som står for den daglige drift. I øjeblikket dyrkede de blandt andet grønkål, fennikel, tomater, spiselige blomster og andet godt. Nam tænk at have (del i) sin egen økologiske farm :)

PopUp Strik på Østergro

Oppe på taget i det fine drivhus mellem markerne fortalte Kristian fra Østergro om stedet, mens vi strikkede og hæklede og nørklede og stillede spørgsmål.

Det var en meget særlig fornøjelse at sidde der og strikke - midt inde i byen, men alligevel helt ude på landet :)

Tak til alle jer der var dukket op :) Godt vi ikke var flere, vi kunne lige være der og heldigvis var regnen stoppet, så der var rig mulighed for smukke billede og fin gåtur rundt.

Tak til Østergro for at åbne dørerne for os :)

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading