SelvStrik.dk

strik og hækling

14. december 2015 16:33
by Elisabeth SelvStrik
0 Kommentarer

PopUp Strik i det Islandske kulturhus

14. december 2015 16:33 by Elisabeth SelvStrik | 0 Kommentarer

I tirsdags havde jeg inviteret til PopUp Strik igen. Og denne gang var det strikkedesigner og bestyrelsesforkvinde Halla Ben som åbnede dørene for det Det Islandske Kulturhus JónsHús på Øster Voldgade.

Det var en super hyggelig aften i et hyggeligt hus. Vi var godt 20 - nogle havde været med mange gange før, der var også et par helt nye som var med første gang, nogle kom i små grupper på 2-3, mens der også som sædvanlig var nogen der kom alene. Man er jo aldrig helt alene, når man kommer med sit strikke/hækle/nørkle-tøj :)

Halla Ben fortalte om huset, dets historie og vi fik stillet en masse spørgsmål om Island. Jeg vidste jo godt en del (mente jeg selv) men blev alligevel overrasket over at høre at der (kun) ca. er 300.000 indbyggere. Men vi fik en god snak om Island - blandt andet at islandsk tv tidligere kun sendte 6 dage om ugen og ikke i juli måned.

Så fik vi lov at kigge rundt i huset. I kælderen er der et lille bibliotek med islandske bøger, 1.sal en forsamlingssal hvor vi sad og hvor der fx. også er strikkecafe for islændinge der bor i Danmark, 2. sal var logerende boliger, hvor islandske akademikere kan få meget billigt logi i en periode. Mens den øverste etage er der hvor Halla bor med sin familie.

På 3. salen var Jons stue bevaret og der var ting udstillet. Det var lidt spændende fra et håndarbejds-synspunkt, fordi der blandt andet var denne lille stirkkede dug. Og jo den er strikket og ikke hæklet eller kniplet som man måske ville tro. Her taler vi seriøst små pinde fordi det strikkede var ca. 2 håndflader stort :)

Og så lærte vi at strikke baglæns! Det var mega sjovt og spændende at prøve. Så man strikker ret på retsiden og ved vrangesiden så vender man ikke strikketøjet men stikker den venstrepind ind i masken bagfra og lægger garnet op på pinden (se billede) og trækker igennem.

På den måde strikker man faktisk kun retstrik - og hvem elsker ikke retstrik :) Og gobelinstrik bliver rigtig nemt og fint og strikkefastheden (hvis man som jeg har problemer med det) holdes bedre når man strikker vrangsiden.

Tak Halla og jer som kom for en super fin aften :)

Der er ikke nye datoer for PopUp Strik i 2016 - men hold øje med hjemmesiden, facebook siden og nyhedsbrevet :)

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading